S_FørOgNu_1921

Jubel; det var en fra Rusland indført mæ r­ kelig Indretning, man aldrig havde set før herhjemme; m anstud­ ser nu til Dags ved at høre, at det besyn­ derlige Instrum ent slet og ret var en Svinggynge. I Bladene fra 1804 klager Tidens uundgaaelige Morali­ ster over, at der her­ sker et sandt Gynge­ raseri i Byen, og at ellers adstadige og fornuftige Borgere spilder deres kostbare Tid og Penge paa at gaa i Gyngen paa Nørrebro. Det gaar saa vidt, at man i sædelig Forargelse over denne unyttige Anvendelse af sin Tid foreslaar. at der læg­ ges ikke blot en al­ vorlig Afgift paa „Gyngehøvdingen“, men at det gyngende Publikum skal give en Art Forlystelses­ skat for hver Tur. Der udspinder sig h er­ over en Strid mellem de gyngelystne og de gnavne, der ender med den fornøjelig sindede Partis Sejr, saa at Nørrebro faar Lov at beholde sine Gynger.“ P aa Ravnsborgsiden laa der indtil langt op i Aarene en Række Blomster- og G artner­ haver, og en af disse er bleven foreviget i dansk L itteratu rh isto ­ rie. Den ejedes af en G artner Hansen, og efter hans Død levede hans Enke der med sine to Døtre Mario og Emilie. Hos denne G artnerfam ilie lejede Digteren Chr.W inther — omkring Aaret 1837 — et Par Værelser, og det varede ikke længe, før hans let fængelige H jerte brændte varm t for den ene af Døtrene, den purunge og meget smukke Marie Han­ sen. Nabohuset til­ hørte en forhenvæ­ rende Koffardikaptajn Gram, der holdt en Slags, halvvejs pri­ vat, Beværtning eller vel snarere, hvad man nu til Dags vilde k al­ de et Pensionat, idet der kun kom én fast

Køkkenhave, vel be­ sat og in d rettet med skønne Lystgange af mangfoldige Eske og andre T ræer og Hæk­ ker, er derfor et me­ get nærsomt Sted.“ Den blev ogsaa snart erhvervet af „den stæ rke Mand“, efter hvem den en Tid k ald­ tes den stæ rke Mands Have. — I Belejringen 1700 blev baade Ravnsborg og Mester Adams Have ødelagte. Mester Adam klager saaledes 1704, at hans Frugthave ved Ravns­ borg udi seneste Rup­ tu r er bleven ruine­ ret, da de store Træer saavel som ved Ravns­ borg og langs Bleg­ dammen efter Befa­ ling af de Deputerede udi den kgl. Raadstue bleve afhuggede, fordi de ganske borttoge Udsigten fra Volden til Fælleden. 1725 fik Ejeren af Store Ravns- borg, Andreas Beh- rentz, Privilegium paa at brygge 01 og bræn­ de Brændevin. 1727 falbød J. L. Hovgaard Lille Ravnsborg, „som til Værtsskab er me­ get belejligt og med gode Staldrum ind­ re tte t.“ D ette er for­ skelligt fra det „Lille Ravnsborg“, som nu ligger ved Solitude.“ Det her om talte „Lille Ravnsborg“ nævnes som et meget tarveligt B evært­ ningssted, der ejedes af en Inspektør Ivnob- lauch, og som kun besøgtes af de lavere Klasser af Befolknin­ gen. „Store Ravns­ borg“ blev et større Forlystelsested, hvor der baade optraadte Beridere og afbrænd­ tes Kunstfyrværkeri. Der opstod ogsaa flere andre Forlystelsesha­ ver i denne Del af Nørrebro med „Kegle­ bane og Beværtning“. Om en ny A rt For­ lystelse, der fremkom i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede, fortæ ller Knud Bok- k e n h e u s e r (i „Van­ dringer paa det gamle Nørrebro“) med W er- l a u f f som Kilde, „at den vakte stormende

D ig teren L udvig B ød tch er, t 1894.

F orfatteren Carl M øller, f 1898.

T eaterd irektør Severin A b rah am s, -¡" 1900.

213