S_FørOgNu_Supplement2

NY CARLSBERG GLYPTOTEK I. B y g n in g e n s H isto r ie .

frem trænge ind i Folderne og tage deres Skygge fra dem. Fi­ guren vil da gøre et fladt og dødt Indtryk. Det kommer med andre Ord an paa, at Lyset paa hvert Sted af selve Skulpturen frembringer en saadan Skygge, at Skyggerne gengiver, modellerer, Statuens Form. Lyset maa heller ikke være altfor skarpt, for saa river det Formerne fra hinanden, og Statuen faar et uroligt Præg. Er det i Forvejen vanskeligt at dirigere Lyset paa den rette Maade, saa kommer dertil den Vanskelighed, at Skulpturernes Karakter er meget forskellig. For at et Arbejde af Rodin kan vise sin følsomt bevægede Overflade, skal der en ganske anden Belysning til end for en græsk Statue, der vil virke gennem sin strenge og velafvejede Form.

Den store Bygning „Ny Carlsberg Glyptotek“, som dækker Ter­ rænet mellem Vestre Boulevard, Tietgensgade og Niels Brocks- gade, er bestemt til at rumme tre Samlinger af meget forskellig Art, en Antiksamling, en Samling af nyere Skulptur og en min­ dre Samling af danske og franske Malerier. Denne Bygning er ikke den første, som Carl Jacobsen har rejst til sine Kunstværker. Lige saa lidt som selve Samlingen kunde fremskaffes i kort Tid, og dens Plan stod klar i hele

sit Omfang fra dens første Begyndelse, lige saa lidt kunde en Museumsbygning rejses paa en Gang. Dens første Oprindelse gaar tilbage til Aaret 1882; dengang var Samlingens

Det var Problemer af denne Art, Carl Jacob­ sen mødte under de mange Nybygninger, han var nødt til at foretage i disse Aar. Og han tog det meget alvorligt, han søgte Forbilleder i Udlandet, og netop

Størrelse kun ringe, og Genstandene kunde udmærket rummes i én Sal, som Carl Jacobsen byggede som et Anneks til sit Hus. Paa det Tids­ punkt boede han paa „den gamle

dengang var han begejstret for den Hal med Skulpturer, han havde set hos Hertugen af Devonshire i Chatsworthhouse i England, hvor Lyset falder skraat fra oven gennem en sindrigt kon­ strueret Lanterne. Han be­

Bakkegaard“ i Valby ganske nær ved sit Bryggeri (se Artik­ len „Carlsberg Bryggerierne i „Før og Nu“, April 1920).

Carl Jacobsen havde ikke alene Interesse for Kunst, men han havde ogsaa Sans for at give sine Kunstværker Betingelser, under hvilke de kunde udfolde sig, og det var dengang hans Idé ikke saa meget at bygge et Mu­ seum i almindelig Forstand som at skaffe sig en Vinter­ have, „hvor Statuer kunde staa mellem grønne Træer“. Da Salen var færdig, ind­ viedes den ved en Familiefest den 24. September 1882, og paa Opfordring af Gæsterne beslut­ tede Jacobsen og hans Hustru Ot­ tilia at gøre deres Samling offentlig tilgængelig. Den 5. November 1882 blev „Glyptoteket“ første Gang aabnet for Publikum. I Glyptotekets Historie kan man let se, hvordan ikke alene Samlingen bestemte Byg­ ningens Former, men hvordan til Tider ogsaa selve Bygningen viste Veje, som Samlingen kom til at slaa ind paa. Paa den Maade bestemte Ideen om

nyttede sig straks af den til sin Midtersal, der blev byg­ get i 1885.

