S_FørOgNu_Supplement2

af Bryderier med Byggeri og Byggefolk — mer end han vistnok skøttede om. I al Fald i sine 10 første Regeringsaar var han op­ taget af Arbejdet med Opførelsen af Christiansborg, foruden af andre Byggeforetagender, af hvilke

Lærredstapeter. Bedst har dog Stukloftet holdt sig, med rundt Plafondmaleri af den allestedsnærværende Krock. Her troner Venus med Følge i sin høje Himmel, medens den due­

forspændte Vogn holder parat. Krock skal ogsaa have udført andre Malerier til „det Pallads bag Børsen“, men de er forlængst fjærnede. Har Sidefløjen været saa smukt og fornemt

her blot — foruden det nævnte Vajsenhus — skal nævnes: Palæet i Roskilde, Eremitagen, Hørsholm og Fløjbygningerne ved Frede­ riksberg Slot. I sine sidste 6 Aar havde han ogsaa en hel Del at gøre med Byggearbejder, bl. a. paa Hørsholm, foruden Dronningens Landslot So- iienberg ved Rungsted. Dertil kom store og anselige Anlæg til Ma­ rinen gennem alle Aarene. Der udfoldedes overhovedet i hans Regeringstid en Byggevirksom­ hed fra det offentliges Side, som kun Nutiden har set Mage til. At det morede Christian VI mere at bygge for sig selv og Dronningen end for sine Embeds- mænd, er menneskeligt. Men Konsekvensen heraf — og af de stærkt paakrævede Byggeforeta­ gender for Marinen — blev, at der ikke var Penge tilovers til ordentlige Administrationsbygninger og at Em- bedsmændene maatte indrette sig, som de kunde bedst indenfor de Bygninger, der var til Raadighed. Kongen havde dog sikkert tænkt sig, at der i hans store og vidtløftige nye Slot ogsaa skulde være Plads til en Del Regeringskontorer. Men det blev ikke til meget. Ganske vist indrettedes en Reserve- Conseilssal og ligeledes — hvad kun var en Selvfølge —

udstyret, maa man vel regne med, at Hovedfløjen mod Gaden ikke har været det i ringere Grad; her laa jo dog de egentlige Opholds- og Repræsen­ tationsværelser.

Kong Christian VI oprettede sta­ dig nye Organer for Centralad­ ministrationen. Enevælden greb aabenbart om sig! 1735 var det General-Handels- Økonomi- og Kommercekollegiet. Ogsaa det blev anbragt i den nye Posthus- gaard. Her fik man ogsaa Plads bl. a. til den nyoprettede Veksel- Laane- og Assignationsbank. At alle disse Virksomheder kunde rummes i den ikke altfor omfangs­ rige Bygning, viser, hvor forholds­ vis beskedent deres Antal af Lokaler og Personer har været; Kommerce­ kollegiet maatte dog midlertidigt flyt­ tes til en i den Anledning købt Ejen dom i samme Gade, Major Falk Fursmans Gaard, helt ude ved Sukkerhuset (ved nu værende Christiansgade). Men 1738 kom det tilbage igen og det viste sig endda, at der — trods alt — endnu var Plads til det nyoprettede Maler- og Tegneakademi, der dog snart flyttedes andetsteds hen.

Kong Christian V. se T eksten Side 458.

Hvor utroligt det end lyder, blev endnu flere vigtige Regerings­ kontorer anbragt under Postvæsenets gæstfri Tag — idet der dog 1741 blev beordret en Forlængelse af Sidefløjen. I dette Aar flyttede Landetatens Kommissariat, der ikke mere kunde

Kontorer for de kongelige Kasser. Zahlkammeret anbragtes i 3 Gemakker, med tilhørende Pengekælder i Hovedfløjens Stueetage tæt ved den nye Løngang ved „Zahlkammerporten“, der nu fører ¡nd til Rigsdagsgaarden. Endelig fik forskellige Kom­ missioner m. m. Lokaler paa Slottet.

faa Plads i v. Platens statelige Bygning ved Holmens Kirke, ind i den Stormske Gaard — og er, som allerede ovenfor antydet — ble­ ven der siden! De Lokaler, Landetatens

Den Initiativets Aand, der havde hersket i Centraladministrationen i Christian VI’s Dage, mærker man kun lidt til i Sønnens, Frederik V’s Regeringstid. Kun faa nye Institutioner oprettedes — man havde

Kommissariat havde forladt, blev til Gengæld overdraget Søetatens General­ kommissariat, der jo hidtil havde maattet nøjes med den tarvelige Bygning paa Holmen. Søetaten havde dermed faaet sin Admini­ stration samlet i v. Platens Byg­

foreløbig nok i de gamle! En Over­ skattedirektion saa Lyset 1762 og anbragtes i Løngangen, tæt op ad Zahlkammerets Kontorer. Om Er­

hvervelse af flere Ejendomme, end sige om nye Byggeforetagender for Centraladministrationen, er der ikke Tale i denne Konges Tid. Derimod medførte Christian VII’s Regeringstid adskillige Ændrin­ ger med tilhørende Omflytninger. Af stor militær-politisk Betyd­ ning var, at nu ogsaa Landetaten — som tidligere Søetaten — fik sine Kontorer liggende samlet. 1763 blev Ledelsen af Hærvæsenet lagt i Hænderne paa et Generalkrigs- direktorium, senere, 1767, forandret til Generalitets- og Kommissariats- Kollegium, samtidig med, at Kontorerne, der hidtil havde ligget dels i Kancellibyg­ ningen og dels i Postvæsenets Gaard, blev slaaet sammen og alle flyttet til sidstnævnte Sted. Kommercekollegiet flyttedes saa i Stedet for til Kancellibygningen og blev her Aaret efter slaaet sammen med det nylig oprettede General­ toldkammer.

ning, medens Landetaten havde faaet sit for sig selv, omend foreløbig fordelt mellem den Stormske Gaard og Kancelliet. At de to Etater fra nu af og i lange Tider ikke mere boede Dør om Dør, var politisk og militært set næppe helt heldigt! Men nu var den Stormske Gaard ogsaa helt fyldt fra Kæl­ der til Tag, og da Kong Christian VI søgte et Sted, hvor han kunde anbringe sit 1737 oprettede General- Kirke-Inspektions Kollegium, som han ønskede forenet under Tag med Faderens Missionskollegium af 1711, maatte han ty andetsteds hen. Begge Institutioner blev meget naturligt anbragt sammen i det stor­ stilede og vidtløftige Bygningskompleks — Vajsen- huset —- Kongen nylig havde ladet opføre ud mod Nytorv, hvor nu Københavns Domhus ligger.

Sophie Am alie M oth.

G revinde af Samsø, Naar Christian VI ikke indlod sig paa Ny- Stam m oder til Slægten D anneskiold-Sam søe. Se T eksten Side 458.

bygninger til de forskellige Regeringskontorer, det ikke havde været muligt at faa Plads til i hans Faders Administrationsbyg­ ninger, laa det sikkert for en væsentlig Del i, at han havde nok

Man kunde have tænkt sig, at Struensetiden med dens Om­ væltninger og mange Nyskabelser havde sat sig betydningsfulde Spor i Centraladministrationens Bygningshistorie. Men dette er 452