S_FørOgNu_1921

kun ved indtrædende Vakance kunde benyttes af mandlige P e r­ soner, naar de m aatte have Lyst til ogsaa at kaste et Blik paa det brogede Gadeliv. Udenfor et af Vinduerne var et stort firkan­ te t Reflekspejl, der indenfra kunde drejes ved Hjælp af Snore. Vinduerne mod Solsiden var ofte forsynede med store Markiser baade med For- og Sidestykker. Arm-, Læne-, Gynge- og. andre Luksusstole var ubekendte Størrelser. Ligesaa tarv elig t var Møble­ m entet i Sovekammeret. De Gamle hvilede ofte i en stor H immel­ seng fuld af dejlige Dyner og Puder, Smaapuslingerne i smaa,

denne Lejlighed holdt Taler, som senere er bievne tryk te, f. Eks. Rahbek, Thaarup, Ove Malling o. fl. M askerader var meget alm indelige. Ejeren af Hotel d’Angle- terre paa Kongens Nytorv, Ran, fik Tilladelse til a t holde saadanne. Senere fik T eatersekretæ r Bjørn Privilegium paa a t give offentlige Maskerader paa H o fte a tre t; de besøgtes af fornemme Folk, af corps diplomaticiue, endogsaa hyppig af F rederik VI selv. Endelig var der de mangfoldige dram atiske Selskaber, men det vilde i denne Forbindelse føre altfor vidt at komme ind paa deres lange og glorværdige H is to rie .------- K arakteristiske Bi­

malede Senge forsy­ nede med forsvarlige „Sengeheste“ for at afværge U lykker. Et Spejl ophængt paa en af Væggene, en lille Servante, der ansaas tilstræ kkelig for den hele Fam ilie, et stort dobbelt Klæde- og Linnedskab sam t et Par Stole fuldendte Soveværelsets Møble­ ring. Nær ved Sove­ væ relset var Køkke­ net. Dette saa en hel Del anderledes ud den­ gang end nuom stun­ der; det var i Reglen større, men næppe saa lun t og hyggeligt som nu. Man kendte nem ­ lig saa godt som ikke de nu brugelige lu k ­ kede Komfurer; man havde kun den store aabne Skorsten med dens rummelige Ild­ sted. For at spare lidt paa Brændslet, der udelukkende bestod af Brænde og Tørv, havde man een eller to Ildgryder, hvori Il­ den optændtes. Paa disse stilledes Kedler, Gryder og Pander til Kogning og Stegning af Madvarerne. Da man ingen Bagerovn havde, brugte man den store ovale saakaldte Stegeso til Stegning af større Kødstykker, og Jydepotter til Æ n­ der ogKyllinger. Jule­ kage og Æblekage bagtes i en Pande, dækket af et højt Kobberlaag, hvorpaa Gløder kunde anbrin­

drag til Belysning af Tidens Fysiognomi, i en noget senere P eri­ ode, finder man ogsaa i J. P ie n g e s „ L iv e t i K ø b e n h a v n for en Menneskealder si­ den“, det vil sige i Trediverne og Fyr­ rerne. Om den huslige Indret ning hedder det: Værelserne var vel i Reglen rummeligere i de gamle Huse, men ofte belem rede med mange V induer og smalle Piller mellem dem. De var solidt, men tarveligt udsty­ rede. Væggene var be­ klædt med meget højt Panel forneden, me­ dens Overdelen ofte var b etru k k et med oliemalet Lærred, delt i Felter. Døre, V in­ duer og Paneler var altid malede med hvid Perlefarve, Loftet ofte re t net dekoreret, Fløj­ døre var sjældne, for­ gyldte L ister endnu sjældnere. Ligesaa ta r­ velig som Værelsernes Udstyrelse var sæd­ vanligvis ogsaa deres Møblement, i det mindste i Sammenlig­ ning med, hvad vi ser nutildags. Man fandt vel sommetider hos velstaaende Fam ilier, især af H andelsstan­ den, en meget smukt og rig t møbleret Sal eller Stadsestue med røde Silkedamaskes Gardiner og lignende

S p ro g fo rsk eren , P r o fesso r R asm us R ask, f 1832.

Betræk paa Sofa og Stole, et smukt skotsk Gulvtæppe paa Gulvet og en stor K rystal Lysekrone i Loftet sam t et P ar anselige P ille­ spejle med forgyldte Ørne under Konsollerne, paa hvilke ofte saas ostindiske Boj aner med Potpourri. En saadan Sal tog sig godt ud om Aftenen, naar Overtrækkene var tagne af Møblerne, og den tæ ndte Lysekrone kastede sit magiske Skær over de forsam­ lede Gæster; men Familiens Dagligstue og Sovekammer var desto tarveligere. I Dagligstuen fandtes meget sjælden et Gulvtæppe, V intergardinerne var af Møbelsirts; B etræ kket paa de simple haarde Bøgetræs Stole og den firkantede Sofa med Krølhaarslaget i Sædet var af sort Moiré. Foran Sofaen stod et stort, med et blaat og gult Bordtæppe belagt Divanbord, der ogsaa brugtes til Spisebord ; under P illespejlet en Mahognitræs Kommode, ved Vin­ duerne Forhøjninger med een eller to Stole, der udgjorde de reglementerede Sæder for Familiens kvindelige Medlemmer og

ges. Fortinnet Kobbertøj var meget yndet og gav Køkkenet et vist sirligt Præg, naar det opstilledes vel poleret imellem det ligesaa skin­ nende Messing Husgeraad. Paa Hylden over Skorstenen paraderede Kobber-Suppekedlen, et Par Messing Kasseroller, to solide Malm­ mortere, adskillige vel pudsede Lysestager til et eller to Lys, for­ skellige Stryge- og Pibejern, nogle T intallerkener o. s. v. Paa Væggen overfor hang Æbleskivepanden, Formen til Julekagen, Buddingeformen og nogle smaa Kobberforme af en underlig Facon. Kobbermaskinen med Kaffekanden og Fyrfadet af samme Metal havde gerne sin egen Hylde. P aa Rækkerne over det løse Køkken­ bord ved en af Væggene paraderede det Musselmodels Københavns Porcellæn med Masser af krusede Fade og Tallerkener, hvilket dengang fandtes i ethvert Hus. I en Krog stod den store Vand- tønde eller en lille Bænk med to sirlig malede Vandspande. Ved Siden af Køkkenet fandtes et rummeligt Spisekammer og i Reglen

198