S_FørOgNu_1921

havde de æ ldre gærne foruden den sorte Silkekjole, der brugtes ved A ltergang eller anden mere alvorlig Højtidsfærd, en lys Silke­ kjole, i Reglen anskaffet til Brug ved et Bryllup i Familien. Det var et sm ukt Syn a t se en af Datidens ældre Damer komme ind i en Stue i sin Stads, med den store pyntelige Kappe, den sirlig syede Silkekjole med den store broderede H alskrave og de n ette M ansketter, en Guldkæde om Halsen og en B rillantnaal i B rystet. Hun saa virkelig ud som en g a m m e l Dame — n u til­ dags er vi jo alle unge! Gik hun ud at spadsere, bar hun om Sommeren en net pyntet S traah at og et let Palmeshavl, om Vin­ teren en mørk Fløjls H at med ægte F je r og en lang Silkekaabe med Slag eller Hæ tte og ofte foret med Foerværk. Det kan saa- mænd gærne være, siger Forf., a t de gamle Damer dengang var

lys ulden Kjole, og dermed var hun udrustet méd Selskabskjoler for et P ar Aar . .. Til Stadsbrug og ofte ogsaa til daglig Brug om Sommeren dækkedes Halsen med et k la rt „Fichu“, eller ogsaa pyntede hun sig lidt med en smuk „B ertha“ a t Knip­ linger eller broderet Bobinet . . . Den unge Pige var snart klædt paa til Bal: en simpel livid eller lyserød Molis Kjole med et ku­ lørt Silkebaand om Livet og en Buket i Brystet, en Rose i det sirlig glattede Haar, et P ar lange hvide Handsker og et P ar A tla­ skes Sko -— det var alt. — Hjemmedragten, som oftest en Mus- lin-de-Laine højhalset Kjole med en lille broderet Krave om H al­ sen, var fordringsløs, og det samme var Spadseredragten. Særegne Spaxlserekjoler, indrettede til kun at vise sig i paa Gaden, var u k e n d te ; man brugte, hvad man tilfæ ldigvis havde. Det varme,

D an iel H erh o lt, + 1836.

L æ g en , P r o fesso r Johan

uldne Konfirmationsshavl, der bares Foraar og E fteraar, afløstes om Sommeren af et lille, let Sommershavi eller en sort Silke- m antille, om V interen af en temmelig lang Klædes- eller Silke- kaabe, som oftest v atteret og forsynet med smaa Ærmer til Brug, hvis man vilde tage en Herre under Armen eller bære en Pakke. Havde en Dame vist sig endog paa en hed Sommerdag kun i sin Kjole uden noget Overstykke, vilde man have troet, at hun havde glem t a t klæde sig helt paa, og set paa hende med Forbavselse. — Om Sommeren bar den unge Pige en S traahat, der i flere Aar efter hinanden kunde vaskes, omsys og forsynes med friske Baand; om V interen afløstes den af en sort, grøn eller brun Fløjls med en enkelt B lom st; den dækkede baade Kinderne, Issen og Nakken, og dog kunde den hele Herlighed købes baade hos Glassing og Schleis- ner for 5—6 Rdl., og endda vare m indst to V intre . . . De smaa Fødder skjultes om Sommeren i et Par Sko eller Brunels Støvler, om \ interen i et Par tykkere Læderstøvler, altid med lave Hæle. — Gamle Damer anvendte mere paa Pynt og Stads end unge . . . Medens de unge Damer sjælden havde nogen anden Silkekjole end den reglementerede sorte, saa længe den kunde holde, saa

nok saa forfængelige som de unge og ødte lid t mere paa Pynt end disse“. •— Om Kvindens skønne Kald: „Flid og Huslighed“ hedder det d ernæ st: „ . . . Husmoderen, selv i den mere velstaaende Borger- klasse og i Embedsklassen, deltog personlig langt mere i Hushold­ ningen end nu, og m aatte gøre det, fordi det laa i hele Tidens Opfattelse og Retning henimod det tarvelige. Hun nøjedes ikke alene med a t bestemme Middagsmaden og give ud det dertil fornødne, men hun gik ofte selv ud a t gøre sit Indkøb paa Torvet, ledsaget af sin Pige med den store Kurv, og deltog derpaa med sine egne Hænder i Madens T ilberedning; hun holdt mest af at lave sin Kødfars selv og selv a t rulle de runde Boller til Suppen; hun tillavede selv Saucen og stuvede selv Gemysen, som man dengang kaldte alle opstuvede Grøntsager, og udførte mange andre Ting, som en Kokkepige eller Enepige nutildags helst ønsker selv at besørge, enten hun forstaar det eller ikke. Husmoderen m aatte fremdeles altid række en hjælpende Haand til Værelsernes daglige Afstøvning og ofte alene udføre al Strygningen, som Pigen sjælden forstod noget a f ; hun betroede