S_FørOgNu_1920

sted ligesom de ældre aabne Kedler, men havde den Fordel ikke at fylde L okalet med Damp. Mæ skekarret fik nu ogsaa en for­ træffelig W ienerm askine i Stedet for den noget simplere Bardili- ske. I 1859 byggedes et nyt Svalehus sam t Gæringskældei og der blev sat en E tage paa den ældre Bryggeribygning. I 1860 byggedes a tte r 4 L agerkældere. E fter i et Aarstid at have h a ft en Medhjælper i Cand. pharm. G o t t l i e b , der nedsatte sig som Brygger i Næstved, blev i 1850 Cand. pharm. A. V o g e l i u s ansat som Inspektør paa CARLSBERG. Denne livlige og fremadstræbende Mand ønskede dog sn art at komme i selvstændig Virksomhed, og da J a c o b s e n under den h u r­ tige Udvikling af CARLSBERG havde mere end nok at tage Vare paa der, gav han det gamle Hvidtølsbryggeri i Brolæggerstræde i Leje til V o g e l i u s . I Stedet for V o g e l i u s m aa tte J a c o b ­ s e n søge en ny Medhjælper, og han a n ­ tog i Begyndelsen af 1856 E. K o g s b ø l l e , og sjældent har Lykken trofastere ra k t J a c o b s e n Haanden end da den førte denne unge Mand til Inspektørpladsen paa CARLSBERG. Han havde i sig alle de Egenskaber som behøvedes paa denne Plads, og som nu fik Lejlighed til at u d ­ vikle sig. Særdeles p rak tisk anlagt i al Almindelighed, havde h an en ganske sær­ lig Evne til at lede de store Bygningsfore­ tagender, som fulgte Slag i Slag; dertil for­ stod han i en ualm indelig Grad at omgaas Bryggeriets Arbejdere med den fornødne Alvor og Venlighed, og n aar CARLSBERG Bryggerierne altid havde bevaret et godt Forhold til deres Arbejdere, skyldes det ikke m indst den gode Aand, som under K o g s b ø l l e s Ledelse udviklede sig og senere er bleven Tradition. — I Aaret 1865 gjorde J a c o b s e n en Rejse til Tysk­ land og Frankrig, særlig Elsass og Paris. Han saa der meget nyt og fandt bl. a. flere Bryggerier, hvor Kogning ved Damp var ind­ ført. Dette gav ham Mod til at forandre sine Bryggerkedler og gøre CARLSBERG til et Dampkognings Bryggeri. Det var et voveligt Skridt, thi Dampkogning var i Vanry m el­

havde bru d t sig om at anbringe Brandgavle, og Bryggeriets hele Brandvæsen bestod i et P a r Brandhaner. Lynafledere var der selvfølgelig ikke Tale om. Bryggeriet stod ogsaa i mange Aar saa godt som uassureret, og det var først i Begyndelsen af 1860erne at han bekvemmede sig sig til at assurere det hele, — en Lykke, at det ikke var for sent. Den 6. April 1867 om Morgenen Kl. 5 udbrød der (formodentlig ved Selvantændelse af noget olieholdigt Bomuldstvist) Ild paa Mølleloftet, som laa m idt i Bryggerigaarden. Da der ikke fandtes Brandgavle, omspændte Ilden i et Øje­ blik T agvæ rket over det hele, som i Løbet af nogle Timer n edbrændte til Grunden. De senere Aars Anskaffelser sam t det ny store Korn­ magasin var naturligvis ikke assurerede, og det um iddelbare P engetab var noget over 100,000 Daler. Det var et Held i Uheld at Brygningen var ophørt nogle Dage før. Den Gang bryggedes der nemlig endnu ikke i Som- mersaisonen. I Gæringskælderne stod der vel en Del 01 endnu i Gæring, men Hvæ l­ vingerne holdt, Øllet fik rigtignok en Smag af Røg, men blev dog solgt. Det gjaldt nu om at faa Bryggeriet tidsnok fæ rdigt til at Brygningen kunde begynde til sædvanlig Tid om E fteraaret, J a c o b s e n erklæ rede a t der skulde b ryg­ ges den 1ste September. Han spildte ikke et Øjeblik, endnu medens B randen rasede gav han Murermester B e c k m a n n , der var kommen til Stede, Ordre til straks at købe Mur­ stenog ufortøvet tage fat paa Arbejdet. Men Op­ gaven var vanskelig, der skulde først udarbejdes nye Planer og Lejligheden skulde benyttes til en hensigts­ mæssig Forandring af de indre Rum. Selve Bryggeri­ værket, som var i et hvælvet Lokale, var nogenlunde bleven skaanet ved Branden og kunde have nøjedes med en Reparation, men J a c o b s e n besluttede at rive det ned og bygge det op igen efter en anden Plan. Han havde p aa sin Rejse i 1865 set hvor­ ledes man overalt i Frankrig byggede Husene med tru kn e J e r n ­ bjæ lker og Gulvene af Murværk, spændt eller ophængt imellem

Brygger Carl Jacobsen.

Brygger Erhard Kogsbølle.

Professor Emil Christian Hansen.

Direktør S. V. v. d. Aa. Kühle.

disse. Fremgangsmaaden var ikke aldeles ukendt herhjemme, H e r h o l d t havde anvendt noget lignende i Universitetsbiblioteket, men vore A rkitek ter og Murermestre var dog ikke her fulgt med Tiden, og det er ikke den mindste af J a c o b s e n s Fortjenester, at han her gav et Eksempel i det store paa, hvorledes denne ny Bygningsmaade skulde udføres. Im idlertid var man aldeles ikke in d rettet herpaa, T eglvæ rkerne var end ikke i Stand til at levere de hule Sten, som skulde bruges, og baade disse og Bjælkerne m aa tte forskrives fra Frankrig. De forøgede Vanskeligheder afskrækkede dog ikke J a c o b s e n . Hans Søn opholdt sig netop den Gang i Strasbourg; han rejste 75

lem de mest fremadstræbende Bryggere, og det var ingenlunde givet at det der kunde gaa i Marseille og Paris hvor Øllets Kva­ litet var en anden, ogsaa kunde bruges overfor det almindelige bajerske 01. Men L ykken svigtede ham ikke, Øllets Kvalitet blev ikke ringere og Fremgangsmaaden blev ved Dampkogning billigere og lettere. I 1866 byggede han et nyt Kornmagasin, ligeledes af hans egen Konstruktion, og Bryggeriet dannede nu et mønstervæ rdigt Hele, som i fortræffelig Indretning ikke stod tilbage for noget paa Europas Fastland. Men der var dog en Skavank ved det. Han havde den fikse Ide at det ikke kunde brænde, hvorfor han ikke