S_FørOgNu_Supplement2

Konger under Enevælden.

Frederik III.

Christian V. 1070—1G99.

Frederik IV.

Christian VI.

1048—1C70.

1009—1730.

1730—1740.

der, men den 3. havde Lens-, sam t Brandforsikring. I Spidsen for hver Afdeling skulde lede A rbejdet i Kon­ torerne under Ansvar overfor Ministeren, og uden nogen di­ rekte Indflydelse paa Sagernes Afgørelse, der alene blev truffet af M inisteren. Dog havde Mini­ steren Ret til a t bemyndige Departementscheferne til at træffe Afgørelse i visse af ham nærmere bestem te Sager. I dette Tilfæ lde var D eparte­ mentschefens U nderskrift paa Ekspeditionerne tilstræ kkelig. Denne nye Ordning traad te i K raft den 5. April 1848, og der­ med ophører Danske Kancelli at eksistere. Da man havde tilvejebragt en i hvert Fald foreløbig Ord­ ning af disse fire M inisterier, kom der en længere Standsning, før man gik videre. Tilbage stod Udenrigsm inisteriet, Finansm i­ nisteriet og Handelsm inisteriet. Med Hensyn til LTdenrigsmini- steriet hastede Sagen nu heller ikke saa stæ rkt, da det faktisk var organiseret som et Ministe­ rium. Det vil altsaa sige, at fem af M inisterierne var ordnet efter M inisterialsystemet, me­ dens to, Finans- og Handelsm ini­ steriet, arbejdede med Kollegial­ systemet. Dette var naturligvis varede dog indtil E fteraaret 1848.

næsten fra sam tlige Kollegier, og Oprettelsen af et saadant kræ ­ vede derfor en omhyggelig Gennemgang af sam tlige Forvaltnings­ grene, men dette var et Arbejde, der tog sin Tid og krævede

Udskrivnings- og Revisionsvæsen

stod en Departementschef, som

omhyggelig Overvejelse. Des­ uden fandt man det ogsaa van­ skelig indenfor den Kreds, der kunde være Tale om, at finde en Personlighed, der var egnet til a t overtage et saadant Mi­ nisterium . Rimeligvis har man ofte drøf­ te t dette Problem inden for M inisteriets egen Kreds, men i Juli Maaned antog Overvejel­ serne en fastere Form, idet P re ­ mierm inisteren, A. W. Moltke, opfordrede sine Kollegaer til a t stille Forslag om en endelig Ordning. Denne Ordning skulde dog holdes indenfor visse be­ stem te Rammer, idet det i selve Moltkes Skrivelse var fastsat, at M inisteriernes Antal skulde være syv — Indenrigsm inisteriet skulde træde ind i Stedet for Handelsm inisteriet, som ogsaa hele Tiden var o p fattet som en foreløbig Institution — end­ videre, at Hertugdømmerne ikke skulde have noget sæ rligt Mi­ nisterium ; deres Sager skulde adm inistreres af de forskellige R igsm inistre, endelig skulde Ministeriernes Omraade og Tal fastslaas ved Forfatningsbestem - melser. Som bekendt blev dette

Christian VIII.

Længden uholdbart, men det

sidste Krav ikke fastholdt. I Grundlovsudkastet, som er udarbejdet af M artsm inisteriet, findes Bestemmelserne derom i § 20, hvori det hedder: „Statsforretningerne fordeles mellem Ministrene efter Kongens Bestemmelse“. løvrigt gik denne Bestemmelse ud, og i Grundloven af 1849 findes faktisk ingen Bestemmelser om, hvem

Aarsagen til den lange Standsning af Omordningen var navnlig den, at det voldte store Vanskeligheder a t faa oprettet et I n d e n ­ r i g s m i n is te r i u m , og at man paa den anden Side indsaa Nød­ vendigheden

der har Magt til at bestemme M inisteriernes Ogsaa For­ slaget om at slette det ad­ m inistrative Skel mellem Danmark og Omraade,

deraf. Vanske­ lighederne laa navnlig deri, å,t der ikke under den gamle Ord­ ning fandtes noget Forvalt­ ningsorgan, der kunde svare til et In ­ denrigsmini­ sterium. Et Indenrigsm ini­ sterium m aat­ te hente sit Arbejdsstof

I hm ! ' I

i m B H

Hertugdøm­ merne viste sig politisk

uigennem før­ ligt, og gen­ nem hele P eri­ oden mellem

C hristian VII. 1766—1S08.

Frederik V. 1740^-1766.

Frederik VI. 1808-1839.