S_FørOgNu_1921

muligt, fandt vel nok længe Plads ved at stable K isterne ovenpaa hinanden i Gravene, som efter Forordningen skulde være m indst tre Alen d y b e ; ja ofte tog de de nedsatte K ister op igen for at gøre Gravene dybere, og det var ikke ualm indeligt, a t disse inde­ holdt ind til fem Kister, den ene ovenpaa den anden, saa a t den øverste kun havde et ty n d t Lag Jord, knap en halv Alen, over sig, og tid t lod man Gravene staa aabne fra den ene Dag til den anden; saa var U lejligheden saa meget mindre, n aar de næste Lig kom ind.“ (Prof. W eitem eyer oplyser her i en Note, at den bekendte „R egnebogsforfatter“, K lokker ved T rin itatis Kirke,

Kreds, særlig Kunstnere og Studenter. K aptajn Gram havde fire smukke unge Døtre, og disse i Forening med de to Jom fruer Hansen udgjorde en Blomsterkrans i den gamle Nørrebroske Gartnerhave, som derved fik yderligere T iltrækning. Her færdedes Chr. W inther som en munter og altid velset Gæst, mellem al den kvindelige Ungdom og Skønhed. Selv havde han givet sig Navnet „Ridderen af Nørrebro“ ; men længe varede ikke hans Forelskelse i den ligesaa indtagende som velagtede Jomfru Marie H ansen; D igteren flagrede videre med sit urolige H jerte, hvis dybeste Fø­ lelse vistnok allerede paa den Tid tilhørte den, der senere blev

Søren Mathiesen, blev tilta lt for de Uorde­ ner, der i denne H en­ seende fandt Sted paa K irkegaarden). „Men det kunde jo kun gaa til en Tid. Ved det i Begyndelsen af Juli (i P estaaret 1711) ind­ rettede Hospital paa Vodrofsgaard anlag­ des der straks en K irkegaard paa en Mark ved Siden af, og ved Midten af Maaneden udlagdes der Jord til en ny Pestkirkegaard for fattige og ubemidlede udenfor Østerport mellem C itadellet og Soldaterkirkegaar- den, den nuværende G arnisonskirkegaard. Men denne, der straks toges i Brug og gen- nemgravedesmed lan ­ ge,tre Alen dybe Grøf­ te r til Optagelse af Li­ gene, var ogsaa snart overfyldt, og det sam­ me var T ilfæ ldet baa- de med Soldaterkirke- gaarden og den næ r­ liggende, allerede 1666 anlagte Baads- m andskirkegaard (Skibskirkega arden), hvor Forholdene var endnu forfæ rdeligere end paa de andre, da den var Begravelses­ plads for det særlig af Pesten hjemsøgte, tæ tbefolkede Nybo­ der; her laa Mæng­ der af Lig Dag efter Dag og ven­ tede paa a t blive jordede.

hans Hustru, Julie Werliin, født Lytt- liaus, første Gang gift med Præ sten Werliin, fra hvem hun blev separeret 1845. Hen­ des Bryllup med Chri­ stian W inther fandt dog først Sted 1848. Jfr. Marie Hansen blev gift med den senere Professor Schneekloth, S tifter af den kendte og an­ sete Skole paa Vær­ nedamsvej; han var Chr. W inthers E fter­ følger som Lejer af Værelserne i G artner­ huset. Ogsaa den yngre Søster blev en kendt og anset Mands Hu- .stru, id et hun ægtede L itograf Tegner og blev Moder til Profes­ sor Hans Tegner. En af Kapt. Grams Døtre blev gift med Publi­ cisten C. V. Rimestad, Arbejderforeningen af 1860’ m angeaarige Formand, en anden med Professor Prosch. Medens Ravnborg- siden repræsenterede den lyseste Side af Nørrebro, har man ad den modsatte K ant gennem mangfoldige Aar ligesom nu h aft den alvorlige Del re­ præ senteret af den store A ssis te n s K i r k e g a a a r d , der udgør et saa væ sent­ lig t Træk i hele Nørre­ bros Fysiognomi, og som derfor fortjener udførlig Omtale.

A rk itek tu rm aler I. T. H ansen , 1 1912.

I Indledningen til en instruktiv A rtik e l: „Forløberne for Assi- stenskirkegaard paa Nørrebro“ skriver Professor H. W eitemeyer :*) „Det var under Pesten i 1711, at de første saakaldte Assistons- kirkegaarde i København opstod. Før den Tid kendte man, med ganske faa Undtagelser, kun til Begravelsespladser i K irkerne og paa de smaa Kirkegaarde, som omgav dem, og i Farsotens første Maaneder blev de allerfleste Pestlig jordede her. Det bedste var at hvile i selve Kirken, saa var man Himlen nærmere, men det var ogsaa det dyreste; var der mindre Raad, m aatte man tage til Takke med Pladsen udenfor Gudshuset. Men K irkerne og deres K irkegaarde blev snart saa overfyldte, a t der m aatte tænkes paa Udveje. Graverne ved Kirkerne, som tjen te gode Penge i de Dage og saa deres Fordel ved a t tage mod saa mange Lig som *) Dr. V i l l a d s C h r i s t e n s e n : „H istoriske M eddelelser om K øbenhavn“, Fem te B ind, H efte II (1915).

Tilstanden i Byen var om muligt endnu værre. Vejene over K irkegaardene blev mere og mere ufremkommelige. Liglugten gjorde Opholdet i K irkerne næsten uudholdeligt, og K lagerne over den ulidelige Stank i Kirkernes Nabolag blev stadig lydeligere. Og lidet hjalp det, at man bragte ulæ sket Kalk i større Mængder og kørte Sand ind paa K irkegaardene for at dække Gravene, endsige at man affyredeKanoner for atsprede Stanken. Der m a a t t e skaffes Plads. Menrad ik alt gik man ikke til Værks. Det eneste rigtige havde selvfølgelig væ ret helt at forbyde Be­ gravelser inde i Byen; men ikke en Røst hævede sig derfor, saa vidt vides; de religiøse Følelser stred altfor meget mod det. Man gik tværtimod den modsatte Vej og udvidede Byens K irke­ gaarde. Holmens K irkegaard fik saaledes Tilladelse til at benytte den gamle St. Anna K irkegaard ved Guldhuset (omtrent hvor nu Sølvgades Kaserne ligger), som ogsaa blev tag et i Brug i 1662

214