S_FørOgNu_Supplement2

bringelse tyder dog paa det første. Mærkeligt nok glemte man gan­ ske at tage en Pejling af Stedet, saa at det nu næppe vil være mu­ ligt at finde det, og en fornyet Undersøgelse vil dog sikkert give fortrinlige Resultater. Der optoges ialt otte Kanoner, hvoraf den ene afgaves til Fre­ derik VII’s Vaabensamling og to til Czarens Samling paa Czarskoe Zelo. Af de fem tilbageblevne (se Billedet Side 387) er de to saa- lcaldte „Skærmbrækkere“, der udskød Stenkugler, medens de tre er „Slanger“, der ladedes med Smedejernskugler. Alle Kanonerne

som ikke i Forvejen kendtes og opbevaredes i den historiske Vaabensamling. Derimod fandtes der her opbevaret det grevelige holsten-gottorpske Rustkammer, som havde været opstillet i Ton- ningen, indtil denne Fæstnings Erobring i 1714. Frederik IV be­ ordrede da hele Rustkammeret flyttet til Rendsborg. Dette Rust­ kammer var oprindelig paabegyndt af Hertug Frederik III, og der skal findes gammelt Inventar over det, som dog endnu ikke er kommet Samlingen i Hænde. Det var i 1651, at Hertug Frederik III øst for Gottorp Slot lod

Christian V

Frederik IV

Frederik III

Christian VIII

Frederik VI

Christian VII

opføre en lang Bygning med et fremspringende rundt Taarn, og heri indrettede han sit Tøjhus. Det var rimeligvis samtidig her­ med, at han begyndte som Vaabensamler, og Hovedbestanden i hans Samling dannedes af de talrige Rustninger og Vaaben, som Gottorpernes Stamfader Hertug Adolf havde efterladt sig. Man har hidtil antaget, at dette gottorpske Rustkammer blev ført til København i Aarene 1749—53 sammen med Hertugernes Bibliotek og Kunstkammer, men det beror paa en Misforstaaelse. I Aarhundredets Slutning maa det af en eller anden Grund være blevet overført til Fæstningen Tønningen, og her blev det altsaa gjort til Bytte ved Erobringen i 1714. Da Tønningens Tøjhusbyg­ ning først opførtes 1710, er der dog en Mulighed for at Rustkam­ merets Overførelse hertil først er sket dette Aar. Ved Overførelsen af denne Samling fra Rendsborg til Tøjhuset i København, var alt regnskabsmæssigt set i den skønneste Orden, takket være den allerede omtalte Tøjhusforvalter G u llann . Men

var indrettet til at lade bagfra, og i en af Skærmbrækkerne sidder endnu fastrustet en Stenkugle, omviklet med Kabelgarn. Til disse Kanoner, der i al deres Primitivitet er overordentlig interessante Stykker i Vaabenforskningens Interesse, hørte en Række løse Kammerstykker, hvoraf et, der var lukket med en Træprop, endnu indeholdt Krudt, hvoraf blot Salpeteret var ud­ vasket af Havvandet. Ved Hjælp af disse løse Kammerstykker, der hver repræsenterer et Skud, kunde der med disse primitive Kanoner præsteres en ret hurtig Skydning. Da der nemlig hørte flere saadanne Kammerstykker til hver Kanon, kunde et af dem være til Paafyldning i Skibets Krudtmagasin, et andet paa Vej op til Kanonen og et tredie i Kanonen. Tiden mellem to Skud var da kun den, der medgik til at viske Kanonen ren og indsætte en Kugle bagfra i Løbet. Samlingens næste Forøgelse var betydelig større. Rendsborg Tøjhus indeholdt ganske vist ikke mange ældre Soldatervaaben,

377