S_FørOgNu_Supplement2

I Juni 171(1 paabegyndtes Udgravningen af Grunden, men først 1721 kunde man flytte ind i den nye Bygning, hvor dog endnu adskilligt stod tilbage at ordne. Byggearbejderne stod følgelig paa i godt og vel 5 Aar — efter de Tiders Forhold ikke særlig længe — og man skimter derigennem, at Arbejdet er bleven presset frem — sikkert af gode Grunde. Den gamle Kancellibygning har krævet at blive afløst — og det hurtigst muligt. Byggegrunden havde uregelmæssig Form med spidse og stumpe Vinkler — til alle Tider en Rædsel for Arkitekter, men vel nok særlig for Baroktidens, der elskede det Regulære og Muligheden for at kunne udforme helt symmetriske Anlæg. Men Ernst kla­ rede Opgaven paa eneste mulige Maade, gjorde Bygningen tre­ fløjet, med Hovedfløjen ud mod Børsgaden og støttende de to Sidefløje mod Provianthusets Mur. Dermed opnaaedes — foruden hvad der var det væsentligste : tilstrækkelig Plads — tillige at

Næppe var Arkivet færdigt og taget i Brug, før Kongen be­ gyndte at tænke paa Opførelsen ef en helt ny Kancellibygning, ogsaa paa Slotsholmen, men længere mod Øst, tæt op ad Kri­ stian IV’s Provianthusbygning. Dermed fjærnede man sig imidler­ tid temmelig langt fra den nye Arkivbygning, og det hævnede sig nu, at man ikke fra først af havde taget Byggespørgsmaalet op til samlet Behandling. Da Kongen derfor 1714 havde faaet sam­ menkøbt Grunde i Hjørnet mellem Provianthus, Slotsplads og Gaden bag Børskanalen, nuværende Slotsholmsgade, indsaa man, at der var handlet overilet ved Opførelsen af Arkivhuset. Men Kongen og hans Mænd tog ogsaa Konsekvensen af det nye i Si­ tuationen og besluttede at anbringe Kancelli og Arkiv i intim indbyrdes Forbindelse, idet selve Kancelliet skulde indrettes paa den sammenkøbte Hjørnegrund og Arkivet i en Nybygning paa den anden Side Provianthuset mellem dette og Frederik IIl’s

K øbenhavns Slot efter Frederik IV’s O m bygning, set fra H olm ens Bro. M idt i B illedet ses Løngangen, som førte fra S lottet til K ancellibygningen. Y derst til venstre ses den Storm ske G aard med den trefagede Erontespice, som senere m aatte vige for Paaførelsen af en E tag e paa B ygningen.

Biblioteksbygning, saaledes at Provianthuset dannede Forbindelsen mellem Kancelli og Arkiv. Ved Opførelsen af disse to nøje sammenknyttede Bygninger satte Frederik IV Kronen paa hele denne Side af sin Byggevirksomhed. De betyder hans største Indsats paa dette Omraade. Langt den vigtigste og i enhver Henseende interessanteste af de to Bygninger er K a n c e llib y g n in g e n . Allerede teknisk set laa Byggegrunden godt, tæt ved Slottet, hvor Administrationens Allerøverste, Kongen selv, residerede, og med bekvem Adgang over Holmens Bro til Generalkommissariatet, med Bremerholm umiddel­ bart bagved. Arbejdet overdroges til J. C. Ernst, der gik i Gang med at ud­ arbejde Tegningen. Det ældste, her gengivne Projekt blev dog ikke fulgt paa alle Punkter og væsenlig ikke hvad Facaden an- gaar; den minder stærkt om den af v. Platen i Aarhundredets Begyndelse opførte Staldmestergaard ved Frederiksholms Kanal. Facadelinien mod Slotspladsen blev lagt saaledes, at den flugtede med Provianthusgavlen, Bibliothekets og Staldmestergaardens Facader, saa der allerede derved — i Pagt med ældre Planer til Slotsholmens Bebyggelse — blev lagt en fast og klar Byggelinie, af Betydning ogsaa for den senere Placering af Christian VI’s Christiansborg.

markere Grunden som mere regulær firkantet, end den af Na­ turen var. At Vinklen i Hjørnet mod Slotspladsen er stump, føles faktisk kun i ringe Grad! Ved at gøre den længste af Fløjene til Hovedfløj, med Portgennemkørsel gennem Midten, op- naaede Ernst ligeledes at give det hele Anlæg et Præg af Hold­ ning og Disciplin, saa man let glemmer det uregelrette i Anlæget som Helhed. Alle tre Fløje fik Kælder og derover tre Stokværk, det øverste lavere end de to andre og Barokkens lave, afvalmede Tage. Kæl­ der og nederste Stokværk fik solide, pillebaarne Hvælvinger — ellers var der flade Lofter overalt. Hvad der indvendig gør Byg­ ningen interessant er Rumordningen, som den er udformet navn­ lig i de to øvre Stokværk, hvor Ernst har gjort sig den største Umage for at Skævhederne i Planen ikke skulde gøre sig for stærkt gældende. Som det sømmer sig for en rigtig Kontorbyg­ ning, var Hovedfløjen meget dyb, saa der blev Plads til en bred Korridor midt ned igennem, hvorfra der igen var bekvem Adgang til de to lange Rækker af Kontorer paa begge Sider. Derimod var de to Sidefløje — den korte og brede mod Slotspladsen og den længere og smallere mod Naboejendommen — kun i tredje Stokværk ordnede efter lignende Korridorsystemer. I det fornemme andet Stokværk -— Hovedstokværk — var Sidefløjene i al Fald

442