S_FørOgNu_Supplement2

cle to slesvigske Krige, m aatte iriåri ößretholde den gamle Ad­ skillelse mellem særlig og fælles Forvaltning. Moltkes Opfordring til hans M inisterkollegaer om at stille For­ slag til en Ordning førte ikke til Problemets Løsning. Den eneste, der stiller et virkeligt Forslag, er Bardenfleth. Han fremhævede Nødvendigheden af at oprette et Indenrigsministerium , som efter hans Mening burde overtage alle Sager vedrørende Kommunal­ væsen, Handels- og Fabriksvæsen, Udskrivningsvæsenet, Kolonier og Bilande, desuden alt vedrørende Landvæsen, Vej- og Jernbane­ væsen, Næringsvæsenet og det Kgl. Teater. D ette vilde imidlertid ikke blot betyde en Overbebyrdelse af Indenrigsm inisteriet, men det vilde i høj Grad ribbe Justitsm inisteriet for Arbejdsstof. Der­ for burde man maaske lade dette beholde f. Eks. Kommunal- Lens- og Udskrivningsvæsenet. Det var altsaa ikke helt

væsen, offentlige Lygningér og Lotterierne henlægges under Finans­ m inisteriet. Postvæsenet hørte maaske snarest hjemme under Inden­ rigsministeriet, men da dette har en Tilbøjelighed til at blive for stort, bør Postvæsenet maaske henlægges under Finansministeriet. H erefter beholdt Justitsm inisteriet kun Rets- og Politivæsen, men Arbejdsstoffet vilde efter Ussings Mening hurtig vokse ved den frie Forfatnings Indførelse, idet man rimeligvis hurtig vilde staa overfor en fuldstændig Reform af Retsplejens Adskillelse fra Administrationen. Kultusm inisteriet skulde ikke alene om fatte Kirke- ogUndervisningsvæsenet i det Omfang, der allerede var fastsat, men saaledes, at alle Institutioner, der var knyttede til den offentlige Undervisning, medfulgte, ikke blot selve Lære­ anstalterne, men ogsaa Institutioner, der mere indirekte tjente Undervisningsformaal som f. Eks. Biblioteker og andre Samlinger. — Man ser altsaa, at Algreen-Ussing

lykkedes for Bardenfleth a t finde en principielt tilfredsstillende Ordning, og det blev da hel­ ler ikke hans Forslag, der kom til at danne G rundlaget for den nye Ordning. —

gav en fuldstændig Plan til den nye Orga­ nisation. Alligevel arbejdede man ikke straks videre. Grunden hertil var vist­ nok stadig den, at man ikke kunde

Den Mand, der fremkom med det afgørende Forslag, var Generalpro- kurøren Tage Algreen-Ussing, den samme, som i Roskilde Stænder ofte havde angrebet det gamle

finde nogen, der vilde overtage Indenrigsm inisteriet, og man ved­ tog da inden for Ministeriet foreløbig at stille Sagen i Bero, indtil Forfatningsspørgsmaa- let var løst og Forholdet til

Systems Mangler. Han mod­ tog nu fra Bardenfleth, der som Justitsm inister var hans

Udlandet havde klaret sig noget. Men det uheldige i Opsættelsen viste sig hur­ tigt, og man greb da til den Udvej at oprette et saakaldt Departement for det Indre under selvstæn­ dig Ledelse af P. G .B ang, der fik T itel af D irektør under Finansministerens Ressort.

foresatte, en Anmodning om en Betænkning angaa- ende M inisteriernes Ord­ ning. Han afgav sin Be­ tænkning den 9. Septbr. 1848, og denne Betænk­ ning er blevet grundlæg­ gende for vort adm ini­ strative System til den Dag i Dag. Algreen-Us­ sing havde ogsaa udmær­ kede Forudsætninger for at løse denne Opgave, da han besad baade en om fat­ tende adm inistrativ Praksis og megen juridisk Viden. Naturligvis var han — lige­ som Ministrene — bundet af, at den nye Ordning kun m aatte om fatte syv Ministerier, men dette faldt netop sammen med, hvad han mente der efter vore Forhold vilde være det heldigste. Og disse burde alle være Rigsm inisterier, idet han ansaa det for

I Bang havde man fundet den rette Mand og var der­ ved kommet Sagens Løs­ ning nær, og da A.W. Moltke kort efter rekonstruerede sit Ministerium, blev Bang ud­ nævnt til Indenrigsminister, og otte Dage senere, den 24. No­ vember 1848 udsendtes saa den kgl. Kundgørelse om Ministeriets endelige Ordning.

