S_FørOgNu_Supplement2

i 1668 stammede fra Opførelsen i 1616, blev bevaret for Efter­ tiden i en eller anden Form. Men hans Ord fandt ingen Gen­ klang. Gennem de omtalte Officerers Interesse for Sagen faldt Tanken imidlertid ganske naturligt paa Tøjhusbygningen, der jo dog rummede et Slags Militærmuseum. Fortifikationen, der svarer til det nuværende Ingeniørkorps, hvorunder sorterer de militære Bygninger, fik overladt Sagen til Bedømmelse og mente ogsaa nok, at Façaden kunde anvendes til Dekoration af Tøjhusets Midter­ port mod lange Tøjhusgaard, men da man ikke i Øjeblikket kunde ofre de 1000 Rdlr., som det vilde koste at stille den op, maatte den indtil videre ma­ gasineres. Men for Fortifika­

udmærket Tilgang af Faner fra de tidligere slesvigske og hol­ stenske Regimenter, hvoraf desværre en Del senere er gaaet til Grunde. Det havde hidtil været Skik og Brug, at Afdelingernes Faner, naar de blev kasseret, afleveredes til det nærmeste Tøjhus; men Opbevaringen af dem var ikke særlig omhyggelig, og det er derfor kun et Faatal af dem, der er blevet reddet fra Tilintet­ gørelse. I Aarene 1859—61 sørgede General J. S. Fibiger for, at de erobrede Faner, eller rettere de af dem, der endnu var i Behold, og som Støv og Ælde ikke helt havde ødelagt, dels blev afbildet og dels blev restaureret. Først

mange Aar senere begyndtes en Konser­ vering af de danske Faner, der nu for faa Aar siden er overført til den historiske Vaabensamlings Be­ holdninger. Det var denne Gang Obersterne Emil Mad­ sen og le Maire, der gik i Breschen for at disse Faner skulde bevares. Beløbet der stilledes til Raadig- hed var dog kun ringe, og til Trods for at Konserveringen end­ nu fortsættes, er det kun et Faatal af disse Faner, der har gen- nemgaaat den nød­ vendige men meget svære Konserverings­ behandling. I 1860’erne under­ gik en Del af Tøj­ huskompleksets Byg­ ninger en Række For­ andringer baade i det Ydre og i det Indre. Det kongelige Bib­ liotek havde længe trængt til Udvidelse, og man havde endog i 1850 erne omgaaedes med den Tanke at bygge en Etage til paa Tøjhuset for der­ igennem at skaffe Biblioteket forøget Plads. Dette blev dog heldigvis undgaaet! I Stedet for overgav

tionen ruinmede Sa­ gen endnu Here Be­ tænkeligheder. Op­ sætningen af denne Façade kunde jo over­ hovedet ikke finde Sted før hele Tøjhus­ bygningen gennemgik en i høj Grad tiltrængt Restaurering. I Øje­ blikket stod den jo med forvitrede Mure og affaldet Kalkpuds og vansirede i høj Grad hele Komplek­ set. Men kalkulerede man nu denne Istand­ sættelse til 5500 Rdlr., vilde Vesterports Op­ sætning indirekte medføre en Udgift paa c. 7000 Rdlr. Til Trods for, at Restaureringen alt- saa var paakrævet og derfor ved Lejlighed m a a tte medføre en Udgift, skød man i Øjeblikket ligesom Skylden for de store Omkostninger over paa Vesterports-Pro- jektet, og Planen om dens Bevarelse paa denne Maade faldt dermed til Jorden. Heldigvis! Kunde det end have været ganske interessant at have bevaret denne Portfaçade, vilde den dog efter denne Plan ha ve ændret Tøjhusets

man i 1862 Biblioteket den nederste Etage i dets egen Bygning, det gamle Felttøjhus, som efter at Pontonekvipagen var blevet Hyttet til Holsten, havde tjent til Magasin for Artilleriets Behold­ ninger af Seletøj. Ogsaa paa anden Maade havde man i disse Aar Tanker om at ændre Tøjhusets Udseende. Da man i 1857 nedbrød Vesterport, tilbød Entreprenøren, Hr. Aird, Militæretaten at nedtage Façaden mod Marken i ubeska­ diget Stand, saa at den kunde anvendes ved en af de militære Bygninger. Kunstakademiet havde ganske vist i Forvejen udtalt, at det ikke fandt, at denne Façade havde hverken saa megen kunst­ historisk eller kunstnerisk Interesse, at den fortjente at bevares, men Here Officerer, bl. a. Major Haxthausen og Kaptajn Linne- mann, der paa den Tid begge var Medlemmer af den historiske Vaabensamlings Kommission, fandt, at man maatte gøre noget for at bevare dette militærhistoriske Arbejde. Af samme Opfat­ telse var ogsaa Arkitekt F. Meldahl, der offentlig tog til Orde for, at den karakteristiske Façade, der trods Portens Ombygning

Karakter i en saa betydelig Grad, at man kun kan være glad for, at det ikke skete. Christian IV’s pompøse Bygning fik Lov til endnu nogle Aar at beholde sit gamle Udseende, men — som det senere skal ses — den undgik ikke sin Skæbne. Det eneste, der reddedes fra Nedbrydningen af Vesterport, var den tidligere om­ talte Buste af Christian IV, som fik Plads i den historiske Vaaben- samling, hvor den i en Række Aar stod opstillet i Edskapellet. Som Erstatning for Afgivelsen af det gamle Felttøjhus til det kongelige Bibliotek fik Artilleriet overladt hele Bageribygningen ved Proviantgaardens Sydende, som Flaaden indtil da havde haft Raadighed over, og som nu atter skiftede Navn og Resten af Aarhundredet kaldtes S e le t ø j s m a g a s in e t . Bygningen var i en elendig Forfatning og skæmmedes ikke mindst af de Stræbepiller af mere moderne Stentyper, hvormed man havde stivet den af. Yderligere var det jo meget ubekvemt, at den laa adskilt fra Tøjhusets øvrige Grund ved Indløbet til den gamle Havn. Man tænkte allerede saa smaat paa at lægge en Bro over dette Indløb, da Spørgsmaalet løstes paa en langt bekvemmere Maade.

882