S_FørOgNu_Supplement2

ganske godt. Ogsaa de to Trappetaarne fjernedes og erstattedes med indvendige i den tykke Mur gaaende Trapper. Kun Nord­ gavlen staar endnu med sin Cementklædning. 1860’erne bragte dog endnu flere Ændringer indenfor Tøjhus­ komplekset end de allerede omtalte. Generalstaben havde siden sin Oprettelse i 1842 og indtil 1847 haft til Huse i Bredgade i det nuværende Nr. 44. Derefter flyttede den nogle faa Aar til Amaliegade for dernæst at rykke ind i Kommandantboligen i Ka­ stellet i 1851. I 1864 flyttede den saa til sine nuværende Lokaler i Proviantgaarden, der i Løbet af de to foregaaende Aar var blevet underkastet gennemgribende indre Forandringer for at svare til sit nye Formaal som Kontorlokaler. Allerede inden denne Tid var Dele af denne Bygning taget i andet Brug end det oprindelig tiltænkte. Allerede ved Geheime-

Den fra den gamle Havn indvundne Plads laa iøvrigt hen som et stort ubrolagt Omraade, der fortrinsvis benyttedes til Losse­ plads for kassable Affutager, Vogne, Jern o. 1. Men snart bredte sig her en Række Smaabygninger til Smedier, Styrkeprovehus, Prøveskydehus o. 1. tilligemeden helHær af Skure (se Billederne senere), der i Grimhed ikke stod tilbage for de tre lange Vognmagasiner, der i 1840 varblevet rejst Vest for Tøjhuset, og som anvendes den Dag i Dagtiltrods for, at de er lige ved at styrte sammen af Ælde (se Billedet senere). Geværfabrikken var blevet til stykkevis og uden Forudseenhed. Som saa mange af den Slags lappede Foretagender viste den sig snart ubrugelig. Dens Bygninger var langtfra hensigtsmæssige og i deres Ælde altfor svage til den Anvendelse, man gjorde af dem. Dernæst var det meget betænkeligt at have et saadant

arkivets Opførelse var hele den nordligste Del af Proviantgaarden ble­ vet ændret til at rumme Trapper og Vestibuler for denne Bygning og Kan­ cellibygningens Nordfløj. I 1832 indlemmedes de nordligste Hvælvingsfag i Kælderetagen, som end­ nu gaar under Navnet „Christian IV’s Hvælvin­ ger“, i Geheimearkivet, og i 1852 inddroges end­ nu flere Rum i Arkivet, ligesom der senere skab­ tes Plads til Matrikkel- kontoret. Efter Rigsarki­ vets Flytning til den nye Bygning er „ChristianIV’s Hvælvinger“ i 1913 taget i Brug af Krigsministe­ riets Arkiv. Hvad Bageribygningen

Anlæg liggende saa nær op ad mange af Natio­ nens kostelige og uer­ stattelige Skatte, som rummedes i det konge­ lige Bibliotek, Geheime­ arkivet og den historiske Vaabensamling. En Fabrik, der drives ved Dampkraft og i gamle og skrøbelige Huse, er altid en stor Fare for sine Omgivelser ved den mindste Ildsvaade, lige­ som Røgen derfra og Larmen af Arbejdet lidet harmonerede med Om­ givelserne. Den Kommission, der i 1882 nedsattes under Ar­ tilleriet for at undersøge Forholdet, betegnede da ogsaa hele Anlæget som ubrugeligt og foreslog at flytte alle Værkstederne helt bort fra det gamle Tøjhus og bygge et nyt paa en paa Amagersiden ved Opfyldning indvun­ det Grund mellem Enve- loppen udenfor Christi- anshavns Vold og „Fa,ste Batteri“, et Areal, der senere er blevet udvidet med Kvarteret „Islands Brygge“. Begyndelsen gjordes med selve Geværfabrik­

