S_FørOgNu_Supplement2

nuværende „Klokkemur,“ (Billederne Side 380 og 381) førte en eller to Portaabninger, og i Christian VIPs Tid klinede man op ad dens Sydside et Par tarvelige Bindingsværksbygninger. Disse tjente — til Trods for den uhyre indskrænkede Plads — som Kontorer for Tøj­ husets Administration lige til 1866. Længst ude ved Vandet var der paa Søbatteriet opført et Kogehus for brandfarlige Sager som Tjære, Beg og lignende. Paa Klokkemuren er anbragt et morsomt gammelt Solur, der forestiller Døden med sit Timeglas og sin Le. Leen er anbragt ud fra Billedets Plade, saaledes at det er dens Skygge, der angiver Klokkeslettet. Soluret kaldes i de gamle Tøj husregnskaber

huset. Det blev opstillet paa Rustkammersalen ind mellem de gangbare Vaaben og blev optaget i Tøjhusregnskaber som en Enhed, for hvis Enkeltheder der dog aarlig gjordes Regnskab. Ved Overtagelsen gaves der desværre Artilleriet Tilladelse til at bortsælge en Del Geværer, der betegnedes som kassable; men alligevel rnaa denne Flytning betegnes som et stort Held, thi ganske faa Aar efter brændte Christiansborg. Den smukke Samling blev saaledes ved et Tilfælde, der navnlig skyldtes Pladsmangel, reddet fra Undergang. Ligeledes af Pladsmangel var Karussel- tøjet under det partikulære Rustkammers Ophold paa Christians­

borg blevet holdt for sig selv og stod un­ der Opsigt af en Em­ bedsmand af Stald­ etaten. Ved Rustkam­ merets Flytning til Tøjhuset glemte man aabenbart at det hørte med, og det udgør den Dag i Dag en Del af „Geschirkammeret“ paa Christiansborg — rigtignok i en stærkt forringet Skikkelse paa Grund af mang­ lende Pasning. 1 1880’ernes Begyn­ delse indrettedes den nordligste Del af Tøj­ husets hvælvede Un­ derrum til Edskapel for Artilleriet. Fra gammel Tid var det Skik og Brug i Hæ­ ren, at Soldaterne af­ lagde Ed til Landets Konge ved at lægge Haanden paa deres Afdelings Fane. Da Artilleriet jo ikke fra 1700’erne har haft Fa­ ner, skete Edaflæggel­ sen for Mandskabets Vedkommende med Haanden paa Kano­ nen, og i dette Øje­ med skabtes Eds ka­ p el le t. Nogen særlig imponerende Udsmyk­ ning fik det dog ikke, og da Edsaflæggelsen i 1869 afskaffedes i Hæren, indgik Kapel­ let i den historiske Vaabensamling som Udstillingslokale (Bil­

„Den gamle Kronos“, og sad forhen paa Frederik III’s Biblio­ teksbygning ind mod nordre Tøjhusgaard. Da denne Bygning æn­ dredes til nuværende Rigsarkiv var Murerne i Færd med at ned­ bryde den gamle Kro­ nos, da det lykkedes Kaptajn Støckel at faa den reddet og opsat paa sin nuværende Plads. Da Søartilleriet røm­ mede Tøjhuset var der dog en Bygning, som det ikke straks gav Afkald paa. Det var Bryghuset! Det er tidligere vist, at dette allerede havde udspillet sin Rolle som et af Militæretaten drevet Bryggeri og var gaaet over i privat Drift. Natten mellem 7’ og 8’ Maj 1767 ud­ brød der Ild i Byg­ ningen, og denne Gang synes hele Tøjhuskom­ plekset at have været stærkt truet fra Vest, som det i 1719 havde været det fra Øst. Branden indskrænke­ de sig imidlertid til at rasere selve Bryg­ husets Tagetager, og det ser ogsaa ud til, at Ilden har haft fat i Bryggergaarden.

Bryghuset solide Mure havde intet lidt ved Branden, og det mægtigerøde Tag rejstes atter i sin gamle Skikkelse. Ogsaa Bryggergaarden rejstesigen, ogdeter sikkert ved denne Lejlighed, at den gamle Rest af Løngangen ud mod Kanalen blev erstattet med solidere Mure, de, der endnu staar som et trefløjet Pakhus for Riis og Co, og som Atelier for tidligere Operasanger Vilhelm Herold. Denne Bygnings Blanding af alle Størrelser af Mursten viser tydeligt, at man har anvendt, hvad man havde for Haanden, gammelt og nyt mellem hinanden. Sam­ tidig byggedes et lille Stykke til den sydlige Fløj, saa at Gaarden blev en lukket Firkant. Omkring 1775 udlejedes den til privat Brug og staar paa samtidige Kort betegnet som „Færøisk Pak­ hus“, Senere blev Dele af den anvendt som Bolig for forskellige Embedsmænd ved Tøjetaten. I 1860’erne var den saaledes Fyr­ værkerbolig. Efter Branden byggedes et nyt „Kongens Bryghus“ paa den modsatte Side af Frederiksholms Kanal (Billedet Side 343) og den gamle Bygning overgaves Søetatens Proviantgaard til Magasin, indtil den i 1800’erne gik over til Landartilleriet. I 1790 beordredes det partikulære Rustkammer aflevet til Tøj­

Vaaben fra Frederik IV’s Tid. Øverst svenske Kaarder erobret ved Tønnlngens Fald 1714.

ledet Side 384), men har lige til vore Dage beholdt sit Navn, skønt disse fire Hvælvingsfag ikke længere danner et fra de øvrige Hvælvinger adskilt Rum. Med Ordningen af de danske Museumsforhold, der indlededes 1807 med Indretningen af den lille Samling i Trinitatis Kirke, som efterhaanden voksede op til at blive vort nuværende National­ museem, vaktes ogsaa Interessen for Samlingerne paa Tøjhuset. Det var jo ikke alene det partikulære Rustkammer, der havde fundet en Bolig her, men gennem Aarene var der samlet en Række ikke længere gangbare Vaaben sammen, foruden de Modeller og Prøver, som var blevet afleveret ved Afslutning af Kontrakter med Le­ verandørerne. Hidtil var denne Indsamling ikke sket efter nogen fast Plan eller af museumsmæssige Hensyn; men den 14. Decbr. 1823 bestemte Frederik VI, at der skulde dannes et P r ø v e k am ­ mer af alle de ældre og nyere Vaaben, som fandtes i Tøjhusets Beholdninger. Interessen for Fortidens Vaaben var altsaa vakt, og i 1830 lagdes den første Spire til den historiske Vaabensamling, der nu har vokset sig saa stor, at hele Christian IV’s gamle Tøjhusbygning

365