S_FørOgNu_1921
som al Spadseren var forbudt efter Tappen streg. En meget yndet Spadseregang afgav ogsaa „K irsebærgan gen “mellem Laugebro og V esterport og mel lem Vester- og Nørre port, men hertil maat- te løses Tegn hos S ta dens Kommandant. Om Sommeren, naar Kirsebærrene var bievne modne, patro- uillerede der b estan dig Soldater, som skul de hindre Plyndring af Træerne, da F rug ten var en Indtægt for Kommandanten. Indenfor Voldene var dog Rosenborg Have, udenfor Portene Frederiksberg Have yndede Spadseregan ge fremfor alle andre, men om disse populære V alfartssteder har „Før og Nu“ tidligere udførlig fortalt. I sine Erindringer nævner Werlauff og saa A s s is te n s k ir - k e g a a r d e n som et jævnlig søgt Maal for Spadsereture og for-’ tæ ller, at den stund om benyttedes paa en temmelig upassende Maade. Om Sommeren søgte nemlig mange Fam ilier derud og hav de Fødevarer med sig, og man saa dem da udbrede en Dug paa en Ligs ten og der nyde deres Aftensmad med behørige Sopkener el ler kold Punsch. Dette blev dog senere hen forbudt, som det oply ses: „Den 15de Februar 1805 blev i „Instruk tion, hvorefter Gra verne ved K irkegaar- den udenfor Køben havns Nørreport skal rette sig“, bl. a. fast sat: „Graverne maa ikke tillade, at enten Æde- eller D rikke varer falholdes eller fortæ res paa Kirke- gaardene, eller at paa samme holdes Musik eller foretages noget, som ligner Lystighed“. Man forstaar, hvor smaat det har været bevendt med Adspre delser og Forlystelser i Datidens København, naar de jævnere Klas ser og maaske ogsaa „bedre Folk“ søgte ud
til K irkegaarden for at „holde sig lystige“. De mange Klubber og selskabelige For eninger var vel mest for litteræ re N otabili teter og for fornemme og velhavende Folk. Werlauff nævner „Harmonien“ som den fornemste og ansee ligste Klub, der tillige var den dyreste og meget streng med Hensyn til Optagelsen af Medlemmerne. Det hed sig, at den rige N athan David (Politi keren, senere Konfe- rensraad C. N. Davids Fader) havde erklæ ret det for et Savn i hans ellers saa lykkelige Liv, at han ikke kunde blive Medlem af „Har monien“, d am an ikke vilde optage Mænd af hans Trosbekendelse. I Dreyers Klub var der dog enkelte Jøder, deriblandt den rige Grosserer Mariboe, som en Gang, da han havde h aft en betyde lig Handelsfordel, en Aften trak tered e med den saakaldte „store Bolle“. Klubben ejede nemlig en meget stor Punschebolle, forfær- diget i China og skæn ket Selskabet af et af dets Medlemmer, en Skibskaptajn; den henstod i en egen Kasse, og saa stor var den, a t naar den skul de fyldes, m aatte den sæ ttes tom paa Bordet og der modtage det varme Vand og de øvrige Ingredienser. Ved den om talte Lej lighed, da Mariboe trakterede, modtog Bollen foruden det sædvanlige mægtige Kvantum Rom ogsaa adskillige Flasker Ma deira og Champagne, og de ældste Medlem mer af Selskabet m aatte erkende, at det var det kostelig ste, de nogensinde hav de nydt. I „Harmoni en“ var det en gam mel Skik, som maaske ikke fandt Sted i S ta dens øvrige Klubber, at Kongens Fødsels dag festligholdtes ved Tale og Maaltid om A ften en ; mange an sete Mænd har ved
K gl. S k u esp iller H. C. K nudsen, f 1816.
P r o fesso r R asm us N yerup, •f 1829.
K gl. S k u esp iller Carl W in sløv, -j- 1834
197
Made with FlippingBook