angaar, blev de to vest­ ligste Hvælvingsfag, efter at den gamle Tøjhushavn var kastet til, indrettet til Værkstedslokaler for grovere Arbejder, medens de tre østligste brugtes til Magasiner. Øverste Stokværk anvendtes, som allerede omtalt, til Sele­ tøjsmagasin. Blandt Ar­ bejderne fik Bygningen nu paany et nyt Navn, idet den — uvist af hvil­ ken Grund — kaldtes „Parallelen“. — Endelig holdt i 1866 Gevær­ fabrikken sit Indtog i Tøjhuskomplekset. I circa to hundrede Aar havde Hæren faaet sine Geværer fa­ brikeret paa Kronborg Geværfabrik, der var blevet indrettet i den af Christian IV anlagte Hammermølle ved Hellebæk, og som i 1768 var blevet erhvervet af den Schimmelmann’ske Familie. De uklare Kontrakter, man havde med denne Fabrik, havde i mange Aar været Krigsbestyrelsen til stor Gene, og da Skydevaabnenes hastige Udvikling efter 1846 stillede større og større Krav til den nøjagtige Udførelse og krævede et fra militær Side stærkt forøget Tilsyn, blev Forholdene tilsidst utaalelige. Da man foretog Overgangen til Bagladevaaben stod det klart, at der maatte ske snarlige Ændringer i dette Forhold, og i Dec. 1866 begyndte en ny G e v æ r fa b r ik sin Virksomhed paa Slotsholmen. Tarveligere end den var, kunde den absolut ikke blive, idet den fik til Huse i de gamle Bygninger fra Christian V’s Tid, der laa langs Tøjhushavnens Østside, altsaa Proviantskriverens Bolig, Kontorbygning og Stald! I 1870 nedlagdes Kronborg Geværfabrik, men allerede Aaret forinden var man gaaet i Gang med at ud­ vide den nye Geværfabrik ved at opføre en Bygning parallelt med „Bageribygningen“, saa at den kom til at ligge paa en Del af den opfyldte Havn. Det burde da snarere have været denne Bygning, der var bleven døbt „Parallelen“.

K onferensraad C. J. Thom sen.

ken, hvis nye Bygninger toges i Brug i Sommeren 1888, og efter- haanden rykkede de andre Værksteder derud. Sidst af alle flyt­ tedes et Kanonværksted, som var blevet indrettet i 1890 i den gamle Proviantskriverbygning, der havde faaet en nødtørftig Ud­ bedring, og som paa Grund af sin Længde blandt Arbejderne gik under Navnet „Keglebanen“. Efterhaanden som Værkstederne flyttedes, rev man Bygningerne ned, og kun den gamle Bageri­ bygning stod paa den Plads, som den havde haft i omtrent tre hundrede Aar. Men køn var den absolut ikke! Nord derfor bredte sig en græsklædt Plads, der afsluttedes af Plankeværket om Ar­ tillerigeneralens Have (se Billedet senere). Et Overblik over de mange Bygninger paa den gamle Havns Plads faas af en Plan, som Oberst Emil Madsen i 1906, lod ud­ føre til en Afhandling om Tøjhuset i Historiske Meddelelser om København. Herpaa er de Bygninger, som endnu stod paa denne Tid gjort mørke ved Skravering, medens de ved Flytningen til Amager nedrevne Bygninger er punkterede (se Planen senere). A. Det kgl. Biblioteks nye Bygning. B. Rigsarkivet (det kgl. Biblioteks gamle Bygning). C. Lange Tøjhus. D. Proviantgaarden. E. Geheimearkivet. F. Christiansborg, a-a. Chr. IV’s Galejbygning (Bageri, Seletøjsmagasin, „Parallelen“). b. Kongens Vedhave. c. Artillerigeneralens Have. d. Haveplads bag Vagten, e. Tøjhusvagten, f. Kontorbygning, g. Vognskure, h. Værkstedsbygningen, i. Gevær­

385