S_FørOgNu_1921

under en heftig Blod­ sot, og Nicolai, Hellig- aands, Frue, T rinitatis og St. P etri K irker fik nye smaa Assi- stenskirkegaarde i Byens tæ ttest befol­ kede Kvarterer. Disse fem „Pestkirkegaar- de“ — sammen med en sjette, Vartous og Vaisenhusets, som vel var anlagt tidligere, men ogsaa maa reg­ nes til samme K ate­ gori — bestod indtil November 1760, da de afløstes af den for alle K irkerne fælles Assistenskirkegaard paa Nørrebro. De var tilsammen kun noget over 2 Tdr. Land, var Fattigkirkegaarde, som kun benyttedes til Fattiglemm er og den ubemidlede Be­ folkning, og var, som de laa m idt inde i Bygningskarreerne, helt omgivne af de smaa og trange Huse med deres Bagbygnin­ ger og Gaardspladser, og slet indrettede og gennemgaaende daar- ligt vedligeholdte, langtfra nogen Pryd for København og en Haan mod al Hygiej­ ne, endog set med Datidens Ø jn e ...“ Om selve Nørrebros store Kirkegaard, der omsider afløste disse frygtelige Begravel­ sestilstande, meddeles følgende i et ældre Nørrebro“ af C. Friis (1868): „Efter Ind­ stilling af Køben­ havns M agistrat be­ faledes det ved kgl. Reskript af 20de Maj 1757, a t der paa et dertil bekvemt Sted udenfor Byen skulde oprettes en ny fælles Assistenskirkegaard for Nicolai, Hellig- gejstes, Frue, T rini­ tatis, Petri, Vartous og Vaisenhusets Sogne, og tillige at disse Sognes indenbys Assistenskirkegaarde ufortøvet skulde ned­ lægges, naar det nye Anlæg var fæ rdigt til a t tages i Brug. Ma­ gistraten havde da først Opmærksom­ heden henvendt paa S k rift: „Assistens K irkegaarden paa

nogle Grunde, der strak te sig langs med Farimagsvejen, men bestemte kig dog sn art for Kirkegaar- dens nuværende Plads. Her laa den­ gang en stor, ube­ bygget Fælled, som tilhørte Kommunen, der udlejede enkelte Dele af den til for­ skellig Anvendelse (Tobaksplantager m. m.), men en meget betydelig Del af den henlaa i en sumpig, aldeles udvrkelig T il­ stand. Af denne Fæ l­ led udvistes om trent B9000 Kvadratalen, uden Vederlag, til de ovennævnte Kirker. A realet blev derefter indhegnet med en Ringmur og beplantet paa fadles Bekost­ ning, hvorefter Ind­ vielsen fandt Sted den 6te November 1760. Samtidig her­ med blev Betalingen for Begravelser paa de indenbys Kirke- gaarde betydeligt for­ højet, for derved at fremtvinge en Ind­ skrænkning i disses Benyttelse. Den nye Kirkegaard toges da i Brug, men benytte­ des i Begyndelsen kun af de mindre formu- ende og til Frijords- begravelser, idet for- muende Folk hellere vilde betale den høj­ ere Afgift for at faa deres afdøde begra­ vede inde i Byen. Det omtales derfor i et Par af Biografierne i Lahdes Bog*) som noget enestaaende blandt fornemme Folk, naar de enten lod deres afdøde be­ grave paa den nye K irkegaard eller ud­ trykkelig forlangte selv a t blive begravet der. En Udtalelse af R. Nyerup i Anledning af en velfortjent Kan­ celliembedsmand, J. S. Augustins Begravelse *) K obberstikkeren G. li. ]jah de udgav i 1811 et Skrift om A ssistenskirkegaarden paa Nørrebro m ed 14 K ob­ berstik af de derværende sm ukkeste M indesm ærker og m ed L evnedsbeskrivel­ ser over de Personer, paa hvis G ravsteder M indes­ mærkerne var oprejste.

Stifteren af tek n isk In stitut I. L a ssen iu s K ram p, + 1876.

215