Til den Samling, som var opstillet paa Ny Carlsberg var der i Aarenes Løb kom­ met en Del Antiker, og Ja­ cobsen mente nu, at han med mere Vægt kunde gen­ tage det Tilbud, som han og hans Hustru tidligere havde gjort. Professor Dahlerup hav­ de udarbejdet en Plan til en Bygning med Kuppel i Midten; Grunden, hvorpaa den skulde opføres, maatte Kommunen af­ give, og Kommune og Stat maatte hver give 500.000 Kr. til Opførelsen. Endvidere skænkede Jacobsen 250.000 Kr. til Udstyrelsen. Baade Magistrat og Borgerrepræsentation, ligesom ogsaa Rigsdagen, viste sig gunstig stemte, og Jacobsen fik Tilladelse til personligat forelægge Planen i et Møde i Finansudvalget, hvor den blev velvilligt modtaget. Gavebrevet blev under­ tegnet og indgivet den 8. Marts, „Thorvaldsens

B rygger, Dr. phil. H. C. Carl Jacobsen.

en Broncegaard Carl Jacobsen til at indkøbe Afstøbninger af Anti­ ker, som han opstillede paa den Plads, han anlagde foran sit Hus. Da Christiansborg i 1884 var brændt, og de fleste af dens Skulp­ turer var gaaede til Grunde, fattede Carl stru den Plan at skænke deres Samlinger til det Offentlige.Til Gennemførelse af en saadan Plan var en større Bygning nødven­ dig, og Beliggenheden maatte ogsaa være central. Jacobsen gjorde nu selv et Udkast til en Bygning af Størrelse som Glyptoteket i München; den skulde bygges som en Firkant i fire Fløje med en Kuppelsal i Midten. Han henvendte sig til Borgmester H. N. Han­ sen, der blev meget interesseret for Planen, men raadede til at se Tiden an. Da Carl Jacobsen ikke kunde faa den Bygning, han ønskede, var han henvist til at udvide de Bygninger, han allerede havde i Forbindelse med sin Bolig, og i 1885 opførtes en ny Fløj med fire Sale, der blev aabnet 1886. I 1887 byggedes Kejserindesalen, en Mellembygning, 6 Kabi­ netter og en fransk Sal. Det var naturligt, at der i disse Aars Byggeplaner stadig op- dukkede Spørgsmaal, om hvilken Belysning og Oisstilling, der egentlig var den rigtige for Skulptur. At en Skulptur kommer til at leve, afhænger af det Lys, den faar. Naar Lyset falder lige paa en bevæget Flade, f. Eks. et folderigt Gevandt, vil det lige- Supplement til „Før og Nu“. 1926. 285

romerske Fødselsdag“. Denne Dag var allerede i Carl Jacobsens fædrene Hjem bleven fejret som en Festdag. Nu gjaldt det at finde en Plads til Bygningen, forskellige Steder blev foreslaaede og vragede, endelig bestemte man sig for den Plads bag Tivoli, hvor Glyptoteket nu ligger. Den 23. September 1889 blev Forslaget vedtaget i Borgerrepræ­ sentationen, og der blev nedsat en „Komité til Ordning af Ny Carlsberg Glyptoteks Bygnings- og Bestyrelsesforhold“. Den be­ stod af D’Hrr. Departementschef Asmussen og Kontorchef Andreas Weis, valgte af Kultusministeriet, Justitiarius P. Koch og Kon- ferensraad H. N. Hansen, valgte af Kommunalbestyrelsen, og Carl Jacobsen som Formand. En Fundats blev udarbejdet og stadfæstet den 21. Maj 1891. Komiteen nedsatte derefter et Bygningsudvalg, og Udførelsen blev overdraget Professor Dahlerup. Arbejdet trak længe ud, fordi saa meget Materiale skulde komme fra Udlandet; men endelig i Foraaret 1897 var Bygningen færdig, og den 1. Maj s. A. blev den indviet. ' Den bestaar af en Hovedfløj, der er 64 m lang, og to Sidefløje, opført i Renaissancestil af lyse, røde Mursten med Granit til Sok­ kel og Pilastre. Denne Bygning svarer omtrent til Carl Jacobsens første Projekt, kun Kuplen kunde ikke gennemføres, som han havde tænkt sig. Det er et udpræget Skulpturmuseum, den store

Jacobsen og hansHu­