Det ses, at man ved Fastlæggelsen af den endelige Ordning helt igennem har lagt Algreen-Ussings Forslag til Grund, men desuden har to Hensyn gjort sig gældende. Dels Hensynet til at samle under de enkelte Mini­ sterier de Sager, som efter deres Natur hørte hjemme her og dels ved denne Sagfordeling a t sørge for, at

en „Selvfølge“, a t Hertugdømmernes Anliggender henlagdes under enkelte M inisterier, hvor de sagligt hørte hjemme. — Med Hensyn til de syv Ministerier, hvorpaa Ordningen bygger, kan de tre straks udskilles

Kong Frederik VII. Grundlovens Giver.

nogle af Ministerierne ikke blev overbebyrdede med Arbejde sammenlignet med andre. Dette sidste Hensyn medførte, at man paa flere Punkter m aatte afvige fra Algreen-Ussings Plan, og at Sagfordelingen paa sine Steder var højst inkonsekvent. Paa et enkelt Punkt var den endelige Ordning i principiel Modstrid med Algreen-Ussings Udkast. Han havde foreslaaet at oprette en særlig Revisionsafdeling indenfor Finansministeriet, som skulde besørge Revisionen for samtlige Ministerier, men efter Kundgørelsen blev det fastsat, at hvert Ministerium skulde be­ sørge sin egen Revision. E fter at de ydre Rammer saaledes var fastlagt, stod Ordningen af den indre Forretningsgang tilbage. Dette kunde dog ikke volde store Vanskeligheder og var forøvrigt allerede gennemført indenfor de først organiserede Ministerier. Vanskeligst var det indenfor Indenrigs- og Finansm inisteriet, hvor Sagerne var saa mangfoldige og forskelligartede. I Indenrigsm inisteriet var det P. G. Bang selv, der udarbejdede Ordningen over Arbejdets For­ deling; desuden affattede han et Reglement for Forretningsgangen. Men ogsaa de andre M inisterier gennemførte ret hurtigt den nye Ordning saaledes. at den samlede ministerielle Ordning kunde træde i K raft ved Udgangen af 1848. Fortsættes Side 498.

som saa bestem t sagligt begrænsede, at der ikke kan være nogen Tvivl om deres Konstruktion nemlig Udenrigsm inisteriet og de to m ilitære M inisterier. Der kan dog være Grund til at overveje, om ikke Bestyrelsen af Værnepligt, Udskrivning og Indkvartering bør hen­ lægges under Indenrigsm inisteriet, da der maaske kan være Fare for, a t de m ilitæ re M inisterier vilde bestyre disse Sager ud fra rent m ilitæ re Synspunkter, medens Indenrigsm inisteriet vilde være til­ bøjelig til at anlægge mere borgerlige Synspunkter. Men Afgørel­ sen af disse og enkelte andre Ting kan dog ikke berede større Vanskeligheder. Disse opstaar først, naar Grænserne skal drages for de fire andre Ministerier, Justits-, Finans-, Indenrigs- og Kultus­ ministerium. E fter Algreen-Ussings Mening bør man vælge Inden­ rigsm inisteriet til Udgangspunkt, fordi det er det almindelige Mi­ nisterium og desuden det, som i alle konstitutionelle S tater optager den største Del af Regeringsforretningerne. Ifølge sin N atur maa dette Ministerium i hvert Fald overtage Kommunalvæsen, F attig ­ væsen, Næringsvæsen. Brandvæsen og Assurance, Len og alle offent­ lige Stiftelser, Medicinal- og Hospitalsvæsen. Endvidere Landvæsen og Fiskeri, offentlige Arbejder og Statistisk Bureau. Derimod maa Skattevæsen, Regnskabsvæsen, Revision, Told og Konsumtion, S tatsaktiver og Statsgæld, Anvisningsvæsen, Møntvæsen, Pensions­ Supplem ent til „Før og N u“. 1927. 4gg