S_FørOgNu_Supplement2

„Før og N u“s Subskribenter. & i / M ed dette Hefte m aa jeg afslutte T id sskriftets V irk­ somhed, som h a r s tra k t sig fra 1915 til 1927 incl.

for, nem lig a t væ rne vor Hovedstad imod skaanselsløs Vandalisme mod gam le Bygninger, ja mod hele K v arte re r af Byen, mod Sløjfningen af smukke P a rtie r (Voldene) og Sløjfning af alle de Minder, som k n y tte r sig dertil. Vi mindes jo alle den skaanselsløse S løjfning af Voldene med de dertil knyttede Minders Begravelse. Ved deres N a tu r­ skønhed v a r Voldene Hovedstadens prom inenteste P ryd. Sløjfningen paabegyndtes 1870 og vedvarede til 1913, og i de mange A ar v a r vi Vidne til den b ru tale Energi, hvo r­ med dette H æ rvæ rk blev udøvet, in te t blev skaanet. Havde nu S ta t og Kommune kendt deres Besøgelsestid og ikke i blind Iv er for a t tjene saa meget som m u lig t so lg t løs, sløjfet Volde, dæ kket S tadsgraven og la v et de kedelige Boulevarder, sam t uden K ritik og Censur tilla d t enhver a t bygge saa grim t og b illig t og slet, som h an vilde, ja sa a havde vi endnu h a ft nog et k øn t og noget g rø n t i København. D et v a r da man i H alvfjerserne i forrige A arhundrede begyndte a t sløjfe Voldene, a t den gam le D ig ter H. V. KAALUND udstødte s it H jertesuk i sit rørende D igt: „D a de rev Voldene n ed “ , som udkom i en D igtsam ling: „En E fte rv a a r“ , p a a Gyldendals F o rla g . H an sagde selv med vemodig R esign ation, a t han ikke ventede, a t hans P ro te st vilde gøre nogen V irkning hos de kloge H errer i Stadens R aad , men de skulde dog i det m indste vide, a t det v a r en Vandalisme, og a t der v a r mange, hvem det smertede dybt a t se Københavns Volde blive raserede. K aalunds D ig t lød saaledes:

D et er ikke manglende Opgaver, der er G runden til Af­ slutningen; Opgavernes A n tal er legio, „FØR OG N U “ egner sig ganske specielt for fo rts a t B estaaen, som et sta b ilt Væ rn imod N edskæ ringen af Hovedstadens Skøn­ hedsvæ rdier og Fortidsm inder. En vestjysk P ræ s t skriver til m ig: D e r e s B la d h a r en k u ltu r e l M ission af u tv iv ls o m h ø j V æ rdi. V ed at v æ r n e M in d e r n e o m v o r t g a m le L a n d og d e ts H o v e d s ta d s ty r k e s d e n F æ d r e la n d s k æ r lig h e d , d e r er N e r v e n i et F o lk s Liv. Min A lder, 75V2 A ar, og min slidsomme og om fattende Virksomhed gennem 53 A ar er G runden til, a t jeg m aa træ kk e mig tilbage, og da P lanen om F o rtsæ tte lse af „FØR OG N U “ igennem Oprettelsen af „IN ST ITUT IONEN FØR OG N U “ , hvori de nuvæ rende 1200 Subskribenter skulde slutte sig sammen med et m aanedligt K ontingent af 50 Øre, m æ rkvæ rd ig t nok ikke h ar opnaaet tilstræ k k e lig T ilslu tn ing til a t kunne bæ re sig, m aa jeg desvæ rre med Bekym ring anse min Mission for endt, til T rods for a t den P lan jeg forelagde Subskribenterne v a r solid, og absolut vilde have sik ret In stitution en og dens Mission en stab il og økonomisk tilfredsstillende F rem tid. IN ST ITU T ION EN ’s Opgave skulde som meddelt b estaa i a t fo rtsæ tte V aretagelsen af de Interesser, som „FØR OG N U “ u egenny ttig t gennem de mange A ar h a r arbejdet

DA D E R E V V O L D E N E N E D (Efter H. V. Kaalund: „En Eftervaar“).

Hvad gaar der af dig, min Fødeby? Hvilken Byggen og Roden! Jeg kjender dig neppe: Du bliver som ny, aldeles paa Moden. Den travle Tid var dig ilet forbi — du maa med i Løbet, om ogsaa lidt gammeldags Poesi gaar med i Kjøbet! Ja v ist! Hvem lægger paa Sligt nu Vægt ? — Det er Digternykker! — For Nyttens Triumfvogn trækker vor Slægt — vi er ingen Parykker! Nu gaar det afsted i fejende Fart, saa stærkt vi kan rende, endskjøndt det just ej er saa ganske klart, hvordan det vil ende. De har nu besluttet, de vise Mænd, du maa ej beholde det grønne Bælte, som kranser din Lænd: dine gamle Volde. Nu skal du befries, min kjære Stad, fra dit snevre Panser; dine Stadsgrave, spætted med Andemad, har stødt vore Sanser.

Som Fæstning kan du ej staa dig meer mod de nye Kanoner. Dine gamle Volde med Møller og Træer og Bastioner fra „Kjøkkenkurven“ ved Kallebodstrand og ud til Kastellet skal nu jevnes plat med det flade Land — deres Dom er fældet! — Dine Volde, hvorfra Carl Gustav drog med Skam tilbage, som Arthur Wellesley selv ej tog i onde Dage, som aldrig brødes af Fjendehaand, som selv en Kvinde en Gang har værget med Helteaand, skal nu forsvinde! Paa Skubkarrer triller man Minderne væk fra de gamle Tider. Nu faa vi den dejligste Gjennemtræk fra alle Sider. Etsteds derude — ja Gud veed hvor — skal der bygges Skanser, naar vi først faar vrøvlet en halv Snes Aar om vore Finanser.

Saa drive imens vi for Strøm og Vind — det har ingen Fare! Naar vi give Alverden frit Kjørind, vil man nok os spare. Det vilde jo være skjændigt gjort at storme med Vaaben en By, som hverken har Vold eller Port, men er ganske aaben! Vi har store Planer, fine Ideer og Spekulationer — her er Byggegrunde, som vel er værd en Snes Millioner; de maa gjøres i Mønt, naturligvis! Hver eneste Tomme drives op til den allerhøjeste Pris med den store Tromme! Din Stadsgrav — og din Kirsebærgang, hvor Violer vi plukked, hvor den blomstrendeTjørn overVandet hang og Sivene vugged, hvor den vilde Drossel i Buskene sang, mens Aftenen dugged, og Fiskeren med sin Bambusstang over Bredden sig bukked —

528