S_FørOgNu_Supplement2

Københavns Havn trængte paa denne Tid stærkt til en Ud­ videlse, og Havnebestyrelsen havde hæftet sin Opmærksomhed ved det hidtil ubenyttede Vandareal mellem Knippelsbro og Lange­ bro. Ved de dertil nødvendige Reguleringsarbejder var det na­ turligvis af Betydning at skabe en fortløbende Kaj med bagved liggende Gade. Men for denne Plans Udførelse dannede Indløbet til Christian IV’s Krigshavn en absolut Hindring. Under de Forhandlinger, der nu fandt Sted mellem Havnevæse­

og hvad Tøjhuset angaar, oplevede man at se Taget i næsten faldefærdig Stand, som ikke blev udbedret før i yderste Øjeblik i 1870, medens Nebelong i 1862 tænkte paa at ødelægge Bygningens værdige Ro ved at bryde de lange Mure med Portaler om Midter­ portene, hvor Søjler, Krigerskikkelser og Vaabenskjolde skulde danne en forvirret Blanding efter „Renaissancemotiver“, med andre Ord enendnustørre Vandalisme, end om man havde be­ nyttet den „historiske“Vesterportfapade paa denne Plads. Heller ikke den sid­ ste Idé blev dog ud­

net og Krigsbestyrel­ sen, tilbød Havnevæse­ net at fylde den gamle Krigshavn og at regu­ lere „Søbatteriet“, samt at rejse et Jerngitter syd om Tøjhuskomplek­ set til Adskillelse fra den nye Gade langs Kajen, den nuværende C h r is tia n s g a d e . Na­ turligvis tog Militæret gerne mod dette Til­ bud, og i Aarene 1867— 68 reguleredes Pladsen, saa at dens Udseende blev det nuværende. Med denne Regule­ ring dødsdømtes en Række af de gamle Bygninger, der laa her ud imod. Først og fremmest for­ svandt Blikhuset, der iøvrigt var lige ved selv at besørge sin Ud­ slettelse af ren Falde­ færdighed. Dernæst ryddedes de tarvelige Bygninger, hvori Over­ tøjmesteren, Konstruk­ tionskommissionen og Haandværkerkompag- niet hidtil havde haft til Huse. Og da man nu var i Gang, besluttede man sig til med det samme at pynte lidt paa Tøj­ huset! Hvervet overdroges til Arkitekten Professor F. H. Nebelong. Han har aabenbart handlet ud fra den gamle, men fejlagtige Tradition, at Tøjhuset i sin ældste Skikkelse havde staaet med Renaissancegavle paa samme Maade som Christian IV’s øvrige Bygninger, og med

nyttet. Derimod fik Professor Nebelong rejst den Kontorbyg­ ning, der endnu paa Pladsen mellem Tøj­ huset og Bryghuset ved sin Grimhed ødelægger Indtrykket af disse to Bygninger. Han over­ førte til denne Bygning Ideerne fra sin Tøjhus­ udsmykning med Løve­ masker og med ynke­ lige Forsøg paa at skabe volutsvungne Renais­ sancegavle i Cementens hæslige og døde Prole­ tarmateriale. Som den ligger der (se Bille­ derne senere), er den sammen med de hel­ digvis kun midlertidige Barakker ud mod Chri­ stiansgade, hvori In­ denrigsministeriet har nogle Kontorer, en sør­ gelig Rest af Fortidens Forvildelser, som bør- forsvinde, ligesom de øvrige Nebelong’ske Udsmykningsforsøg er blevet undlivet i de senere Aar. Det eneste gavnlige, som Tøjhuset opnaaede ved denne Restaure­ ring, var, at de to Porte ud mod Tøjhusgade, som nu var blevet over­ flødige, blev erstattet med Vinduer, der til­ trods for, at de er dækket af noget uskønt Ribbeværk, dog har bragt n o g e t mere Lys ind i det forhen saa skumle Edskapel. I 1870 blev Tøjhusets Tag forsynet med Ski­ fer i Stedet for de

r

Il ! !| 1 IJ 11pli

i R enaissanceportfløje fra T øjhusets Port mod Tøjhusgade (opm aalt 1860 af Klein).

gamle blaa Teglsten, og samtidig blev de gamle Trævinduer er­ stattet med nogle frygtelige Jernvinduer af den Slags, som man anbringer i Stalde og Fabriksbygninger, men de bevirkede dog, at man fik mere Lys ind i Bygningen (se Billedet Side 380 øverst). Efter Christiansborgs Brand i 1884 kom man i Tanker om, at der burde skabes bedre Betingelser for, at de paa Rustkammersalen arbej­ dende Folk hurtigt kunde forlade denne ved Ildsvaade, og man opførte derfor to udvendige stilløse Trappehuse, et ved Siden af Midterporten mod Vest og et paa den østlige Side ud for den gamle Vindeltrappe af Gullandssten, som man derfor nedbrød. I 1921 bragtes Tøjhuset efter Slotsarkitekt Thorvald Jørgensens Plan saa vidt muligt tilbage til sin oprindelige Skikkelse, idet først og fremmest de Nebelong’ske Udsmykninger fjernedes. Van­ skeligst var det naturligvis at faa hugget Cementpudset bort uden at skade de indenfor værende Sten, men Resultatet er dog blevet

dette for Øje gav han sig til at smykke Bygningens Gavle. — Først blev hele Tøjhuset overtrukket med et hæsligt Lag af Cement, der ganske dækkede de gamle pragtfulde røde Munke­ sten. Dernæst blev Sydgavlen udstyret med nogle mærkelige Kviste og andre Prydelser (se Billederne senere), medens der var tiltænkt Nordgavlen en endnu mere fantastisk Udsmyk­ ning (se Billedet senere), der dog heldigvis ikke blev fuldført, men som dog i Projektform fandt Vej ud til Offentligheden ved Af­ bildninger i „Illustreret Tidende“, hvorfra sidstnævnte Billede er hentet. Det bedste ved dette Projekt var Fjernelsen af den Zuberske Tilbygning, der lod Taarnet komme til sin Ret over en Mur med Port, saaledes som Forholdet havde været fra de ældste Tider. Forrige Aarhundredes Slutning var ogsaa arkitektonisk set en Dekadenceperiode, som vi forhaabentlig aldrig skal opleve en Gen­ tagelse af. Sparebestræbelserne gav sig de uhyggeligste Udslag,