S_FørOgNu_Supplement2

Orestes, der hævner Faderen ; rimeligt især, fordi, som de græske Sagn fortæller, den grusomme Dianas Dyrkelse i Nemi-Dalen var indført gennem selve Orestes, der her skulde have opstillet hen­ des Billede. Dette Relief var nok det betydeligste Udbytte af Dr. Arndts Rejse til Mallorca. Men fra Madrid bragte den samme Rejse endnu et Par betydelige Antiker til Glyptoteket, da det lykkedes at erhverve nogle Hovedstykker fra den derværende Samling Alba. Af dem viser vi her Torsoen (Afb. 15), som gengiver en sammensunken Mand. Dens Bevægelser er saa voldsom, at den kræver en større

store Basaltstatuer, sammen med andre mindre Stykker. En af de store var den ovenfor gengivne (Afb. 21). Guden, der sid­ der med stiv, frontal Holdning, med sit Sjakalhoved stirrende lige ud, er Anubis. Det er en Sjælenes og de Afdødes Gud. Det, han holder i Haanden -— noget som en Sløjfe — er en Hieroglyf, der betegner Liv og Frugtbarhed; her skal den lige­ frem give ham Magt over Liv og Død som en Dommer over de Afdødes Skæbne. Det Hoved, som ses ved Siden af (Afb. 20), og som stammer fra samme Auktion, blev dengang, det blev købt, ikke sat særligt

h ø jt; Carl Jacobsen selv nævner det ikke i sin Bog, det er ind­ befattet i de „nogle andre mindre“ Styk­ ker, han fortæller hørte til dette Køb. Det stod da ogsaa hen i mange Aar, uden at nogen kunde nævne Manden ved Navn. Først for et Aar siden skete det, at Frøken Mogensen, den ægyp­ tiske Afdelings In­ spektør, i Busten gen­ kendte Kong Tut- Ankh-Amon, den samme, hvis Grav netop er opdaget nu. Saa fandtes der og­ saa allerede det sæl­ somme Hoved med den spidse Kongehue, som ses paa Afb. 19. Det vil til Stadighed vedblive at være et af den ægyptiske Sam­ lings Hovedstykker. Dette Hoved er lige saa sjældent i sin usædvanlige Skønhed som mærkeligt og gaadefuldt for Viden­ skabsmanden. Paa­ faldende er allerede dets Materiale, en dejligt sort poleret S ten ; men det kan ikke siges med Sik­ kerhed, om det er Ba­ salt eller noget andet. Hvor gammelt er nu dette Hovede? Hvem er denne strenge sørg- modigeMand med den

Gruppe og Handling for at kunne forstaas; kort, den hører til en Gavlgruppe som Nio- biderne (Se S. 318); man maa antage, at der her har raset en lidenskabelig Kamp, og maaske var der oprindelig en sejrrig Angriber, for hvem Manden søger at dæk­ ke og forsvare sig. Værkets Stil er meget fri, en Stil, der elsker Bevægelse, — baade i Kroppen og Lem­ merne som i det hef­ tigt flagrende Dra­ peri, — og en Stil, der behersker Lege­ mets Former. Et sart uroligt Spil af Lys og Skygge, som model­ lerer den levende Hud og de anstrængte Muskler, giver dette Fragment en saa fin og frisk Overflade, som man kun vil til­ skrive en Original­ figur. Stilen er den græske fra 4. Aarh. før Kr. I disse Aar var der ogsaa et andet Land, som fra nu af be­ gyndte at yde et stort Bidrag til Antiksam­ lingen; det var Ægyp­ ten. Det var den for­ nylig afdøde Profes­ sor Valdemar Schmidt (Afb. 17), som rejste der. Han fandt en

Afb. 38. Ny C arlsberg G lyptotekets anden græ ske Sal. Fra Indgangen.

Dag i Arsinoe i Fayum tre antike Buster, som fra Oldtiden syntes at høre sammen, og købte dem. Den betydeligste af dem fore­ stillede Kejser Augustus, det romerske Riges Grundlægger (Afb. 51). Hans nøgterne, kloge Træk kan let genkendes i dette Hoved med dets energiske Drejning, den konventionelle Krølle i Panden — givet i den begyndende romerske Kejsertids klare og glattede Formsprog. Det var et godt Køb til Antik­ samlingen; men maaske endnu mere betydningsfuldt var det, at han, efterhaanden knyttet til Samlingen, kunde komme i Gang med at skabe et helt ægyptisk Museum i Glyptoteket. Naar han kom hjem fra sine Rejser, var det sjældent uden Udbytte, og Glyptoteket havde da ogsaa allerede faaet en Del ægyptiske Oldsager af ham. For det meste var det smaa Ting, Broncer eller Terrakotter, som den ægyptiske Samling*) i Be­ gyndelsen bestod a f ; ogsaa nogle Mumier fandtes der, opsporet af V. Schmidt. Men Samlingens „Fødselsdag“ blev egentlig først den 30. April 1890, hvor der paa en Auktion i Paris købtes tre

høje Krone, som antyder Herredømmet over Øvre-Ægypten? Er det fire Tusind eller to Tusind Aar, siden han levede ? Den lærde Forskning har ikke opnaaet at faa noget sikkert Svar paa disse Spørgsmaal. Sikkert er kun, at Hovedet er et Portræt — det viser ypperligt Ægypternes „monumentale“ Evne, et Øje, der er trænet til at se Masser og Stenform selv i det levende Ansigts urolige og forgængelige Træk. Saaledes præsenterede den ægyptiske Samling sig altsaa i Be­ gyndelsen af den nye Periode; der var skabt et godt Grundlag til at bygge videre paa, og nu blev Samlingen et fast Led i Glyptotekets øvrige Afdelinger og fik snart en særlig Betydning gennem Valdemar Schmidts mange Rejser. En stor videnskabelig Samling, som Glyptotekets Antiksamling efterhaanden var bleven til, kan ikke nøjes med at eksistere, ikke engang med alene at forøges gennem nye Indkøb. Den har mange andre Opgaver ved Siden af, og Ansvaret vokser med Samlingens Størrelse. Det første, der kræves, er en videnskabelig Publikation og et Katalog, som kan gøre Samlingens Antiker tilgængelige for

011 den ægyptiske Sam lings

*) F or disse som for alle følgende Oplysninger H istorie skylder jeg Frøken M . Mogensen megen Tak.

326