S_FørOgNu_1920

produktion“, der senere har tag et saa uhyre et Opsving, idet man som Dekoration af Montrerne havde lavet en P latte (lille Fad), hvorpaa der var m alet de tre blaa Bølgelinier (Fabrikkens Mærke) med en Krone over. A llerede næste Aar, 1889, skulde Verdensudstillingen i Paris aabnes, saa det blev en trav l Vinter, der laa imellem disse to Begivenheder, Det var jo første Gang, man skulde vise sig Side om Side med de store berøm te Fabrikker Sevres, Havillon, Min- ton, Royal, Derby m. fl., foruden med Japanerne. Pladsen, der blev stillet til Raadighed, var meget begrænset: en Glasmontre paa ca. 7 K vadratm eter var alt; det var ikke ved Rigdom og Størrelse, det københavnske Porcelæn skulde gøre sig bemærket. Ikke desto m indre fandt Kendere og Porcelænsfabrikanter hurtigt

der var ansatte meget beskedent, blev af en af Fabrikkens franske Beundrere, der tillige var en praktisk Købmand, forhøjet betyde­ ligt, ja, nogle fik endda tilfø jet et Nul. Frankrigs første Samlere og Kendere belejrede Montren, og trods de forholdsvis høje Priser, var alt, der blot havde nogen kunstnerisk Værd, revet bort 14 Dage efter Udstillingens Aabning. Da flere andre Fabrikker endnu ikke var færdige med Opstillingen, kunde der meldes „Alt ud­ solgt“. — „La m anufacture Royale“ gik da ogsaa fra Udstillingen med dennes „Grand Prix d’honneur“, en Udmærkelse, der dengang var meget sjælden, særlig for en saa lille og beskeden Produk­ tion . . . . Paa denne Udstilling saas ogsaa for første Gang de farvede krystallinske Glasurer, som Fabrikkens Kemiker Clément havde fundet og hans Efterfølger, Hr. Engelhardt, havde udviklet.

V aser m ed Arnold Krogs første F orsøg paa U nderglasur. (K unstindustri-M useet).

E fter denne „Succes“ begynder den egentlige Udvikling af F a­ brikkens Produktion med dertil svarende Omsætning, medens man før kun udførte enkelte „unike“ Kunstsager, signerede af den ud­ førende Kunstner, oprettes i A aret 189B en Afdeling for mindre Vaser og Genstande. De kopieres af unge Damer med nogen kunstnerisk Uddannelse efter en given Form og Dekoration, sam ­ tidig opstaar ved en meget rigelig Efterspørgsel Produktionen af de for den kgl. danske F abrik saa karakteristiske Dyr, udførte i Porcelæn. Det første, der blev udført, var en lille Torsk. Dens naturlige blanke og glatte Overflade syntes som skabt for Porce­ lænet, og ideelt set burde man maaske have indskrænket sig til disse Havets Beboere, men Publikum er fordringsfuldt og begæ r­ ligt efter nyt, nogle Hundehvalpe gjorde megen Lykke, og da der først engang var givet efter, gik Fordringerne videre. Hvad nyt h ar De? blev der stadig spurgt. En vilde have en Abe, en anden en Maage. Selv Princippet med kun a t lave danske Dyr m aatte yderligere vige, og Zoologisk Have i København aabnede gæ stfrit sine Døre for Fabrikkens Kunstnere, der søgte at tilfredsstille det stadig umæ ttelige og købelystne Publikum. Fabrikken ejer nu

ind til det lille „Danemarc“, og „La m anufacture Royale“ var snart lige saa misundt som beundret. En af D irektørerne for Sevres, Mr. Garnier, skrev dengang i „Gazette des beaux Arts": De fremmede Porcelænfabrikker, hvoraf nogle i 1878 syntes at skulle blive farlige for os i Frem tiden, synes ikke at have gjort Frem skridt . . . . Im idlertid danner den kgl. Porcelænfabrik i København en Undtagelse herfra. Dens Udstilling, der er virke­ lig smuk, er som en uventet Aabenbaring, og den bringer saa at sige en hel ny Tone ind i Porcelænets Kunst . . . In tet er mere simpelt end disse Porcelæner, der fra den første Dag tiltvang sig en saa stor Beundring. En Smule Blaat, nogle Stænk Grønt, undertiden en Anelse af Rødt, det er alt. Men det blaa er saa fint, saa lækkert, man kan næsten sige saa distingveret, det grønne og røde saa blødt harmonisk, Stoffet saa smukt, og dette lidet er anvendt med en saa fuldkommen dekorativ Forstaaelse, en saa stor Sikkerhed i Tegningen og i enkelte Tilfælde med en saa forbløffende Dristighed, a t det længe vil forblive i de manges Erindring, som interesserer sig for Ildens Kunst . . . . Det var virkelig store Dage i Fabrikkens Historie. Priserne,

„F ør og N u“. 6. A arg. N r. 12.

261