S_FørOgNu_Supplement2

Ændringer f. Eks. i Kommissionens Sammensætning o. 1., men i Hovedsagen er alt ved det gamle. Adskillige Officerer er gaaet i deres Grav uden Anelse om, at de i en Række Aar i Følge deres Tjenestestilling havde været Medlemmer af denne besyn­ derlige permanente Kommission. Mærkeligt er det ogsaa at se, hvor lidt Opmærksomhed man til Tider skænkede Samlingens Anliggender. De tilforordnede Offi­ cerer havde ingen Interesse deraf, og for de regnskabsførende Underofficerer gjaldt det om at slippe saa billigt som muligt derfra. Saaledes ses det flere paa hinanden følgende Gange, at der kom en kongelig Resolution, der paabød, at nu de og nu de gamle Regimentsfaner skulde optages i den historiske Vaaben­

Brigaden indgik derfor umiddelbart efter til Kollegiet med et detailleret Forslag til Oprettelsen af e t V a a b enm u seum . Det kan næsten se ud, som om C. J. Thomsen har staaet bagved og hvisket den konciperende i Øret. I Museet skulde ikke blot indgaa Haandvaaben og Artilleri­ materiel, men ogsaa Faner, Uniformer og alt andet, som belyste Armeens Udvikling. Det hele skulde udformes paa videnskabeligt Grundlag, og af Hensyn til de deraf følgende Studier skulde ikke blot Modelsamlingen og Tegnearkivet men ogsaa Artilleriets Bib­ liotek gaa ind under Museet. Tanken var saaledes stort anlagt, men man begyndte aaben bart straks at forhandle om Sagen ; thi der gik næsten et Aar, inden

samling. Men da Regnska­ bets 3. Del (Vaabensamlin- gen) ikke i Forvejen havde et Afsnit for Faner, ignore­ redes ganske roligt den kon­ gelige Ordre, og Fanerne op­ toges i Rustkammerbehold­ ningerne, saaledes at Vaaben- samlingen indtil Oktober 1922 ikke ejede en eneste Fane. Først da overførtes de til Vaa- bensamlingens Beholdninger. Det første Skridt til Ska­ belsen af en Museumsinstitu­ tion gjordes først i 1919, da den hidtidige Konservator, Kapta jn Støckel, ansattes som Bestyrer. Fremtiden skulde helst bringe lysere Arbejdsvil- kaar for denne unge Institu­ tion, hvis Arbejde er saa me­ get haardere, som den beskæf­ tiger sig med en gennem næ­ sten hundrede Aar museums­ mæssigt set forsømt Samling. En af Vaabensamlingen sær­ lig fortjent Mand, den senere omtalte Oberst Otto Blom, har i sin Afhandling om Tøjhuset i Historisk. Tidsskrift i 1888 givet Udtryk for sine Bekym­ ringer om disse Forhold saa­ ledes: „. . . En Resolution af 30. November 1853 bestemte, at den historiske Vaabensamling skulde bestyres af en Kom­ mission under Artilleriet, uden at der blev truffet nogen ende­ lig Bestemmelse om dens Om­

den kongelige Ordre kunde udgaa til Tankens Realisa­ tion, og den var da betydelig spagfærdigere. Der nedsattes en Kommission den 16. Juli .1845 med den Opgave at skabe Grundlaget for et Vaabenmu- seum; men der gik ikke min­ dre end seks Aar, før den havde endt sit Arbejde, og meget tyder paa, at den paa adskillige Punkter stødte paa en ganske vist ikke officielt udtalt Modstand. Resultatet blev da ogsaa kun halvgjort Arbejde, som skulde fortsættes af en ny Kommis­ sion, der nedsattes efter kon­ gelig Forordning af 30. Novbr. 1853. Kommissionen af 1845 blev opløst som selvstændig Kommission og smeltet sam­ men med den historiske Vaa- bensamlings — ialt 6 Med­ lemmer. Desuden bestemtes det, at Chefen for Laborato- rie-Etaten og Konstruktøren ved Artilleribrigadestaben skulde tiltræde Kommissionen ved Forhandlinger, der gjaldt henholdsvis Laboratoriets og Modelsamlingens Sager, som skulde optages i det paa­ tænkte Museum. Kommissio­ nen skulde, saa længe den bestod, sortere under Briga­ den, og den skulde, in d t il M u se e ts e n d e lig e Ord­ n in g va r fu ld fø r t, føre Inventaret i to Hovedafsnit

