S_FørOgNu_1921

48 Tdr. Land, hvorpaa der aarlig begravedes om trent 3000 Lig.“ — Det ovenfor citerede Skrift giver følgende yderligere Oplysnin­ ger: „A ssistenskirkegaarden er lige siden dens Anlæg i Aaret 1760 bleven um iddelbart bestyret af K irkevæ rgerne for de K irker, som ejer de forskellige Strækninger af deps u d strak te Areal. Hver enkelt Kirke bestyrer sin Andel af K irkegaarden uafhængigt af de øvrige K irker, og kun for Frijordens Vedkommende, der ejes af Københavns Kommune, sker Begravelserne paa sam tlige K irkers fælles Foranstaltning . . . I K irkegaardens æ ldste Tid var Tilsynet med den meget mid- delmaadigt, hvorom der findes mangfoldige Vidnesbyrd i de sam­ tidige Blade. B landt disse kan her anføres en Udtalelse, der findes under den 28de Marts 1803 i Rahbeks U geskrift „Den danske T il­ skuer“, der giver en meget k arak teristisk Skildring af K irkegaar­ dens daværende Tilstand. Det hedder nemlig deri: „De Heste Monumenter ere saa smagløse, at man ej kan se dem uden L atter, men L atter paa det Sted er ubehagelig. Og de fleste Indskrifter er endnu smagløsere. Kan man, hvor højtide­ lig man end er stem t, andet end le, n aar man læ ser: E fter at have anført forskellige andre smag- og meningsløse Indskrifter fortsæ tter Indsenderen af denne Skildring: „Alt saa- dant er idel Naragtigheder paa et Sted, hvor aldeles ingen N arag­ tigheder skulde findes. Og føjer man nu dertil den Mængde ilde- grinende Dødningehoveder og afskyelige Benrader, som vrimle paa næsten alle Monumenter, saa behøver man kun, for at faa Væmmelse nok og aldrig sæ tte sin Fod der tiere, a t gaa derud om Sommeren og se Folk ligge imellem Gravene med Mad og D rikke for sig, mens de rundt om fordelte Musikantere spille den ene Drikkevise efter den anden. Alt dette burde være ander­ ledes“. — Allerede af denne Udtalelse vil man kunne slutte sig til, at Tilsynet med K irkegaarden dengang maa have væ ret daar- lig t; men hvor jamm erligt det var, kom først for Dagen i det kommende Aar, da G raverkarlenes i længere Tid fo rtsatte P lyn­ dring af Ligene blev opdaget i Januar Maaned 1804. Det skete tilfæ ldigt af en Privatm and, som straks meldte Sagen til Politiet, der lod ialt 400 Grave undersøge. Herved blev det oplyst, at G raverkarlene i Løbet af flere Aar jævnlig havde plyndret Li­ gene baade for K ister og Ligklæder, enten forinden Gravenes T il­ kastning eller ved Opgravning om N atten efter Begravelsen. Ved den i Sagen den 24de Juli s. A. afsagte Dom blev demestskyl­ dige ansete med 4 Aars Rasphusarbejde. Denne Begivenhed vakte en umaadelig Forbitrelse, og flere For­ holdsregler blev tagne for at forhindre en Gentagelse deraf. I det Øjemed anbragtes de tvende endnu værende Jerngittere i Kirke- gaardsmuren ud imod Nørrebrogade, for at de forbigaaende paa enhver Tid kunde se ind paa K irkegaarden, og da den store Ud­ videlse fandt Sted i det paafølgende Aar, udkom der sam tidig et Reglement for K irkegaarden og en Instruks for Graverne, der i alt væ sentligt er gældende endnu.“ Skriftet oplyser endvidere følgende: „I A aret 1817 udgik der et kgl. Reskript, hvorved det befaledes, at Tegninger af alle de Sten- og Metalm indesmærker, som paatæ nktes rejste paa K irke­ gaarden, skulde indsendes til Kunstakadem iets Bedømmelse, og denne Befaling udvidedes ved et nyt Reskript i Aaret 1819 til ogsaa at gælde for Mindesmærker af Træ .. . P aa det æ ldste Stykke af K irkegaarden og i Blændingerne paa Interim sstykket findes der en Mængde kostbare Monumenter, stam ­ mende fra Slutningen af 18de og Begyndelsen af 19de Aarhun- drede, blandt hvilke særlig nævnes det pragtfulde Bodenhoff’ske Monument af W iedewelt og Dajon, og det Wærnske afW iedew elt. Dajon har desuden udført Mindesmærkerne over D igteren O. J. Samsøe og over Agent Gyldendal; W iedewelt bl. a. Raadmand Winges og Geheimeraad Carstens’. Der findes forholdsvis færre kostbare Monumenter fra den senere Tid, men blandt disse er der flere, som kaldes sande Prydelser for K irkegaarden. Her nævnes følgende 6 Monumenter, udførte af B is s e n (den ældre): Konferensraad Bechs, Professor Brøndsteds, Fru Bissens, Grosserer Petzolds, Fru Marstrands og Professor Gundelach Møllers. — Af H. E. F r e u n d er der Monumenter som: Konferensraad Holten, Slotsgartner Lindegaard, Frøken K jerulf 216 V andrer! Her iblandt Træerne Ere de elysæiske Egne. Ved disses Rødder forraadne A anderboligerne.“

