S_FørOgNu_Supplement2

Tid hørt til Københavns anseligste af Ydre og har indvendig været overmaade rigt og elegant udstyret. Palæet var et stort Hus — paa hele 25 Fag med to Stokværk, foruden Kælder og Mansardetage. Fra Gennemkørselsporten i Midten førte smukke Trapper op i Stueetagen. Her var atter Forstuen, hvorfra magelige Trapper gik op til 1ste Sal. Kun den ene af disse Hovedindgange til Palæet er dog nu tilbage. Til Højre og Yenstre for Portgennemkørselen laa smukke og store Gemakker og Sale baade mod Gade og Gaard og saavel her som ovenover paa 1ste Sal var gennemført den regulære Op­ deling i Rum, der er et Særkende for Barokkens Kompositions-

Det Repræsentative er til Gengæld kommen stærkere til Orde i den trefags nu dog langtfra saa godt bevarede Sal i Nærheden. Mest imponerer den skønne Marmorkamin midt for Bagvæggen, med det trefoldige Spejl af sleben Glas og med rigt skulpteret og forgyldt Rammeværk. Dette Parti af Væggen i Forbindelse med det virtuosmæssigt behandlede Stukloft med dets rige For­ gyldning, giver nu bedst Forestilling om, hvad denne Sal engang har været. Bedst bevaret af Rummene i det Wiirtembergske Palæ er dog den store femfags Spisesal, nu Forsvarsministeren Sal, Den har Bryst- og Pillepanel og dens Vægge er betrukne med Lærred,

K ancellibygningen: Stukloft i D epartem en tsch efsvæ relset i Finansm inisteriets første D epartem ent (opr. O versekretæ rens Kontor). Se foregaaende Side. M aleriet af H . K rock: Retfæ rdigheden og Freden,

med „perspektiviske Malerier“. Disse Malerier skyldes Veneti­ aneren Jacop Fabris, til hvis første Arbejder herhjemme de hører, Han har her malet 4 store Vtegbilleder og 4 Dørstykker — alle med Motiver fra sin Fødeby Venedig. Er dette Palæ end i sin hele arkitektoniske Struktur barokt, er den dekorative Smag, der gør sig gældende, Rococcoens — ogsaa i det Ydre. Begge Længdefacaderne var komponerede paa samme Maade, med trefags Midt- og Sidefremspring (Risalitter) en naturlig Komposition for saa lange Facader. Det hele dækkedes tæt og fast af det „gebrokne“ Mansardtag, lagt med glimtende, sorte, glaserede Sten. Mest er der kælet for Hovedfacaden mod Gaden; her, i de kvader (rustik) behandlede Risalitter, har baade Vinduer og Portal smukt leddelte Sandstensindfatninger, medens de øvrige Vinduer maa nøjes med diskret murede Rammer. Facadens Midte er paa Tidens Vis stærkt betonet i den bredere Risalit, der yder­ ligere gjorde sig gældende ved en Trekantfronton foroven, me­ dens Siderisalitterne har maattet nøjes med lave Balustrader i Sandsten. Om den lette rococcoagtige Ynde i denne Facade giver egentlig nu kun Indgangspartiet en Forestilling. Den arkitekto­

methoder i Almindelighed og for dens Privatpalæer i Særdeles­ hed. Stueetagen var dog gennemgaaende ret jævnt udstyret. Som sædvanligt var der ofret mest paa Førstesalen og her er endnu den Dag i Dag saa meget tilbage af den oprindelig rige og elegante Dekoration, at det giver en ganske god Forestilling om Datidens fornemme Indendørskunst. Men meget er unægtelig forsvundet, bl. a. den store Pragtsal i Husets Midte og det luxu- riøst udstyrede Sovegemak. Bedre bevaret er de to Rum, hvor nu Krigsministeriets 1ste Kontor holder til. Det ene, og det, der har holdt sig bedst, er en mindre tofags Stue, et Cabinet, med Parketgulv og Pillepanel. Vægfelterne er for Øjeblikket beklædte med dybirøde Papir­ tapeter paa Lærred, spændt ud imellem forgyldte Lister med frodige Udskæringer i Hjørnerne. Over den skønne Dør med for­ gyldte Rammeornamenter i Felterne og overordentlig fint inddelt, findes et rigt skulpteret Dørstykke. Et diskret og nydeligt Stuk­ loft dækker paa skønneste Maade dette Rum, der er holdt i Ti­ dens Yndlingsfarve Hvidt og rig Forgyldning, med stærke Farver i Tapeterne. Her i dette Cabinet føles virkelig noget af den In­ timitet, der kan være over Datidens Indendørskunst i mindre Rum.

455