S_FørOgNu_Supplement2
ubetinget var forpligtet til a t stille hele deres A rbejdskraft til Statens Disposition — og altsaa var forpligtet til a t arbejde ud over den bestem te Arbejdstid, hvis Tjenestens Krav krævede det, og uden a t have Ret til at kræve E xtrabetaling derfor. Men her lykkedes det ikke Rigsdagen at gennemføre sine Krav. Den officielle Kontortid blev ikke overholdt, og heller ikke lykkedes det a t komme Honoraret for Extraarbejde til Livs, før det direkte blev forbudt i Lønningsloven af 1860. Det er tidligere sagt, a t før 1848 styredes Danmark af et Kol legialaristokrati med en Konge i Spidsen. Hvorledes blev nu R igsaristokratiets Stilling efter 1848. Bevarede det helt eller delvis sin Indflydelse eller mistede det al Indflydelse. I Samtiden var Meningerne derom delte. F ra de nye Magthaveres Side — det vil altsaa i Tiden lige efter Begivenhederne i 1848 sige de
flydelse. Det var da langtfra, a t Bondevennerne med Glæde saa, at F lertallet af Embedsmændene gik med over efter det nye Systems Indførelse. Tværtimod bebrejdede man M artsm inisteriet, at det havde vist „den ubegribelige Svaghed at beholde alle Absolutismens Tjenere i de højere Embeder“, og man krævede en Udrensning af det overordnede Embedspersonale, Forøvrigt stod Bondevennerne ikke h elt alene i deres Opfattelse af Bureau kratiet. Man kan indenfor venstre Fløj af de N ationalliberale med „Fædrelandet“ som Organ finde en lignende Opfattelse udtrykt. Ogsaa paa et andet Punkt var Embedskorpset Genstand for Angreb. Man ankede over, at Juristerne mere og mere erobrede Administrationen, saa meget mere som denne juridiske Lærdom dog altid, naar det kom til Stykket, m aatte ty til Kommissio nernes Bistand. Desuden vilde dygtige og brugbare K ræ fter ikke
kunne komme til Anvendelse, hvis de tilfældigvis ikke havde juridisk Embedseksamen. Endvidere hævdede man, at Embeds korpset gennem sine faste Chefer holdt Regeringen i Afhængig hed, hvorfor man vilde have Departementscheferne ombyttede med Statssekretæ rer, som skiftede med Regeringerne. H elt uden Føje var alle disse Anker ikke. Der kan ingen Tvivl være om, at det meget store F lertal af Embedsmændene i politisk Henseende stod paa yderste højre Fløj. Det er Tilfæ ldet med de forøvrigt ikke mange af dem, der blev indvalgt i de lovgivende Forsamlinger, og ogsaa med dem, der blev Ministre, som f. Ex. Ørsted, Bluhme, Sponneck o. fl. Men iøvrigt forandredes Embeds korpsets politiske Fysiognomi i Slutningen af 50-erne og i Be gyndelsen af 60-erne. Da var Oppositionens Mænd fra Fyrrerne efterhaanden modnede til at rykke ind paa de overordnede Pladser i Ministerierne, og da N ationalliberalism en netop paa denne Tid sad inde med Regeringsmagten, blev det hovedsagelig denne Retnings Mænd, der kom til at præge Embedskorpset politisk. For Regeringen var det en bekvem Ting at have sine P artifæ ller som ledende indenfor Regeringskontorerne, og for B ureaukratiet betød det Mulighed for øget Indflydelse. Ogsaa blev en Række af Regeringskontorernes Mænd Medlemmer af de skiftende M inisterier.
Nationalliberale — havde man h aft Lejlighed til paa nærmeste Hold at se, hvilken værdifuld T jeneste Embedskorpset viste den nye Tid ved at gaa med over, og det mangler da heller ikke fra den Side paa Anerkendelse. Saaledes u d talte Orla Lehmann under Forfatningsforhandlingerne i 1865: „Baade i 1849 og senere har Embedsmændene h aft den største Andel i A rbejdet for at skaffe os en fri Forfatning og gøre den frugtbringende. Under Absolutismen bidrog de til, a t Enevælden blev taalelig, og i 1848 medvirkede de til, a t Overgangen kunde gaa for sig paa en rolig og besindig Maade“. Og andre Udtalelser fra fremstaaende N ationalliberale anslaar de samme Toner. Men i andre Kredse af Befolkningen nære man h elt andre Følelser overfor Bureaukratiet. Det var indenfor Bondevennernes Parti, for hvilket det — under Ledelse af Tscherning og J. A. Hansen — blev et af de vigtigste Programpunkter at bekæmpe Gods- og Em bedsaristokratiet“. Man fandt dette Standpunkt berettiget, fordi man var overbevist om, at man i Centraladm inistrationens Embedskorps havde den svorne Fjende af en virkelig folkelig Gennemførelse af den fri Forfatnings Principper. Og dette var saa meget mere betydningsfuldt, som B ureaukratiet efter Bonde vennernes Mening stadig sad inde med en meget betydelig Ind
523
Made with FlippingBook