S_FørOgNu_Supplement2

kvadre, ligesom der i Væggene var indbygget Konsoller al Kvadrer. Oven over det hvælvede Rum byggedes en gennem hele Byg­ ningens Længde gaaende S a l, der er den største, der endnu i Dag findes i Europa. Hermed afsluttedes Bygningens Højde; men under det høje Tag, som klædtes med Bly fra Kronens egne Be­ holdninger, lagdes ialt tre Lofter. Paa Tøjhusets Østside byggedes ud for det tredie Hvælvingsfag et T ra p p eta a rn med Vindeltrappe af Kampesten. I dette Taarn, der prydedes med et smukt Spir, lod Kongen øverst oppe indrette

saa at man her kunde gaa fra den ene Ende af Bygningen til den anden og have en fortrinlig Udsigt over Kalvebodstrand og Amager samt over mod Bremerholm. Om nogen særlig Udsmykning af Bygningen blev der ikke Tale, kun blev der langs ad Muren omtrent ved Etageskillelinien truk­ ket en Profilrem af Limsten. Det mægtige Tags ensformige Flade afbrødes af tre Rækker smaa Kviste, og oven over Midterportene rejstes et Par Gavle. I det indre blev Murene kalket; men Pillerne i Underrummet blev forsynet med Malerier al fresco, som udførtes af H o fm a le r e n D id r ik M oll og hans Svende.

Detail af H eyders Plan af København, 1648.

Ingeniørkorpsets T egnearkiv.

(Se bl. a. Teksten Side 343).

et Værelse for sig selv, hvor han kunde opholde sig under sine hyppige Besøg ved hele dette Anlæg, som fra første Færd stod hans Hjerte nær. Fra Trappetaarnet var der ogsaa Adgang til den nederste Lofts­ etage, medens der til yderligere Forbindelse mellem det hvælvede Rum og Salen lagdes en Vindeltrappe af smukke Gullandssten inde i Muren nær ved den sydlige Gavl. Oven over denne Trappe rejstes der et mindre Spir, som tydelig kan ses paa van Wicks Stik. Ind til det hvælvede Underrum førte to Porte midt paa Byg­ ningens Langsider og desuden to store Porte i hver af Gavlene, alle kantet af Gullandssten. Vinduerne var noget mindre end de nuværende og havde Glasvinduer i Jerntralværk. De lukkedes desuden af Trælemme. Gulvet i dette Rum var brolagt med store raa Kampesten. Taget havde en ganske ejendommelig Konstruktion, idet det ikke endte spidst; men langs Mønningen var det affladet, saa at der her var skabt en Spadseregang, indrammet af et Rækværk,

Samme Maler udstyrede ogsaa Kongens Arbejdsrum i Trappetaar­ net med lignende „Historier og Taffler“, om hvis Emner og Ud­ førelse vi nu desværre ikke har det ringeste Begréb. I 1615—16 blev baade Tøjhuset og Proviantgaarden overstrøget med Kalk­ puds (dønniket) af Murmester Simon Simonsen og derefter „an­ strøget udi Tavl, ligesom hugne Sten“, en Mode som holdt sig langt op i 1700’erne. Medens Tøjhuset endnu var under Opførelse begyndte Bernt Petersen i Foraaret 1602 paa at lægge Grunden til den østlige Bygning, Proviantgaarden. Man kunde vente, at den var blevet en nøjagtig Pendant til Tøjhuset, men det er dog ikke Tilfældet. Naturligvis bærer den Præg af at være skabt af den samme Bygmester, Længden er ogsaa den samme, men den er kun 17 Meter bred. I Modsætning til Tøjhuset blev denne Bygning i Overensstemmelse med sin projekterede Anvendelse forsynet med hvælvede Kælderrum. Af Udseende mindede den ellers meget om Tøjhuset, men Taget

369