S_FørOgNu_Supplement2

Dette var Indenværkerne. Men nu Udenværkerne? — den store Tøjhusplads mellem den gamle og ny Bygning, med sine Rudi­ menter af gamle Huse og Skure, med Levninger af gamle Haver. Ja, den fik foreløbig Lov at hvile en Stund endnu, inden man fik sig bestemt for Gennembrydningen til Kavalergaarden. I hen­ ved en halv Snes Aar laa den hen som en uhumsk Fælled, hvor Ugræsset groede frodigt om Sommeren og Sneen byggede Driver om Vinteren. Men omsider i 1916 var man da færdig med alle Planer til Realisationen af det kgl. Bibliotheks Have eller Slots­ holmens Haveanlæg — som det officielt hedder. Af de to gamle gule Bygninger i den gamle Tøjhusgaard blev den vestlige uberørt (nu indrettet for Skovdirektoratet). Portbuen imellem dem, der i sin Tid havde dannet Skellet til den gamle Tøjhushavn, fik to

Den 30. Juni 1906 lukkede det gamle kongelige Bibliothek sin Læsesal for altid. Faa Dage efter begyndte Overflytningen til den ny Bygning. At det i Løbet af 35 Dage lykkedes at overføre en Million Bind ved militær Hjælp og stille dem paa Plads var lidt af Aladdins Slot, og skyldtes den fortræffelige Maade, hvorpaa Flytningsarbejdet var organiseret. En stor skinnebelagt Træbro var ført højt op over Tøjhuspladsen, saa at Bogvognene ved elek­ trisk Kraft og ved Hjælp af interimistiske Elevatorer kunde køre lige fra første Etage i den gamle Bygning ind i første i den nye, hvoraf de atter pr. Elevator bugseredes til de forskellige Magaziner. Den 29. November 1906 kom da omsider Dagen, da henved halvtredsinstyve Aars Drømme og Forhaabninger gik i Opfyldelse. Indvielsen fandt Sted i Kongefamiliens og en Mængde Notabili-

F o t. „Før og K u“ ved E lfelt.

Et Hjørne af „D anske A fdeling“, 1926.

teters Nærværelse, og næste Dag aabnedes det ny kongelige Bi­ bliothek for Publikum. Siden da er snart tyve Aar henrunden, og hvad man vidste før eller senere maatte ske, er gaaet i Opfyldelse. Det begyndte at knibe med Plads, vel ikke overalt; men de store Aviser, hvis Antal for hvert Aar stiger, blev graadigere og graadigere og tru­ ede med at spænde den øvrige Bogbestand ud. Snart var hver Nische, hver Vinduesplads fyldt af disse moderne Uhyrer, der indtil nu har krævet 360 Meters Plads. Her maatte gøres noget, men at bygge til og udvide vilde baade være kostbart og vanske­ ligt. Den ny Bibliothekschef, Carl S. P e te r se n , der blev Langes Afløser i April 1924, tog da Initiativet til, at hele Varmeværket blev udskilt af Bygningen, der nu faar sin Varme fra Central­ varmeværket i Staldmestergaarden; og den saaledes indvundne Plads i de mægtige Kælderrum blev nu benyttet til Omflytninger og Udvidelser. Og en Række Aar — dog næppe ret mange — kan man nu se trygt imøde. Thi det gaar med Bladene i Lite- raturen, som med Bladene i Naturen: tager man ikke sine For­ holdsregler, vokser de En over Hovedet. Løsningen paa dette Pro­ blem maa før eller senere blive et Avisbibliotheks Oprettelse.

Pendanter, en paa hver Side, hvilket opnaaedes ved at nedrive den ene Halvdel af den østlige Bygning, og i dens anden Ende supplere den med et Stykke af den, ellers nedrevne kønrøgs- farvede Rustmesterbolig (nu Kontor for Fængselsvæsnet). Til den hørte en Have med flere gamle Frugttræer, der tillige med et gammelt Kvædetræ m. m. saa at sige blev den mere substantielle Bestand i det Haveanlæg, som Havearkitekt J. P . A n d e r se n gennemførte med stort Snille, medens Bygningsarbejderne var overtagne af Slotsarkitekt Thorv. J ø r g e n se n . 1 Midten af Ter- rainet gravedes et firkantet Bassin med rindende Vand, med gul Murstensindfatning og omgivet af lavtvoksende Slyngroser. Et Forsøg paa at anbringe en monumental Figur i den lille Sø faldt derimod ikke heldigt ud og blev opgivet. Gange anlagdes, Ny­ plantninger foretoges, fire af de gamle Kapitæler fra Christians­ borg blev en Slags Blomsterborde, og endelig skænkede en ano­ nym Mæcen Hasselriis’ legemstore Statue af Søren Kierkegaard i Bronce. Af Selvsyn kan enhver nu dømme om Resultatet: hvor Smedie og Geværfabrik før dannede et højst vederstyggeligt og larmende Ensemble, er nu Ro, Skønhed og Blomsterrigdom. For Kjøbenhavneren med K er her skabt et Hvilepunkt i den gamle By. Ikke fem Minutter fra Asfaltens Larm, og man befinder sig 432