S_FørOgNu_1920

dekorativ Kunst egentlig var. Hvor svælgede jeg i den Atmo­ sfære af gammel Kultur, kunstnerisk Aandrighed og sikker Smag, som aandede ud af alle disse saare skønne Sager i Bronce, Sten­ tøj og Porcelæn, Elfenben m. m., og saa H aandtegningerne, der laa i store Bunker, og Farvetrykkene med deres uendelige Kom­ positionsrigdom. F ra den Tid begyndte en ny Periode for Fabrikken. Man skulde og m aatte øse ud af N aturens rige Skød, det, som Japan havde gjort, bort med alle de traditionelle K røller og Arabesker, Stil­ arter og alt, hvad dertil hører. Luk V induer og Døre op, saa Sol

Professor Arnold Krog udtalte sig i 1910 paa følgende Maade om sin 25 Aars Virksomhed som kunstnerisk Leder ved Fabriken: Det var ingenlunde nogen let Opgave, der her blev stillet mig, der var ganske b lo ttet for ethv ert Kendskab til Porcelænets van­ skelige Teknik og aldrig havde tæ n k t derpaa eller interesseret- mi g herfor. Som enhver Dansk kendte og holdt jeg af det gam­ meldags blaamalede Porcelæn, som jeg havde spist paa i mine Porældres Hjem, men ud over en Terrin og en T allerken havde jeg aldrig tæ nkt mig det. Det kneb svæ rt

og Lys, Dyr og Planter, Stemning og Farve kan myl­ dre ind. Der er nok af det altsammen lige uden for Vin­ duerne. Det blev en trav l Tid nu, der blev arbejdet ude og inde. Bil­ ledhugger Liisberg blev ansat som Modelerer, en ung Lærling fra Fa­ jancefabrikken, Hallin, kom over paa Porcelænsfa­ brikken som Med­ hjælper. Skuffel­ serne var jo man­ ge, Teknikken var svær, det er nem ­ lig kun Farvela- gets Tykkelse, der giver den Valeu- ren, uden a t man inden Brændingen kan se Forskel paa de forskellige To­ ner. Hjælpem idler var der ingen af, der behøvedes i øvrigt ogsaa kun en behændig Haand og en føl­ som Aand, en Pen­ sel og en Kniv. Ph. Schou var u træ tteli g til at op­ muntre os Kunst­ nere. Optim ist og stort anlagt som han var, troede han trods alle Van­ skeligheder paa, at Fabrikken vilde faa Held med sig, og paa, at den styrede den rette

for mig med den „nationale“ Stil, skønt den sad mig i Fingrene fra et 5-Aars Arbejde ved Udførelsen af Dekorationen til Frederiksborg Slot. Den tidlige italienske Renais­ sance gik det ikke stort bedre med, men heraf ud­ sprang dog de første Stykker: et lille Kaffestel, som ingenlunde tør kal­ des vellykket. Een Ting havde jeg dog im idlertid allerede læ rt, nemlig at Por­ celænet i sig selv var et saare kønt og dejligt Stof, blankt, hvidt og haardt. Det fore­ kom mig, at jeg foreløbig kun m aatte b estrab e mig for ikke at ødelægge det ved som mine seneste Forgængere at dække det med paamalede Farver og Guld, saa man slet ikke fik noget at se af selve det kostelige Porce­ læn. Skulde der endelig males der­ paa, m aatte man se at faa Farven ind i selve Stof­ fet, saa Overfladen beholdt hele sin

V ase. O prørt Sø. M alet under G lasuren af H . Flygenring.

blanke og daarende K arakter. Kunde der males de blaa P rikker og Streger paa Tallerkenen, m aatte man ogsaa kunne male noget andet og paa en dertil egnet Form. Med dette Ræsonnement be­ gyndte jeg mit Arbejde. G rundkarakteren i Underglasurmaleriet var hermed fastslaaet, og denne er ikke senere forandret. Det hele syntes saare simpelt, nu gjaldt det kun om at finde paa, hvad man skulde male. Jeg var sn art paa det rene med, at O rnamentikken ikke førte til noget nyt. En Rejse, som Ph. Schou og jeg gjorde sammen til Holland, Belgien og England, bragte ikke særlig nye Impulser, skønt der paa Udstillingen i Antwerpen var meget smukke Ting baade fra Sevres og de fleste større euro­ pæiske Fabrikker. Det var egentlig først Aaret efter i Paris, hvor jeg var saa heldig at gøre Bekendtskab med Mr. S. Bing, der nylig var vendt hjem fra Kina og Japan med den skønneste og rigeste Samling af gammel orientalsk Kunst, der vel nogen Sinde har væ ret sam let paa een Haand, at det gik op for mig, hvad

Kurs. Han tæ nkte ikke paa den øjeblikkelige Fortjeneste, men lod os arbejde i Ro, uberørt af alle de Ængstelser og pekuniæ re Vanskeligheder, han som adm inistrerende D irektør sikkert har kæmpet med. I 1888 paa den store nordiske Udstilling, hvortil E liten af euro­ pæisk kunstindustridrivende var indbudt som Deltagere, skulde Fabrikken forførste Gang vise sine nye Ting. Det var ikke store, dyre Sagereller mange, der her varudstillet, men de vakte en vis Opsigt, navnlig hos Udlændinge, der købte det meste af, hvad der var udstillet af de nye Frembringelser. Det mussel­ malede BordserviCe frem traadte her i en ny, og det tør nok siges forbedret, Skikkelse, idet alle de fremmede, for Mønstret u n atu r­ lige Modeller, der i Tidens Løb havde indsneget sig, var e rsta t­ tede med nye, stilfæ rdige og naturlige Former, der fremhævede den karakteristiske Linie i Dekorationen. P aa denne Udstilling lagdes ogsaa ved en ren Tilfældighed Grundlaget til den „P latte­ 260