S_FørOgNu_1920

Det vilde her blive for vidtløftigt a t meddele de øvrige Be­ tingelser, Nybyggerkolonien m a a tte gaa ind paa, men de var alle lige saa lemfældige som de nævnte, og det varede da heller- ikke længe, før de 20 Gaarde var opførte dér, hvor den nuvæ­ rende Allégade er beliggende, 10 paa hver Side af Gaden, og til Beboernes aandelige Behov blev der tillige opført en Kirke med sin egen Præst. Byen blev almindeligvis kald et med det gode, nærliggende N avn : N y -H o llæ n d erb y , ligesom dens Indbyggere gik under Navn af Ny-Hollændere eller Ny-Amagere, men den fik desværre foreløbig k un en kort Tilværelse. Under Køben­ havns Belejring blev Byen og K irken afb ræ n d t af Svenskerne. Da Krigen

„Prinsesserne“, hvem den om talte Gaard tilskødedes, var F re ­ derik den Tredjes fire Døttre. De benyttede den vistnok neppe til Beboelse men kun til smaa korte, glade Besøg for at adsprede sig og fryde sig over de pyntelige Haveanlæg og den morsomme Samling afKaniner ogFugle, der hørte til Stedet. Man véd endvidere, at„Prinsessernes Gaard“ erbleven anvendt som m id­ lertidig Modtagelsesplads for Kongehusets fremmede, højfornemme Gæster. I Juli 1668 fortælles det saaledes, at Dronningen og Prinsesserne tog ud til Ny-Amager, hvor de modtog Hertugen af Gottorp og hans Gemalinde. Fra Voldene affyredes ved denne Lejlighed 9 Kanonskud, og samme Aften gaves der en „Collation“,

og begge de høje Fam ilier diverterede sig til ud paa N a t­ ten og kørte derpaa i Stil­ hed ind til S ta­ den, kun led­ sagede af Hof- fets Folk og G a rd ekom p ag ­ niet. Man tør ro­ lig gaa ud fra, a t „Prinsesser­ nes G aard “ ikke h ar u d ­ mæ rket sig hverken ved Størrelse eller Pragt. Den gik ofte under det folkelige Navn „K anin g aar­ d en“, og i Re- sens Atlas paa det store, kon ­ gelige Biblio­ th ek finder den kun en kort og ren t forbigaa- ende Omtale. „Lidt længere borte fra By­ e n “, hedder det, „ligger et den Kongelige Familie tilhø­ rende L and­ sted, Prinsesse- Gaarden. Her er et Fuglehus, i hvilket der holdes Fugle af næsten enhver Art, endvidere en Kaningaard

var forbi, op­ førtes im idler­ tid baade Byen og Kirken paa- ny, men i Mel­ lemtiden var den forrige Præst, der lige­ som Præ sten i Hollænderbyen paa Amager prædikede paa Plattysk, b le ­ ven ansat som tysk Kapellan ved Frelserens Kirke paa Chri­ stianshavn, og i en længere Aarrække ved­ blev derefter Kapellanen ved Frelserens Kirke tillige at være Præ st i Ny-Hollænder­ by. I A. E b e r - l i n s fortræffe­ lige og instru k ­ tive Bog „Fre­ deriksberg“, som vi kan tak k e for ad­ skillige væ rdi­ fulde Oplysnin­ ger, paavises et snurrigt Exem- pel paa, i hvor høj en Grad den ny o pret­ tede Landsby Ny-Hollænder­ by paa F rede­ riksberg i det almindelige

og andre til Fornøjelse tjenende T ing “. — E fter de Beskrivelser, vi har fra Datiden, er det ikke ganske let at angive det Sted, hvor Prinsesse-Gaarden h ar ligget, nøjagtigt. Men fra Midten af det attende Aarhundrede, da Gaarden faktisk endnu existerede, har vi Oplysninger, der viser os, at baade den nuværende Have- inspektørbolig og det ligeoverfor beliggende „Laurier-Hus“, i hvil­ ket der nu er in d rettet Lokaler for Haveselskabet, er Sidebyg­ ninger til den oprindelige, gamle Gaard. Det er altsaa fejlagtigt, naar det er bleven paastaaet, at Prinsessegaarden i sin Helhed blev nedrevet, da man begyndte Opbygningen af Frederiksberg Slot. Dengang den sidste af Frederik den Tredjes Døttre i 1680 blev gift og derfor forlod Landet, sker der en Forandring ogsaa med Prinsessegaarden. I Am tsregnskabet et P a r Aar senere a n ­ gives nemlig nu Kronprins F rederik, den vordende Frederik den Fjerde, som Gaardens retmæssige Ejer, og den har vel sagtens ogsaa p aa dette Tidspunkt faaet det Navn, hvorunder den senere

Omdømme og for Folkebevidstheden var k n y tte t til den gamle 0 Amager. I den ovennævnte „Th urah ’s Beskrivelse“, der try ktes 1758, altsaa næsten et Aarhundrede e fterat Ny-Hollænderby var omdøbt til Frederiksberg, findes nemlig et Prospekt af Ama­ ger, tag e t fra Østsiden, saa a t man ikke ser Vandet mellem Sjæl­ land og Amager, og paa dette Billede er Navnene Dragør, Store Magleby, Taarnby, Kastrup og — Frederiksberg anført i én fort­ løbende L in i e ! Am tsregnskaberne for Aaret 1663 om taler for første Gang en af Ny-Hollænderbyens Gaarde under Navn af „Prinsessernes G aard“, — og dette er saaledes de første Antydninger af den nære Forbindelse, der i Løbet af den paafølgende Tid skulde indtræde mellem Kongehuset og Frederiksberg, og som førte til, a t den elskede L andsfader tilsidst lod sig bygge et Sommerslot paa den høje Bakke ved Valby, hvor navnlig den senere Frederik den Sjette baade som Kronprins og som Konge skulde henleve saa mange lykkelige Somre.

95