S_FørOgNu_Supplement2

Adm iral Ulrik Christian G yldenløve. Se T eksten Side 453 og 458.

General Greve Chr. Lerche. Se Teksten Side 453 og 460.

G eheim eraad Iver R osenkrantz. Se Teksten Side 453 og 4C0.

ikke Tilfældet. Adskilligt af det, der skabtes, blev af ret midler­ tidig Karakter. Eet Sted — i den tidligere Conseilslejlighed i Kan­ cellibygningens Slotsholmsfløj *— fik Struenses Arrangementer dog Følger og ret beklagelige. Da han ophævede det gamle Geheimekonseil, der forøvrigt aldrig mere genopstod i sin gamle Skikkelse, blev dettes Sal og tilstødende Gemakker, bl. a. Kon­ gens eget, overflødige og her anbragte han nogle af sine nye In­ stitutioner : det fra tyske Kancelli udskilte Departement for udenrigske Affærer og Finanskollegiet, hvis Afløser, Finans­

semble, Holmen var, forsvandt. Med denne Bygning mistede Kø­ benhavn et overmaade stilfuldt, palæagtigt Bygningsværk i rig og frodig Barok — som dygtige Bygmestre dengang opfattede og gennemførte den i København. Men forøvrigt gjorde Tiden og Forholdene det i Aarene om­ kring Aarhundredskiftet nødvendigt at skaffe mere Plads og Midlet var detgammelkendte : Køb af ældre Bygninger. Det var tillige inaturlig Konsekvens af gammel Praksis at man købte den næste Ejendom i Slotsholmsgade, den, der mod Syd fulgte lige efter Generalitetet. I Aaret 1805 erhver­ vede Staten da den saakaldte Lerches Gaard eller rettere det W iir tem b e r g sk e Palæ .

ministeriet, stadig har Lokaler her. Det var vistnok ved denne Lejlighed flere af disse Rum blev æn­ drede og mistede deres gamle, fornemme Karakter. Noget senere — efter Struensetiden — skete atter en Del Forandringer, uden at det dog greb synderligt ind i de bestaaende Bygnings­ forhold. Til de vigtigste Begivenheder hørte den allerede omtalte Flytning — 1780 — af Postvæsenet til Marskalsgaarden, medens andre Regeringskontorer blev indrettet, hvor Postvæsenet hidtil havde haft Loka­ ler. Derimod blev det af indgribende Be­ tydning, at der imellem Kancellibygnin­ gens Sydfløj og den Stormske Gaard 1782 blev opført en Forbindelsesbygning, den saa- kaldte K om m u n ik a tio n sb y g n in g , hvis Lokaler der var overordentlig god Brug for. Den fik Kælder, to Stokværk og Gennem­ kørselsport. Bygmesteren var Harsdorff. Men noget Pragtværk blev denne Bygning ikke — ganske ligetil og enkel som den er. Ved en ustandselig Bytten Gaarde havde man efterhaanden faaet de forskellige Regeringskontorer anbragt — meget knebent ganske vist, men dog saa- ledes, at de kunde fungere — de fleste tæt samlede paa Slotsholmen med Frederik IV’s Kancellibygning

Denne Ejendoms Fortid var glimrende. I sit daværende Omfang var den væsentligst skabt af Sofie Amalie Moth, Christian V’s Elskerinde, der selv havde boet her — i passende Nær­ hed af Slottet. Her havde ogsaa hendes Søn, Admiral Ulrich Christian Gyldenløve, holdt til (fl719). Stadig havde den været beboet af store Folk. I Christian VI’s Dage — fra 1731—40 — havde den været i Ge- heimeraad Iver Rosenkrantz’ Eje og som det Rosenkrantzske Palæ været en straa- lende Ejendom. Iver Rosenkrantz var en stor Haveelsker, havde erhvervet ogsaa en Have bag den Stormske Gaard og af den og sin egen Have dannet et helt storartet Anlæg i Datidens stive, men dog saa rige og afveks­ lende herskabelige Have-Stil. De sidste Rester af Havens Allétræer fældedes ved Opførelsen af den nye Administrationsbygning i Christiansgade. Ved Udgravningen af Grunden kom Resterne af et gammelt Havebassin i flot svungne Linier for en Dag. Da Ivar Rosenkrantz 1740 trak sig tilbage til Rosen­ holm, sin smukke jyske Stamgaard, solgte han Ejen­

R igsfeltherre Hans Schack. Se Teksten Side 457 og 459.

dommen i København til Kongen, der her, kort efter, lod en helt ny Bygning opføre — endnu i mangt og meget, særlig dog i det Ydre, bevaret i de to nederste Stokværk af den nuværende Byg­ ning. Det var et højfornemt Palæ, Kongen lod opføre, beregnet til Bolig for Prins, senere Hertug C. Chr. Erdmann af Wiirtem- berg-Oels. Men det blev kort efter købt af General, Greve Lerche, der dengang var Over-Krigssekretær og saaledes kom til at bo meget bekvemt Dør om Dør med sit eget Kollegium i den gamle Stormske Gaard. Som en Del af Stamhuset Lerchenborg var Ejendommen senere bleven lejet ud til forskellige indtil den igen overgik til Staten 1805. Det Wiirtembergske Palæ blev opført 1741—43 af en ellers lidet benyttet Bygmester, Bygningsinspektør Johan Adam Scherr. At han var en habil Arkitekt viser hans Værk; Palæet har i sin

som det samlende og forbindende. Da indtraf to, hurtigt efter hinanden følgende Katastrofer: Christiansborgs Brand 1794 og Aaret efter den store Brand, hvorved store Partier af Byen gik op i Luer. Slotsbranden bevirkede Flytningen af de derværende Kontorer og ved Branden 1795 gik v. Platens statelige Kommis­ sariatsbygning op i Luer. Admiralitetets Kontorer fik nu Plads paa Holmen og blev her anbragt i en stor og statelig Bygning, Christian VI 1746 havde ladet Bygmesteren Filip de Lange opføre til Kadetakademi. Kongen døde imidlertid samme Aar og Byg­ ningen blev nu en Tid lang brugt til forskellige af Søetatens Kontorvirksomheder, indtil Admiralitetet 1795 flyttedes derover for at blive der, til Gammelholm fraflyttedes af Marinen og over­ lodes til privat Bebyggelse. Fillip de Langes Bygning blev ned­ brudt 1865 — i de Aar, da hele det vidunderlig maleriske En­

453