S_FørOgNu_1920

ralforsam ling efter den anden, m an form aaede pengestæ rke Mænd til a t stive D riftskap italen af med større og m indre Beløb, man rek lam erede i Bladenes S palter med de samme fede Typer, som Tivoli a nvendte i sine Avertissementer, — altsamm en forgæves. S ta rte n var forfejlet, P ub lik um s Tillid én Gang for alle for­ spildt. B ankerotten lod sig ikke afværge, og i A aret 1861 blev hele det mauriske E tablissement sat til Auktion og solgtes med Privilegium og In v en tarium for en ussel Sum af mellem 60 og 70 Tusind K roner til Hr. H o r n e m a n n ju n io r! A lhambras Saga var dog dermed ikke ude, hvorom vi senere skal høre. D et var en venlig Skæbne, der forskaan ed e Georg Carstensen for at se hans dristige P ro je k t saa sørgeligt forulykkes. Med al sin Overfladiskhed og Letsindighed og med sit noget udfor-

af Stand til a t holde to saa stort anlag te In stitu tio n er som Tivoli og A lhambra ilive for længere Tid. Og der skulde ikke megen Spaadomsevne til for da a t kunne forudsige, h v ilk et af de konkurrerende E tablissem enter der m a a tte sakke agterud. Endogsaa p a a selve den højtidelige Aabningsaften var Besøget p a a A lhambra la n g tfra overvældende, og da den første Nysger­ righed var drevet forbi, hæ nd te det i de kommende U g e r, at E tablissem en tet paa enk elte Aftener, især n a ar det fa ld t i med d aarligt Vejr, var uhyggelig slet besøgt. Det m aa sagtens ogsaa b e tra g te s som et Uheld, a t den nye Forlystelsesanstalts Indvielse skete saa sent paa Sommeren, at E fte ra a re t næ sten stod for Døren. Havde man a ab n e t sam tidig med Tivoli, vilde m eget have væ re t vundet. Og navnlig vilde

V

„Sans soucl , set fra Haven.

Originalen tilh. Kaadlmsbibliotoket.

Paa Verandaen Fam ilien Egholm , ved Solskiven Isenkræmmer Primon (1860’erne).

man da have form aaet at foretage Æ n d rin g e r i forskellige A r­ rangem enter, hvortil der nu kun levnedes altfor ringe Tid. E n ­ hver véd, af hvilken afgørende Betydning S t a r t e n er for en ny Forretning. Er Starten m islykket, er i samme Øjeblik Stemningen selv hos det velvilligste Publikum svækket, og der kræves lang Tid, før den tab te Interesse kan vækkes tillive paany, og der kræves en betydelig D riftskapital til i denne Mellem tid at ride Stormen af. Og D riftskapital var netop det, A lhambra b itte rt manglede i hele sin, forholdsvis m eget korte, Levetid. E tablisse­ m en te t naaede aldrig at komme ud over denne pinefulde Børne­ sygdom. Det visnede mere og mere hen og døde simpelthen af Næringssorg. Den Konkurrence, de lettroende Aktionæ rer havde e ta b leret ligeoverfor Tivoli, gik blodigt ud over dem selv, og de Penge, man i Haab om Gevinst havde vovet, efter Sigende mere end en Million Kroner, blev for Størsteparten tab te. Alle Anstrengelser for at holde den langsom t men sikkert synkende Skude oven Vande blev til ingen Nytte. Man skiftede Bestyrelser, m an søgte at friste det altid graadige P ublikum med en vex- lende Mangfoldighed af Forlystelser, man afholdt den ene Gene-

drende Lapseri var Georg Carstensen en Mand, m an m a a tte re­ spektere og skænke Sympathi. H an var idérig og foretagsom, havde klarere Frem tidssyn end sine Sam tidige og var frygtløs og fuld af Vovemod, n a ar det g jald t a t ivæ rksæ tte de Planer, han med sit klare, men urolige Hoved havde lagt. Han var en Mand forud for sin Tid og led de Skuffelser, den Slags Men­ nesker næsten altid lider. Man kunde have u n d t ham en bli­ dere Medfart, end den han fik. Og hvem véd, om ikke Alhambra, dette hans andet Smertensbarn, havde ta g e t en lykkeligere Kurs, saafrem t Forsynet havde skæ n k e t ham et længere L iv ? Sand­ synligt er det rigtignok i k k e ; thi, som vi ovenfor h ar vist, var Tiden ikke moden nok og Forholdene for ugunstige, til at hans sidste store P rojek t havde tilstræk k elige Chancer for at gennem­ føres med Held. Da A lhambra i 1857 laa p a ra t til sin Indvielse, svarede det, ialfald for et h astig t og velvilligt Blik, re t godt til det Navn, det, med et lykkeligt Greb, havde faaet, og som naturligvis skyldtes Georg Carstensen. A lhambra er, som bekendt, det vidtberøm te m auriske Slot og 54