Frederik II's Kaarder m ed hans V algsprog.

(Haandvaaben og større Skyts), der først da skulde smeltes sammen. Der synes imidlertid at være gaaet militær Politik i Sagen paa dette Tidspunkt, og den eneste, der havde kunnet give de rene Udviklingslinier for det vordende Museum, Etatsraad Thomsen, holdt sig uden for alt dette, som han ikke begreb. Dertil kom ogsaa i de følgende Aar vor ulykkelige Krig og den Depression, som ytrede sig herhjemme efter denne. Thi hvor mærkeligt det end lyder: Museet blev aldrig til Vir­ kelighed, og den Kommission, der skulde ordne dets Forhold, sidder den Dag i Dag! Inventarerne føres endnu efter Instruk­ tionens Ordlyd i to Afsnit af to forskellige Materialforvaltere, et for Haandvaabnene og et for Kanonerne, og hvad der er det værste, af Nemhedshensyn inddrog man fra Begyndelsen disse Afsnit i Tøjhusets og i Rustkammerets Regnskaber, ganske vist som en særskilt Del deraf, men Kommissionen og den nuværende Bestyrer af Samlingerne mangler derved et meget væsentligt Led i den daglige Administration af de mange forskellige Samlinger, der nu findes. Navnet „den historiske Vaabensamling“ dækker nemlig saa langt fra over, hvad der paa dette Tidspunkt rummes deri, men — ogsaa efter Ordlyden i Instruktionen for Kommissionen af 1853 — den sorterer stadig under Artilleriet, eller rettere nu under Hærens tekniske Korps! Naturligvis er der i Aarenes Løb sket smaa

fang, og uden at dens Bestanddele blev særskilt inventerede eller virkelig udskilt af Tøjhusets Regnskaber. D en p r o v is o r is k e F o r fa tn in g har ik k e væ r e t t i l Gavn fo r S am lin g e n og k a n o g sa a i F r em tid e n b liv e den s k a d e lig , h v is den ik k e a f lø s e s a f en m ere d e f i n it i v .“ Denne Ordning er udeblevet indtil nu, da det — som det senere skal ses — begynder at lysne. Naar Oberst Blom skriver, at Samlingen efter Resolutionen af 1853 skulde „bestyres“ af en Kommission, er dette en forkert Opfattelse af Ordlyden. Det var denne Kommissions Opgave at skabe Rammerne om et Mu­ seum, men hvorledes dette i Fremtiden skulde bestyres, nævnes absolut ikke. Endnu inden den indledende Kommission havde endt sit Arbejde, havde Samlingerne faaet et Par overordentlig værdifulde For­ øgelser. Først blev Rækken af gamle Kanoner forøget med en Række Skibskanoner af langt større Ælde end man hidtil havde ejet dem, og dernæst inddroges fra Rendsborg Tøjhus alt, hvad der derovre fandtes af historisk Interesse. Det var i 1847, at en af Schvvitzers Dykkerbaade, der arbejdede paa Anholt Rev, traf paa et Skibsvrag fra c. Aar 1400. Natur­ ligvis var det sunket meget sammen og laa begravet i Sandet, saa det var ikke muligt at konstatere, om det var et Krigsskib eller et Handelsfartøj. Skytsets Mængde, dets Størrelse og An­

376