S_FørOgNu_1920

baade ved V inter og Sommer, med den dybblaa Himmelhvælving og den hemmelighedsfulde Stilhed og Mystik, — Østens sensuelle Kunstformer er den fremmed. Formskønbed og harmonisk Hvile er dens Idealer. Dansk Kunst har aldrig forsøgt at optage den japanske i sig, hvorimod japansk Kunst har gjort den Erkendelse, at den køben­

Smag. Hvert Stykke, der er udgaaet fra Krogs Hænder, vidner om, at her gjald t det ikke om a t vinde Døgnets Bifald eller Be­ undring, — Maalet var, stadig, Skridt for Skridt, at naa opad, i stadig fornyet kunstnerisk Udfoldelse, mod Kunstens høje Idealer. Uden at tænke paa Hæder og Berømmelse har han vundet et helt Kontinents Agtelse og enstemm ig Anerkendelse hos de stre n ­ geste K un stk riti­ kere. Hvori ligger det,

havnske er vel værd at efterlig ­ ne, og den har gjort det med saa meget lettere H jerte, da Berner- Konventionens Bestemmelser er uden Betydning Øst for Suez. Den stæ rke N a­ tionalejendomme­ lighed, som gen- nem trænger den moderne Renæs­ sanceperiode, gav sig levende Ud­ try k i denne P e­ riodes Begyndel­ se. Aarene fra 1885 til 1890 viser saaledes, i Kam­ pen om at naa Herredømmet over én meget vanskelig Teknik, en hvileløs Expe- rim entering med Hensyn til Teg­ ning og Mønster. Der findes f. Ex. et skønt Fad i Oval form tegnet af Arnold Krog, hvorpaa man ser en Stork, tegnet paa en Grund af brede Aakande- blade! Hvilken Finhed og Ynde! Og dog mærker man Indflydelsen fra O rientens sto­ re Mestre og deres T raditioner, — thi hvem var i højere Grad værd at ef­ terfølge end just disse! Teknisk set er Slægtskabet med Østens ædle­ ste T raditioner paaviseligt nok,— men Aanden, der besjæler Værket, bæ rer Vestens Præg. Det er ør­ kesløst a t ville

at det københavn­ ske Porcelain har erobret sig en saa- dan Førerstilling? Underglasurens Mysterium havde ikke sit Udspring i Danmark. Den grøngule, brune, citronlignende og røde Farve havde man fundet i euro­ pæiske Samlinger som Bevis for, at det nævnte Myste­ rium gik tilbage til gammel-kinesi- ske Fabrikationer. Men — der er en Forskel. De kine­ siske Landskaber i blaalige Toner har deres eget ynde­ fulde Præg, me­ dens den europæi­ ske Smag foretrak em aillefarvet Por­ celain i stæ rkere Kulører. Den ki­ nesiske Undergla­ sur holdt sig i Hovedtrækkene i dekorativ Retning til de kendte Møn­ stre. Tænk f. Ex. paa de bekendte udsøgte K rukker, der benyttedes til Nytaarsgaver, i Underglasur-Ma­ ling og dekorerede med Billeder, der forestiller Isens Brydninger, — F a­ brikater, der un­ der Auktionsham­ meren kan naa umaadelige Priser. Til en vis Grad maa disse Frem ­ bringelser, ligesom Yaser og Bægre med Blomsterde­ korationer og end­ nu flere Varianter,

Kandelaber. M usselm alet blaa D ekoration, U nderglasur, A rnold K rog (Perioden 1891—95).

betragtes som konventionelle. Men fra disse Prototyper hentede baade Meissen, Sèvres og Worcester kunstnerisk Indskydelse. Tiden læ rte de europæiske Fabriker, at den, der vil skabe Kunst i Porcelainets Tryllestof, maa være en D igter ikke mindre end han maa være en samvittighedsfuld Arbejder. Og man kan trøstigt sige, at et indtrængende Studium af københavnsk Por­ celain er som at læse et poetisk Værk, der blot benytter andre Meddelelsesmidler end Pen, Blæk og Papir. Og som enhver sand Kunst er ogsaa denne en Genspejling af den Nations Folkeliv og K arakter, der har frembragt den. Den gengiver Danmarks Natur og Befolkningens Væsen, — den nordiske stille, drømmende Aften,

gøre gældende, at Storken er en Fugl, der er specielt japansk. I umindelige Tider har Storken væ ret hjemmevant paa danske Hus­ tage, og baade gamle Sagn og Hans Christian Andersens vidun­ derlige Eventyr kny tter Tanken om denne kloge og plastisk skønne Fugl til Danmarks Enge og Moser. A tter og atte r bliver man overrasket med nye, originale Møn­ stre i Retning af keram iske Dekorationer. En enkelt P latte, der stammer fra Perioden 1896—1900, kan tjene som et slaaende Exempel, og den er iøvrigt næsten det eneste Exempel paa, at man for en enkelt Gang har vovet sig ud i en lid t for kunstlet Romantik. Men dens V irkning er saa henrivende, og b aaret oppe-

254