S_FørOgNu_Supplement2

Relieffet (Afb. 16), var han saa stærkt interesseret, at han ytrede, „det vilde være hans Livs skønneste Dag, naar han kunde faa fat i det“. Endelig i Slutningen af Aaret 1897 syntes han at have fundet en Vej til Mallorca. Omtrent to Aar tidligere var han nemlig traadt i Forbindelse med en yngre Landsmand og Fagfælle af Prof. Helbig, Dr. Paul Arndt. Nu er Professor Arndt bosat i München og er en af de faa Medarbejdere fra Antiksamlingens ældre Periode, som endnu er i Live. Dr. Arndt planlagde netop dengang en Studierejse til Spanien. Da Carl Jacobsen hørte dette, bad han ham straks om at tage over til Mallorca. Det gjorde Arndt, dog i Begyndelsen forgæves. Han kunde ikke faa Foretræde hos Greven af Montenegro.

Men nogle Maaneder efter skete det uventede, at den gamle Greve til sin egen Forbavselse pludselig arvede en Formue paa rundt regnet 4 Millioner frs. Nu havde han naturligvis ikke mere saa travlt med at sælge. Og hvad de Ting angik, han havde ladet bringe til Paris, dengang han mente at maatte sælge for enhver Pris, saa kunde han nu ogsaa for deres Vedkommende afvente højere Tilbud. I Paris var det heller ikke saa svært at finde en Køber, og Amerikanerne kom straks til, ligesom Somzée, en belgisk Kunstsamler. Der samledes en Del Interesserede, som gensidig generede hinanden ved at drive Priserne højt op. Man maatte tilsidst frygte for selv de Stykker, der endnu stod paa Raxa,. Blandt dem var Ægisthos-Relieffet. Da besluttede Carl Jacobsen sig hurtigt til at købe dem selv til de meget høje Summer, den ny Situation krævede. Det berømte Relief kostede

Afb. 37. Gudea.

Afb. 36. Sum erisk Figur. (Nr. 836 c).

Saavar At det er Tragedie, hvad der foregaar, antyder de to Kvinder, som fl nkerer Hovedgruppen med fortvivlede og klagende Gestus. Der er Manddrab, og den arkaiske Grusomhed glemmer ikke at vise den fældedes Saar og Tarmene, som vælter ud over den for­ gæves beskyttende Haand. Blodet var endogsaa rimeligvis givet med rød Farve. Og Morderen iler frem som i Flugt med et haardt Ansigt vendt mod de to Kvinder. Hos den sidste af disse vil man gerne tro, at det arkaiske Smil om Læberne er for­ trukket til en hæslig Skadefryd. Efter alt dette er det rimeligt nok her at genkende Historien om den myrdede Ægisth — og 325 da 18900 Lire — endnu ikke for meget i Forhold til dets Værdi; men saaledes endte dog dette Antiksamlingens sidste Æventyr med et ret prosaisk Varsel om Kunsthandelens stigende Indflydelse. Relieffet selv, som er fundet ved Nemi-Søen, i den mørke Dianas Lund, er et af de faa Vidnesbyrd om virkelig gammel- italisk Kunst. Det er unægtelig meget paavirket af den arkaiske græske, saaledes som det viser sig i selve Tegningen: Figurernes store Flader og deres haarde og bratte Vendinger og Drejninger. Men at Arbejdet ikke er virkelig arkaisk, ses af mange Enkelt­ træk, som alene i de tre Figurer til Højre, der staar bagved hinanden som paa en rigtig Scene og deler Rummet i 3 Planer, hvad der aldrig ses paa et arkaisk Relief.

Greven, en Gl-aarig Mand, befandt sig nemlig i en ret vanske­ lig Situation. Han var for nylig bleven skilt fra sin Hustru og vilde gerne ægte en Maitresse, med hvem han havde samlevet i flere Aar, og som havde kostet ham saa mange Penge, at han nu sad i en temmelig stor Gæld. Han vilde derfor gerne sælge sine Antiker, men da disse tilhørte Familiens Fideikommis, maatte det ske hemmeligt. Da Arndt nu kom for at købe til Glyptoteket, holdt Greven ham for at være en Spion udsendt af Kreditorerne. Der skulde flere Breve og flere Dages Ventetid til for endelig at faa Adgang. Gælden gik aabenbart Greven meget nær, thi han ønskede at sælge alle sine Samlinger, helst en bloc, saa hurtigt som muligt. Samlingerne bestod af de omtalte Antiker; en Del gamle Bil­ leder, deriblandt Malerier af Murillo, A. del Sarto osv. der Originalen til Amerigo Vespuccis Verdenskort, Gobeliner og et Bibliotek. Alt dette skulde Greven have 600.000 frs. for. Det var dengang ikke nogen ringe Sum. Det var ret forstaaeligt, at Carl Jacobsen ikke vilde købe saa store Samlinger, som laa helt uden for hans Planer. Det var Antikerne, han vilde have fat i, deres Priser syntes rimelige, og saa længe de stod paa Raxa — Grevens Slot — var der tilsyne­ ladende intet at frygte.