S_FørOgNu_Supplement2

var ogsaa Gagerne forskellige i de forskellige M inisterier; men skønt alle rnaatte indrømme det urimelige heri, lykkedes det dog ikke at gennemføre en Lønningslov, der da i hvert Fald bragte Samling for nogle M inisteriers Vedkommende, før i 1860. Som særlig karakteristisk for denne Lov kan fremhæves, a t den paa alle Trin satte Begyndelseslønnen lavere, end den havde væ ret i Enevældens Tid. Naar Rigsdagen var saa knap i sine Bevillinger til Admini­ strationens Embedsmænd, var en af Grundene maaske den, at de betydelige Besparelser, man havde ventet sig af det nye Systems Indførelse, var udeblevne. Det viste sig, a t det nye System var lige saa dyrt som det gamle. Og blev snart endnu dyrere. Aar- sagerne hertil ligger lige for. Dels skabte den fri Forfatning et meget vidtløftigt Forvaltningsmaskineri med Here nye M inisterier,

det nye System vilde de komme i et rent Underordnelsesforhold til Ministeren, medens de tidligere havde h aft Del i Afgørelserne. Men foruden dette Hensyn gjorde sig ogsaa hos adskillige Alders­ hensyn gældende. Navnlig i danske Kancelli synes der at have væ ret nogle Vanskeligheder. Kun en eneste af de Deputerede tog Udnævnelse som Departementschef i Justitsm inisteriet. Algreen- Ussing foretrak a t blive Generalprokurør fremfor D epartem ents­ chef, en Stilling, han som tidligere selvstændigt Medlem af Kol­ legiet ikke godt mente a t kunne indtage. Og de to andre De­ puterede erklærede, at de ikke ønskede at fortsæ tte deres Tjeneste, hvorefter de fik deres Afsked paa meget gunstige V ilkaar. Til Departementschefer udnævntes da et Par yngre Embedsmænd fra Kancelliet. Paa lignende Maade gik det i de andre M inisterier. Enkelte af de ældre gled ud, og yngre rykkede op.

Tot. E lfelt.

Tilh. Udenrigsm inisteriet.

Den H arsdorffske Gaard, K ongens N ytorv 3, efter at Nedrivningen af „Gjethuset“ har fundet Sted, og Tordenskjoldsgade er anlagt.

Inddelingen af Personalet blev ligesom i Kollegietiden meget uensartet. Hvert Ministerium ordnede dette paa egen Haand uden nogen sam let Helhedsplan, og Følgen blev altsaa megen Uensartetlied, idet de forskellige M inisterier blev paavirket af T raditionerne fra de foregaaende Kollegier. Det vrimlede af Generaldirektører, D irektører, Departementschefer og D eparte­ mentssekretæ rer, og i de forskellige M inisterier anvendte man den ene eller den anden eller flere Kategorier. Lige saa ind­ viklet og uensartet var Inddelingen af det mere underordnede Personale. I nogle M inisterier opretholdt man de gamle Beteg­ nelser: Kopist, Kancellist o. s. v., kun i Indenrigsm inisteriet gik man straks over til at benytte Betegnelserne Assistent og Fuld­ mægtig, og efterhaanden indførtes dette ogsaa i de nyere Mini­ sterier, saaledes at man opnaaede en fælles Klassifikation indenfor alle Ministerier. Med Hensyn til Lønningerne gik man frem efter det Princip, at den Embedsmand, der gik over i en Stilling, der svarede til den, han havde h aft under det gamle System, beholdt sin Løn. Men efterhaanden som Rigsdagen fik Indflydelse paa disse Ting, gik Tendensen tydeligt i Retning af lavere Gager — baade for de overordnede og de underordnede Embedsmænd. løvrigt

og dels og navnlig m aatte Udgifterne nødvendigvis blive meget store, fordi man havde tag et med over en af Enevældens mest iøjnefaldende Skavanker, en Overflod af Arbejdskraft, særlig i de overordnede Stillinger. I 1849 havde f. Ex. Finansm inisteriet 5 Departementschefer, 3 Generaldirektører, 2 Generaldecisorer og 5 Kommitterede. En Sammenligning mellem 1850 og 1870 er meget oplysende i saa Henseende. I 1850 var der indenfor den egentlige Civilforretning ansat følgende Embedsmænd: 20 De­ partementschefer (og Direktører), 5 Kommitterede, 50 Kontorchefer og 99 Fuldmægtige — ialt 174 Embedsmænd. I 1870 havde de samme M inisterier 13 Departementschefer, 33 Kontorchefer og 63 Fuldmægtige — ialt 109. For denne betydelige Reduktion har Rigsdagen Æren. Hver Gang Ministrene mødte med Forslag til en Lønningslov, var Be­ tingelsen for Tilslutning altid Krav fra Rigsdagens Side om Re­ duktion af Embedskorpset og en fast Normering af Embedsmæn- denes Antal. Og det var ogsaa disse Principper, der sejrede ved Gennemførelsen af Lønningsloven af 1860. Ogsaa et andet Forhold havde man fra Rigsdagens Side Op­ mærksomheden henvendt paa. Man krævede indført i Ministe­ rierne en fast Arbejdstid og betonede skarpt, at Embedsmændene 522