S_FørOgNu_Supplement2

bygning skete ogsaa den Forandring, at Bygningen her helt og holdent overlodes til Admiralitetet, medens Hærens administrative Ledelse, nu kaldet Krigskollegiet, blev flyttet til Slottet, hvor det fik Lokale. Her anbragtes ogsaa i Christian V ’s Dage det Rentekammeret side­ ordnede Zahlkammer. Langt den væsentligste Del af Tvillingrigets Administration var dog knyttet til Kancellibygningen. Det var og blev den egentlige Rege­ ringsbygning. Kun de to militære Kollegier betød noget ved Siden af Kancellier og Rentekammer. Naar de havde deres egne Lokaler, var det et Udtryk for, at de dannede en Slags Stat i Staten. At det blev Kong Frederik IV, der opførte en helt ny Kancellibyg­ ning, kan i og for sig ikke undre — at han i det hele taget tog sig ivrigt af Centralstyrets Bygningsforhold heller ikke. I hans Tid var Enevælden allerede stærkt consolideret; man havde faaet bedre Over­ blik over Forholdene og begyndte at administrere med fastere Haand. Dette krævede selvfølgelig større Personale og i enhver Henseende bedre Arbejdsvilkaar. Men Frederik IV forstod tillige til Fulde sin egen Tid og dens Krav til det enevældige Styresæt. Det skulde ikke blot fungere lydefrit og under bekvemme ydre Forhold; det skulde tillige overfor Undersaatter og Fremmede virke med det Monumentales Vægt gennem skønne og magnifique Bygninger. Det skulde imponere ved Storhed og Skønhed. For en Mand som Frederik IV, med hans skolede Syn paa Arkitektur, maatte det tilmed være dobbelt ube­ hageligt at se Centraladministrationen holde til i gammeldags og skumle Lokaler og Bygninger, der tilmed ingenlunde kunde siges at være til Pryd for en kongelig Residensstad. Ret naturligt begyndte lian med Krigsmagten til Lands og til Vands og vilde skaffe den et værdigt Hjem — en Bygning, den kunde være bekendt og som han selv kunde være bekendt! Resolut tog han Livet af de to gamle Bygninger ved Holmens Kirke og i Stedet for opførte han 170(5—09 en stor, solid, grundmuret B y g n in g for L a n d e ta te n s G e n e r a l­ k om m is s a r ia t og A d m ir a lite t e t. Generalkommissariatet, som den nyopførte Bygning kaldtes for Kortheds Skyld, blev ikke alene som Regeringsbygning et Særsyn i Datidens København; men den var tillige i arkitektonisk Karakter og i dekorativ Holdning en Bygning, der nok skulde gøre sig bemærket. Tidens Stil var Barokken, men denne Bygning repræsenterede en Manér, der ellers ikke var alminde­ lig, idet den stod den romerske Paladsarkitektur fra en noget ældre Tid nær, og havde Mindelser om den samtidige Svenskers, Nikodemus Tessins Stil. Ophavsmanden var Generalbygmester v. Platen, men at den daværende Bygningsinspektør J. C. Ernst kan have haft Indflydelse paa dens almindelige arkitektoniske Karakter, er muligt; det lader sig dog ikke bevise. Desværre brændte denne markante Bygning i den store Brand 1795. Generalkommissariatet maalte 65 X 14 Ål. og var saaledes i sig selv en ganske anselig Bygning, paa 11 Fag, med Stue, Hovedstokværk og lavere øverste Stokværk, en saakaldt Mezzanin. Stueplanen var symme­ trisk i Forhold til Midtaksen, der stærkt betonedes af Gennemkørsels­ porten til Bremerholm. I det hele taget var Bygningen indvendig præget af Barokkens Ordensbegreb — velplacerede Stuer og Gemakker, mod Gaden og „Holmen“. Der var rummeligt og lyst. Og over den aksefaste Hovedfacade ud mod Holmens Kanal var der en pompøs Stilfuldhed, der i høj Grad bidrog til at karakterisere den som offent­ lig Bygning. Vistnok allerede fra Begyndelsen malet — stafferet — i iøjnefaldende Farver (Gult og Grønt), som Tiden satte saa stærkt Pris paa det, var Generalkommissariatet tillige et muntert og festligt Stykke polykrom Arkitektur under Københavns graa Himmel. Rimeligvis kort før den store nordiske Krig igen begyndte, har de to militære Kollegier kunnet tage deres nye Hus i Besiddelse. Men til Søetatens Generalkommissariat var der dog ikke Plads; det maatte indrette sig, saa godt det kunde, i en beskeden lille Bygning paa Holmen, endnu hele Frederik IV’s Tid. Ogsaa det 1704 genoprettede Kommercekollegium, som man har formodet ogsaa skulde have været anbragt i v. Platens Bygning, maatte man 1708 flytte til Københavns Raadhus, hvor det forenedes med Politiretten til et Politi- og Kom­ mercekollegium og derved blev en halvvejs kommunal Institution. Med det næste Byggeforetagende, Kongen tog fat paa, kom Turen til de fornemste af de civile Kollegier — begge Kancellierne og Rentekammeret. Til at begynde med mente Kongen aabenbart, at det var tilstrækkeligt at aflaste dem ved at skaffe dem af med det Bjærg af Arkivstof, der efter- haanden havde hobet sig op. Han lod da 1707—10 v. Platen opføre et A rk iv h u s tæt ved Højbro, paa Slotsholmssiden og følgelig lige udenfor Kancelliets Dør. Den nye Bygning var ikke saa helt lille — 32 X 11 Al. og selvfølgelig i Grundmur; men det skulde tillige afgive Plads til et Konsumptionskontor. Huset fraflyttedes igen 1721 og nedreves 1736.