S_FørOgNu_1921
Jubel; det var en fra Rusland indført mæ r kelig Indretning, man aldrig havde set før herhjemme; m anstud ser nu til Dags ved at høre, at det besyn derlige Instrum ent slet og ret var en Svinggynge. I Bladene fra 1804 klager Tidens uundgaaelige Morali ster over, at der her sker et sandt Gynge raseri i Byen, og at ellers adstadige og fornuftige Borgere spilder deres kostbare Tid og Penge paa at gaa i Gyngen paa Nørrebro. Det gaar saa vidt, at man i sædelig Forargelse over denne unyttige Anvendelse af sin Tid foreslaar. at der læg ges ikke blot en al vorlig Afgift paa „Gyngehøvdingen“, men at det gyngende Publikum skal give en Art Forlystelses skat for hver Tur. Der udspinder sig h er over en Strid mellem de gyngelystne og de gnavne, der ender med den fornøjelig sindede Partis Sejr, saa at Nørrebro faar Lov at beholde sine Gynger.“ P aa Ravnsborgsiden laa der indtil langt op i Aarene en Række Blomster- og G artner haver, og en af disse er bleven foreviget i dansk L itteratu rh isto rie. Den ejedes af en G artner Hansen, og efter hans Død levede hans Enke der med sine to Døtre Mario og Emilie. Hos denne G artnerfam ilie lejede Digteren Chr.W inther — omkring Aaret 1837 — et Par Værelser, og det varede ikke længe, før hans let fængelige H jerte brændte varm t for den ene af Døtrene, den purunge og meget smukke Marie Han sen. Nabohuset til hørte en forhenvæ rende Koffardikaptajn Gram, der holdt en Slags, halvvejs pri vat, Beværtning eller vel snarere, hvad man nu til Dags vilde k al de et Pensionat, idet der kun kom én fast
Køkkenhave, vel be sat og in d rettet med skønne Lystgange af mangfoldige Eske og andre T ræer og Hæk ker, er derfor et me get nærsomt Sted.“ Den blev ogsaa snart erhvervet af „den stæ rke Mand“, efter hvem den en Tid k ald tes den stæ rke Mands Have. — I Belejringen 1700 blev baade Ravnsborg og Mester Adams Have ødelagte. Mester Adam klager saaledes 1704, at hans Frugthave ved Ravns borg udi seneste Rup tu r er bleven ruine ret, da de store Træer saavel som ved Ravns borg og langs Bleg dammen efter Befa ling af de Deputerede udi den kgl. Raadstue bleve afhuggede, fordi de ganske borttoge Udsigten fra Volden til Fælleden. 1725 fik Ejeren af Store Ravns- borg, Andreas Beh- rentz, Privilegium paa at brygge 01 og bræn de Brændevin. 1727 falbød J. L. Hovgaard Lille Ravnsborg, „som til Værtsskab er me get belejligt og med gode Staldrum ind re tte t.“ D ette er for skelligt fra det „Lille Ravnsborg“, som nu ligger ved Solitude.“ Det her om talte „Lille Ravnsborg“ nævnes som et meget tarveligt B evært ningssted, der ejedes af en Inspektør Ivnob- lauch, og som kun besøgtes af de lavere Klasser af Befolknin gen. „Store Ravns borg“ blev et større Forlystelsested, hvor der baade optraadte Beridere og afbrænd tes Kunstfyrværkeri. Der opstod ogsaa flere andre Forlystelsesha ver i denne Del af Nørrebro med „Kegle bane og Beværtning“. Om en ny A rt For lystelse, der fremkom i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede, fortæ ller Knud Bok- k e n h e u s e r (i „Van dringer paa det gamle Nørrebro“) med W er- l a u f f som Kilde, „at den vakte stormende
D ig teren L udvig B ød tch er, t 1894.
F orfatteren Carl M øller, f 1898.
T eaterd irektør Severin A b rah am s, -¡" 1900.
213
Made with FlippingBook