S_FørOgNu_Supplement2

helt andet Brug. Men alligevel — snart begyndte det igen at knibe med Pladsen. Alene Arkivstoffet krævede flere Lokaler. Dog klarede man sig nogenlunde helt op i Christian VIII’s Tid, da Udvidelser og Omflytninger atter blev nødvendige. Stadig oprettedes nye Administrationskontorer, ofte ved Omlægninger af

niske Helhed, der oprindelig var over Palæet, er forlængst gaaet tabt. Thi ganske kort efter at Palæet var bleven Statsejendom, paabyggedes en Etage ud mod Gaden, senere igen ogsaa mod Gaarden. Derved tilintetgjordes den virkningsfulde rococoagtige Afslutning opefter og et temmelig tungt og massivt Hus blev til-

K ancellibygningen: Stukloft m ed M aleri i Fløjen m od Slotsplad sen, andet Stokvæ rk (opr. C onseilsalen) Statsgæ ld sd irek tørens Kontor. M aleriet af H . K rock: H erkules optages b lan d t Guderne.

allerede eksisterende. Bl. a. blev Landvæsens- og Matrikelkonto­ rerne anbragt i det Wiirtembergske Palæ og den nye Matrikel­ kommission i en oprindelig Staldbygning bag den Stormske Gaard. Men det slog ikke til og den Flugt fra Slotsholmen, som allerede den første Enevoldstid havde vist Tendenser til, blev nu fortsat i en Flugt helt bort fra de gamle Regeringskontorer, idet man flyttede forskellige af Hærens Institutioner til et af Amalienborg- palæerne og til det Reventlowske Palæ i Fredericiagade. Til mi­ litære Kontorer skaffedes der desuden mere Plads, da man 1844

bage. Hvad man havde vundet, var mere Plads, men det var i dette Tilfælde dyrt betalt. Foreløbig blev den nyerhvervede Bygning, der egentlig skulde have rummet Tyske Kancelli og andre Kontorer brugt til alle mulige Kommissioner og Iustitutioner af mer eller mindre forbi- gaaende Karakter. Freden i Kiel 1814 berøvede os Norge og Konsekvensen heraf var, at der pludselig blev altfor god Plads i Centraladministra­ tionens Bygninger — ja! man kunde endog udleje Bygninger til

456