S_FørOgNu_1921

K om pon isten , P r o fesso r C. S ch all, f 1834.

B illed h u g g er H. E. Freund, f 1840.

hed skulde hendrages paa de smaa Poder, hvor søde og kloge de var, og at de kære Smaa skulde fra deres tidligste Aar føres ind i det private og offentlige Selskabsliv. Hine Tiders Forældre kunde elske deres Børn og være stadig betænkte paa a t fremme

ingen anden at sylte sine Kirsebær, Asier og Blommer, og m aatte forstaa i Slagtetiden at lave Rullepølse og liensalte Bede- og Okse­ kød, hvormed man dengang i mange Huse forsynede sig ved V inte­ rens Komme. Saaledes havde hun nok at tage Vare paa fra den

deres Vel uden a t anse det for fornødent at indrette deres hele Hus og daglige Liv efter Børnenes Bekvemmelighed og navnlig deres Deltagelse i Selskabelighed; man bad ikke dengang Børnene til Mid­ dagsselskaber med mange R etter og fine Vine . .. Børn var dengang Børn; Huset, Hjemmet, Familien var Tumlepladsen for deres D elta­ gelse i Livet; her lagdes i Stilhed Grunden til deres hele legemlige og aandelige Udvikling; her forbe­ redtes de til en Gang senere a t komme i Berøring med den hele Omverden, som de næppe kendte uden af Navn. Lydighed mod For­ ældre, Beskedenhed og Ærbødighed for alle ældre ansaas for sikre Grundpiller for den vordende Byg­ ning, hvorimod man ikke ansaa det for fornødent, at Barnet alle­ rede tidlig ved en [idelig Færden ude af Huset blandt fremmede til­ egnede sig et vist Sving i sin hele Optræden . . . I hine Tider var Pas­ ningen af Huset og Omsorgen for Hjemmets Hygge og Velvære den gifte Kvindes Hovedbeskæftigelse, og det faldt hende, der var bunden saa meget til Huset, saa let og n aturligt selv at tage sig af Bør­ nene. Det var vel ogsaa dengang sommetider en Naturnødvendighed

tidlige Morgenstund lige til Mid­ dagstid Kl. 1, selv om hun ingen smaa Børn havde, der om Morgenen skulde vaskes og klædes paa og sendes i Skole eller beskæftiges hjemme. Naar hun efter Middagen havde hvilet sig et Øjeblik, til Kaffen skulde skænkes, bragte Efterm iddagen hende Arbejde nok med Syning; der var Mandens nye Linned at sy og det gamle, som skulde rep areres; der var hendes eget og Børnenes Tøj at forandre og holde i Stand; der var alle Hu­ sets Sager at se efter, saa at Tiden svandt hurtig hen, og det blev Af­ ten og Sengetid, inden hun tæ nkte d e rp a a . . Forf. vender sig derefter til „de kære, velsignede Børn“, og som det ejendommelige i Forholdet til disse nævner han, at man dengang tog meget mindre Notits af Bør­ nene end nutildags. Meningen her­ med, siger han, er naturligvis ikke, at Forældrene skulde haye elsket deres Børn mindre, eller med min­ dre Kærlighed vaaget over deres Udvikling og Opdragelse eller været mindre villige til at bringe ethvert Offer for dem. Man ansaa det kun ikke for a t være nødvendigt, at A lting i et Hus skulde dreje sig om Børnene, at alles Opmærksom-

T. F o erso m , + 1817.

K gl. S k u esp iller P.

201