i Aaret 1785 oplyser især dette Forhold. Den lyder saaledes: „Omsider fremstod en ædel Mand, en af vor Olds praktiske Filo­ sofer, som besad Sjælsstyrke nok til a t opløfte sig over Fordomme og sæ tte sig ud over Tidernes Smag. Det var Augustin. P aa Gravens Bredde gav ham hans skyldfri Aand det Vidnesbyrd, at han aldrig havde fornæ rmet nogen i levende L iv e ; nu vilde han ej heller efter Døden forgifte den Luft, som de E fterlevende skulde indaande; han vilde hvile under aaben Himmel. Han jordedes paa Assistenskirkegaarden udenfor Nørreport og gav d er­ ved Signalet til Udryddelsen af den erkedumme papistiske, af selve Luther bestredne Overtro, som tillægger K irkegulvet og Kirkegaardsjordene udmæ rket Hellighed.“ Af denne kraftige Ud­ talelse ser man, hvor indgroet den Fordom maa have været, som Augustin ved sit Eksempel bidrog til at u d ry d d e; den svandt dog kun lid t efter lid t; thi den forkastelige Uskik, at tillade Be­ gravelser indenfor Voldene i den tæ tbebyggede By, vedvarede mæ rkvæ rdigt nok endnu i meget lang Tid. Allerede inden Aarhundredets Udgang var K irkegaarden over­ fy ld t; dog begyndte K irkeværgerne først i A aret 1801 at under­ handle med M agistraten 0111 den fornødne Jord til K irkegaardens Udvidelse. Nicolai- og Vaisenhussognene, hvis K irker sank i Grus under den store Ildebrand i 1795, var im idlertid bievne nedlagte, og det Areal af K irkegaarden, der var tilskødet disse Sogne, for­ deltes mellem de andre. I Underhandlingerne om Udvidelsen del­ tog Forstanderne for den katolske, den fransk reform erte og den tysk reformerte Menighed, som alle havde b eslu ttet at anlægge Assistenskirkegaarde paa Nørrebro. — M agistraten var heller ikke denne Gang uvillig til at afstaa den til Udvidelse fornødne Jord uden Vederlag, men Forholdene havde forandret sig. Da nem­ lig de under Ildebranden i 1795 nedbrændte K varterer skulde genopbygges, bestem tes der, a t Gaderne skulde reguleres og ud­ vides, og i dette Øjemed blev der i Aaret 1796 udnævnt en kgl. Kommission for de Fonds, som var henlagte til A fbetaling af de til Gadernes Udvidelse købte Grunde. B landt disse Fonds var ogsaa Kommunens Jordejendomme, saa at M agistraten, hvad disse angik, var stillet under Kommissionens Formynderskab. Der tin- gedes længe om Prisen; th i Kommissionen vurderede Ivirkegaards- fælleden, der var den bedste af Stadens Fæ lleder og havde en til Byggeforetagender fortrinlig Beliggenhed, til 10 å 12 Sk. pr. K vadratalen og vilde paa ingen Maade tillade M agistraten at af­ staa den for nogen ringere Betaling end 6 Sk. K irkeværgerne derimod, som havde h a a b e t’at faa Jorden gratis, vilde ikke byde højere end 4 Sk. pr. Kvadratalen, og dermed stod Sagen hen i lang Tid, indtil det endelig ved kgl. Resolution af 9de Juli 1802 afgjordes, at Grunden m aatte afstaas til denne Pris. Et Par Aar derefter blev det befalet, a t den fornødne Frijord skulde afstaas til K irkerne uden Vederlag. Nu toges der omsider fat paa Forberedelserne til denne store Udvidelse, som ia lt beløb sig til 243,000 Kvadratalen, hvoraf de 181,000, der strak te sig fra den gamle K irkegaard langs Nørrebro- gade op til Jagtvejen, indhegnedes med en Ringmur. Men inden Forarbejderne var endte, blev Forholdene paa den gamle K irke­ gaard saa mislige, a t der i Aaret 1803 m idlertidig m aatte gives Tilladelse til a t tage den nærmest beliggende, 60 Alen brede Jord­ strimmel i Brug, hvilket Stykke derfor kaldtes og endnu kaldes Interim sstykket, hvorimod hele det øvrige Areal først toges i Brug i A aret 1805. Samtidig hermed blev det befalet, at der, paa en­ kelte Undtagelser nær, ikke m aatte begraves Lig paa den gamle K irkegaard i de paafølgende 20 Aar, hvorfor man ogsaa paa denne Del af A realet kun finder meget faa Monumenter fra Aa­ rene 1805 til 1825. I den paafølgende Tid er A ssistenskirkegaar­ den gentagne Gange bleven udvidet, dels derved at M agistraten har overladt K irkerne større Stykker af K irkegaardsfæ lleden til A fbenyttelse som Frijord, og dels ved a t disse hver især har ud­ videt deres Betalingsjord ved efterhaanden a t afkøbe Kommunen de tidligere til Frijord afbenyttede Strækninger. Otte Skilling pr. K vadratalen var den Betaling, som K irkerne i Almindelighed m aatte erlægge; en enkelt Gang blev der endog b etalt 1 Mk. (16 Skilling), nemlig i Aaret 1831 af Helliggeistes Kirke. To af de senere Udvidelser fremkaldtes ved T iltrædelsen af nye Lod- tagere i K irkegaarden (nemlig Vor Frelsers og Frederiks Sogne paa Christianshavn og Johanneskirken paa Nørrebro) henholdsvis i Aarene 1853 og 1861. A ssistenskirkegaarden voksede saaledes fra en ringe Begyndelse op til at blive en af de største Begra­ velsespladser i Verden. I 1868 om fattede den et Areal paa ca.