S_FørOgNu_Supplement2

Nu var der ikke andet for Zuber at gøre end at rive hele Mur­ stykket paa Tøjhuset ned fra Nordgavlen og hen til Taarnet i Tøjhusmuren. Men ved denne Zuberslre Beretning faar man altsaa endnu et Bevis i Hænde for, at man virkelig i 1614 var begyndt paa den projekterede Nordfløj. Deværre faar man ikke samtidig at vide, h v o r fo r den blev opgivet; thi der er jo ingen Tvivl om, at den bygningshistorisk set vilde have givet hele Anlæget større Værdi. For Tøjhusets Ve og Vel var den Z u b ersk e T ilb y g n in g egentlig alt andet end behagelig. Nu var Kæden helt sluttet og ogsaa Tøjhuset med dets store Værdier stærkere inddraget i Farezonen ved den intime Forbindelse med hele det store Bygnings­ kompleks, hvori der fandtes en lang Række Ildsteder. De to store Slotsbrande, der med knap hundrede Aars Mellemrum lagde Christiansborg øde, viste tydeligt, at Faren fra den Kant ikke

Den nye Bygning skulde dels bestaa af en Forlængelse af Proviantgaarden ned over enD el af G e h e im e r a a d R o s e n k r a n tz ’s berømte Have, hvor denne strakte sig ind over den tidligere Grynmølles Plads. Fra denne Tilbygnings Midte skulde en Fløj bygges vinkelret paa den ud i Kongens Vedhave (se Planen Side 375). Denne Vedhave, der allerede de foregaaende Aar havde vist sig temmelig lille til alt det Brænde, der brugtes paa det nye store Slot, maatte da flyttes, og det bestemtes, at den skulde lægges over mellem Tøjhuset og Bryghuset, hvor paa denne Tid Bryggerlauget havde Have paa „Prins Jørgens Ridebane.“ For at skaffe Plads hertil maatte den vestligste Del a f,B lik h u s e t fra Sammenstødet med Pontonhuset rives ned, og baade Tøjhusets Chef, M ajor R e itz e n s te in , og Bryggerlaugets Oldermand, Hr. O lrog, gik beredvillig ind paa disse Ændringer hver inden for sine Omraader. Den nye Byg­

blot var hypote­ tisk. Der var jo direkte Forbin­ delse mellem Slottet og Biblio­ teket lige i Tøj­ husets Nærhed, og i 1794 havde Biblioteket faaet Raadighed over Lokalerne i Løngangen. Da Christiansborg brændte i 1884 var Adskillelsen mellem Slottet og Bogmagasi­ nerne i Løngan- gen kun et Træ- skillerum ! I den Zuberske Tilbygning fik Tøjhuset tildelt nederste Etage, hvor der Vest for Porten indrette­ des et Sprøjte­ rum, medens det østlige Lokale, hvor nu Sted­ navneudvalget har Kontorer, brugtes som Op­ lagsrum. Da man ved det konge­ lige Biblioteks

ningvar anslaaet til en Udgift paa omtrent 37000 Rdlr.,ogden blev den 3’Marts 1745 opproberet af Kongen. Det har ikke været mu­ ligt at opdage Grunden til, at man ikke der­ efter tog fat paa dens Opførelse; men lige et Aar efter Approba­ tionen kom der kongelig Ordre til, at Bygningen ik k e skulde op­ føres, men at man i Stedet for skul­ de skride til det allerede .tidlige­ re omtalte Leje- maal af Bryghu­ sets Lofter, 1 1780 var Løn­ gangen mellem Biblioteket og Tøjhuset ikke alene ganske forfalden, „men endog ved ulyk­ kelige Tilfælde

Svensk Fane fra Karl XIl’s Tid, erobret under Kampene i Holsten 1713—14.

farlig,“ desuden betegnedes den som „aldeles uanstændig ved en kgl. Residence midt imellem saa mange betydelige og vigtige Bygninger.“ Kongelig Bygningsinspektør C h r istia n J o sep h Zuber, der var Elev af Jardin, havde undersøgt Forholdene og var kommet til det Resultat, at man langt hellere end at bygge en ny Løngang, der efter hans Mening da maatte være af Grundmur, hellere maatte udvide Biblioteket ved en Tilbygning, og det saa meget hellere som Biblioteket var i forfærdelig Bekneb med at skaffe Plads til sine stadig voksende Bogmasser. Desuden kunde man ved en saadan Bygning skaffe Tøjhuset lidt Erstatning for de to gamle Vagtbygninger, som man nu blev nødt til at rive ned paa Grund af Brøstfældighed. Zuberts Plan blev godkendt, og han opførte nu den B y g n in g , som fejlagtig har faaet Navnet den Harsdorffske Tilbygning (se Billedet Side 380). Da han rev Løngangen ned mødte der ham en Overraskelse. Det viste sig nemlig, at Rustkammersalens Stokværk var udbygget ud over nederste Stokværks Hovedmur, og at Tagetagens svære Tagværk atter var bygget ud over andet Stokværk. Da han intet kendte til den historiske Udvikling og intet vidste om den i 1614 paabegyndte, men atter opgivne Plan med at opføre Nordfløjen i Tøjhuskomplekset, kan man nok forstaa hans Forbløffelse over dette besynderlige Stykke Bygningsværk, der hidtil havde været skjult i Løngangen og som trolig var blevet bibeholdt i dennes vekslende Skikkelser.

Flytning nedtog Lofterne i K on g en s og G r if f e n f e ld t s V æ r e l­ ser for at gemme dem til senere Anvendelse ved Christiansborgs Genopførelse, overlod Tøjhuset Rigsarkivet de vestlige Rum, som det efter Lofternes Flytning a,nvender til Oplagsplads for Træ­ kasser og andet Pakningsmateriale. Ved den historiske Vaaben- samlings forestaaende Udvidelse vil den faa haardt Brug for disse Rum til Garderober m. m. og vil da forhaabentlig atter faa dem udleveret. I den zuberske Tilbygning sad i hvert Fald indtil Aar 1862 to Portfløje (Billedet Side 383) med udskaarne Renaissancemotiver. Derefter forsvandt de, uden det er lykkedes at konstatere, hvad der blev af dem, og de erstattedes med de sparrelagte Portfløje, der endnu findes. Denne Renaissanceport er uden Tvivl den samme, som lige fra Christian IV’s Tid havde siddet i Muren ud mod Tøjhusgade, hvorigennem Hovedadgangen til Tøjhuset var fra de ældste Tider og indtil Christiansgade anlagdes Syd om Tøjhuskomplekset. Det maa ogsaa have været paa denne Mur at Christian IV anbragte den allerede omtalte latinske Indskrift, som kun kendes fra Pon- toppidans „Origines Hafniensis“. For den modsatte Ende af den lange Tøjhusgaard, hvor den ulyksalige nedbrændte „Hvælving“ havde staaet, havde senere en Mur dannet Grænsen ud mod Søbatteriet, der ved Opfyldninger stadig var vokset ud i Kalvebodstrand. Gennem denne Mur, den

364