S_FørOgNu_Supplement2

sat, den havde indbudt de tre Arkitekter M. Borch, A. Clemmen- sen og H. Kampmann til at udarbejde Planer. Det var ikke let at træffe et Valg, da alle tre Projekter havde store Fortrin, man valgte imidlertid Kampmanns som det mest brugbare. Nu kunde Byggeriet be­

Indgangshal deler Midtfløjen i to lige store Halvdele, hvor til den ene Side dansk, til den anden Side nyere fransk Billedhugger­ kunst er opstillet i ganske tilsvarende Sale, der alle har Ovenlys. I Sidefløjenes nederste Etage har de lange „Sidelyssale“ derimod Vinduer, hvorfra Lyset falder

gynde. Samtidig havde Jacobsen en anden Plan. Den Vinterhave, han vilde have haft, da han byg­ gede sin første Sal til den gamle Bakkegaard, skulde nu blive til Virkelighed, og Professor Dalilerup skulde være Bygmeste­ ren (se Side 285). Han havde jo ikke kunnet føje den Kuppel til sin Bygning, som havde været pro­ jekteret, Planen herom var stran­ det af Mangel paa de fornødne Midler, nu kunde det af Carl og Ottilia Jacobsen stiftedeNyCarls- derste Stokværk er bygget op i Granit og danner en tung Sokkel for de lange, lige Murmasser af røde Mursten, der brydes ved lodrette Indde­ linger af Pilastre i samme Materi­ ale, over hvilke Granitten skyder sig frem som en kraftig Gesims. Facaden vender mod Vest, dens Midtparti dan­ nes af et monu­ mentalt Vindue med slanke Søj­ ler ; for yderli­ gere at fremhæve denne Del er den trukken lidt frem foran Facadens ellers langstrak­ te Mure, derover

skraat ind højt oppe fra. Den øverste Etage blev bestemt til at indeholde Ma­ lerier, som hid­ til havde været i C. J.’s Hjem, og som nu med Rette blev op­ hængte i Oven­ lyssale. Senere er denne lille Afdeling blevet meget forøget. I dette „det ny Glyptotek“ var der altsaa to af de tre Hoved­ afdelinger ; An- tikerne derimod blev foreløbig paa Ny Carls- berg. Derved kom der mere Enhed i Samlin­ gerne. Det var kunde komme til deres Ret, Salene dér var opfyldte. Nu var der nok Plads paa det ny Glyptoteks Grund til at op­ føre en fjerde Fløj, men den vilde heller ikke have været i Stand til at rum­ me den mægtigt forøgede Antik­ samling; der maatte altsaa skaffes langt mere Plads. Carl og Ottilia Jacobsen udsted­ te daetnyt Gave­ brev d. 14. Januar 1899, hvorved de skænkede alle Kunstværker i det gamle Glyp­ totek til det Of­ fentlige paa den Betingelse, at

B akkegaarden i Valby (Carl Jacobsens Bolig i A arene 1880—90).

berg-Fond udrede Omkostningerne. Det blev en stor Kuppelbyg­ ning med Vinterhave, to tilstødende Loggiaer og en Indgangs­ bygning, der forbinder det ældre Glyptotek med det nye. I 1901 begyndteProfessor Kampmann Arbejdet paa den ny Byg­ ning, en Blok, som bestaar af firesammenbyggede Fløje og en Midtfløj. Det ne-

ikke helt efter Gavebrevets Ordlyd, og Folk skumlede derover og sagde, at Jacobsen havde beholdt det bedste selv. Man vidste ikke dengang, at han vilde skænke alle sine Skatte bort. Det var dog netop baade hans og hans Hustrus Tanke, at alt skulde blive offentlig Ejendom. Dertil kom, at Antikerne i Valby ikke mere

O lyptotekets Mellemsal i Valby.

Staten og Kommunen atter traadte til, hver med 500.000 Kr., og Kommunen afgav Grund til en ny Bygning. Rigsdagen gik straks ind herpaa, men Borgerrepræsentationen gjorde Vanskeligheder. Saa tilbød Giverne yderligere en Million Kr., dels til Festsalen, dels til Udsmykning, og „dette virkede som Sæbe under Kjolen. Nu gled Skibet“ — skriver C. J. Forslaget blev vedtaget den 26. November 1900 i Borgerrepræ­ sentationen. En Kommission paa syv Medlemmer var bleven ned­

hæver Trinpyramiden sig, flankeret af Afstøbninger af to af Hestene fra St. Marco i Venedig og kronet af en gylden Athena (Afstøbning af Athena fra Velletri) med den lille Sejrsgudinde Nike paa Haanden. Da Lanternerne i det gamle Glyptoteks Mellemsal (se Side 286) havde vist sig saa fortræffelige, indrettedes der fire Hjørnesale med en lignende Belysning. Det var forøvrigt kun Hensyn til Opvarmningen, der gjorde, at ikke alle Salene fik de samme Belysningsforhold. 286