S_FørOgNu_Supplement2

derefter Afsnit med særlige Bestemmelser for hver af dem. — Det fremgaar heraf tydeligt — om det ikke ogsaa kendtes fra anden Side — at denne første Organisering af Artilleriet var af teknisk Natur. Personalet bestod af Bøsseskytterne (Artilleristerne) og Arkelimestrene, der nærmest maa betegnes som en Art Under­

fabrikken, senere Kanonværksted, j. Kedelhus og Dampskorsten, k. Geværfabrik og Smedie. 1. Smedie. m. Forskellige Skure. n. Gevær­ fabrikkens Styrkeprøvehus. o. Geværfabrikkens Skydehus, p. Mar- körhus. q. Skydeskive, r. Artillerigeneralens Kontor med Have. s. Artilleriets Hovedkasse, Modelsamling og Bibliotek, t. Gamle Tøj­

officerer. Over dem stod, saa længe de var paa Tøjhusets Grund, et vist Antal Tøjhusofficerer og øverst Ar- kelikaptajnen. Af dennes Bestilling fremgaar det, at han dels skulde sørge for at føre rigtigt Regnskab over alt Ar­ tillerimateriellet og den oplagrede Ammunition i Krudttaarnene, samt sørge for, at der blev givet rigtigt Regnskab for det, der var blevet udleveret fra Tøjhuset, og som at ter vendte tilbage dertil efter at være blevet anvendt enten til Søs eller til Lands. Dernæst skulde han vaage over, at de, der arbejdede paa Tøjhusets Værksteder, virkelig udførte, hvad der var befalet dem. Det fremgaar af denne Artikkel, at det arbejdende Personale var dels Haandværltere dels Bøsseskytter, som antoges til Tjeneste for et Aar ad Gangen. Og­ saa Bøsseskytternes Eksercits skul­ de han overvaage, medens den dag­ lige Undervisning laa i Hænderne paa hans Officerer, som benævnes Arkelio verofficerer.

husvagt (senere Teatermuseum), u. Portnerbolig. v. Gamle Proviantfor- valterbolig med Have. x. Nødtøfts- huse. y. Artilleri generalens Have. z. Kongelige Stalde, æ. Tilbygget Trappehus til Galejbygningen, ö. Havehus i Vedhaven. ø. Tilbygget Begkogeri. Ved Pladsens successive Røm­ ning opstod forøvrigt i 80’erne den fantastiske Ide at nedrive Christian IV’s Tøjhus for at give Plads til en storstilet Rigsdagsbygning. Saa rig paa karakteristiske Bygninger og historiske Minder er København dog ikke, at en saadan Plan kunde gennemføres. Derimod fremkom i 1896—97 Planen om at opføre en Nybygning for det kongelige Bib­ liotek omtrent paa den Plads, hver Galejbygningen og „Hvælvingen“ mod Syd havde lukket af for Chri­ stian IV’s Tøjhushavn.

I 1898 paabegyndtes Bygningen, hvortil der maatte afgives Grund baade fra Søbatteriet og fra Kon­ gens Vedhave. Galejbygningens sør­ gelige Rester forsvandt (se Billedet senere); men det bedste af den, de gode Hvælvinger, fik Lov til at bestaa temmelig urørt og danner nu Avismagasiner og Fyrrum under den nye Biblioteksbygning. I Grundtrækkene ligger Tøjhuskomplekset da atter som paa den Plan, Christian IV udkastede sammen med Bernt Petersen. Havnebassinet er blevet et idyllisk Haveanlæg, og enkelte af Bygningerne har undergaaet omfattende Ændringer, lige­ som deres Anvendelse er blevet en anden.

Endvidere skulde han ved en Skrivers Hjælp føre Rullerne, saa at han til enhver Tid havde Rede paa Artilleriets Mandskab og deres Lønning. Arkelikaptajnen med sine undergivne Officerer var saaledes Artilleriets faste Punkt saavel i Fred som Krig, og han havde i alle Tilfælde sit Stade paa Tøjhuset. Ved Flaadens Udrustning eller ved Dannelsen af en Hær afgik derimod Arke­ limestrene med deres undergivne Bøsseskytter og et bestemt Antal Kanoner til det Skib, den Fæst­ ning eller den Hærafdeling, hvortil de befa­ ledes. Arkelikaptajnen sad tilbage med Ar- kelimestrenes Kvitteringer for hvad de havde medtaget af Artillerimateriel til de forskellige militære Afdelinger, og han sørgede for nyt Materiels Anskaf­ felse og i Krigstid for nye Bøsseskyt­ ters Oplæring. Ved Krigens Slutning modtog han de Arkelimestre, der for- maaede at vende tilbage, og gjorde Regnskabet op med dem for baade Materiel og Personel. Der kunde ganske vist udnævnes en „General over Artilleriet“, men som det synes kun i Krigstid („til Marken“). Nogen Ledelse af Artille­ riets Taktik havde han naturligvis ikke — det var jo spredt for alle Vinde — og for Materiellet stod jo Kaptajnen inde. Han synes da nærmest at have væ­ ret en Slags Generalinspektør for Artille­ riet i særlig vanskelige Tider. Medens saaledes det underordnede Personale i Artilleriet i Fredstid havde en teknisk, men i Krigs­ tid en taktisk Opgave, var det overordnede Persona­ les Tjeneste udelukkende af teknisk og administrativ Art. Om særlige Artilleriafdelinger eller -korps var der endnu saa langtfra Tale, og Artilleriets Central var saa udeluk­ kende Tøjhuset, at Arsenalartiklerne foreskriver, at „Arkelitje- nerne“ sk u ld e bo i Kobenhavn. Det var kun det underordnede Personale, Arkelimestrene og Bøsseskytterne, der sendtes ud til Fæstninger og Skibe eller blev underlagt en Hærfører.

H ofm arskal A. W . Hauch.

Men urørt af Aarhundredernes Omskiftelser staar Tøjhuset tilbage, nu som da Depot for Krigsforraad, nu som da delt i en Tøjhus­ afdeling og et Rustkammer — Navne, der endnu er bevaret ved de tilsvarende mi­ litære tekniske Institutioner. Selve Bygningens Udseende er ikke meget forskelligt fra det, som den fik af Christian IV, hvis første Bygnings­ værk det var af den lange Række, hvormed han forsynede Hovedstaden og dens Omegn. Den ejer intet af de senere Bygningers Festivitas, som den Dag i Dag fryder vort Øje, den forholder sig til disse som den dag­ ligdags Brugsgenstand i Husholdnin­ gen forholder sig til Salonens Kunst­ genstande. Snarere virker den ved en tung lidt alvorlig Naivetet, og dog ejer den ogsaa Smilet — d e t lyser os i Møde, naar vi fra Klokkeporten gennem lange Tøjhusgaard ser op mod det herlige lille Taarn med det smukke Spir. Dér brydes den graa Dagligdag af det Solstrejf, som gør ethvert Arbejde til en Leg. Fra de ældste Tider i det danske Artilleris Historie havde dette Vaaben haft den inderligste Tilknytning til denne Del af Slotsholmen. Her stod saa at

Kaptajn Leopold Keyper.

sige dets Vugge! — De første Spor af en artilleristisk Organi­ sation fremkom med Christian IV’s saakaldte Holm- og Arsenal­ artikler, som udstedtes den 8. Maj 1625. De indeholdt et første Afsnit, der gav almindelige Bestemmelser, som vedrørte baade Holmens (Bremerholms) og Arsenalets (Tøjhusets) Personaler, og

386