S_FørOgNu_1920

Indtryk udviskedes forholdsvis hurtigt. J a c o b s e n læ rte at vur­ dere M e ld a h ls Dygtighed, han stolede beundrende paa ham og ydede villigt stadigt voksende Summer til Slottets Udstyrelse. De offentlig tegnede Bidrag slog ikke til, Indtægten fra Frede- riksborglotteriet gik nedad, men J a c o b s e n s Trofasthed voksede.

følte J a c o b s e n en levende Smerte, og da der i Ja n u a r 1860 dannedes en Komité for Slottets Genopførelse, meldte han sig straks som Bidragyder, og det var ham en Glæde, da Biskop M a r t e n s e n den 28. August 1864 kunde indvi den genopførte Slotskirke. Men hvad der hermed var naaet, var kun et lille

Den doriske Søjlehal, opført Aar 1876 efter Tegning af J. C. Jacobsen. Hverken ved Tegningen eller Opførelsen benyttede han nogen A ikitekt.

Skridt fremad, der stod meget tilbage, og J a c o b s e n saa det. Han bestilte 23 bibelske Malerier, der hørte til Bedestolens Ud­ styrelse, hos C a r l B l o c h , ligesom baade Riddersalen og „Rosen“ kom til at nyde godt af hans Gavmildhed. Den ivrige Interesse, som Slottets energiske Arkitekt, Professor F. M e l d a h l , næ rede for det store Arbejde smittede. J a c o b s e n stod en Tid køligt overfor h am ; han mente, at M e l d a h l , der som kongelig Bygningsinspektør havde med det kongelige T eater a t gøre, burde have taget hans P a rti i Foyer-Sagen, men d ette

Medens han indtil 1867 havde ydet 4,200 Kr. til Slotsarbejdets Fremme, ydede han fra 1867—1877 84,445 Kr. og i T ia a re t 1877— 1887 endog 594,115 Kr., og saa er heri endda ikke medregnet, hvad han gennem Carlsbergfondet ydede til Museet, efter at dette var blevet oprettet, de to In stitu tion er fik nem lig med hinanden a t gøre. Det skønne minderige Slot var genrejst, men kun en ringe Del af dets Indre var sat istand, og de forhaandenvæ rende Midler lovede i saa Henseende kun lidet. Skulde da Slottet blive staa-

82