S_FørOgNu_1920

Med Hensyn til fremmede Fabriker er Stedet ikke her til at afsige nogen Dom, og det kan til enhver Tid hænde, at gamle T raditioner pludselig kan faa nyt Liv, og at Inspirationen derfra kan resultere i moderne Former. Kaster man et Overblik paa forskellige europæiske Industrier, kan det hænde, a t man hist og

Naar Underglasur-Malingen har naaet sin høje Udvikling, skyl­ des det den Grundsætning, at en saa delikat Substans som det københavnske Porcelain delvis ødelægges ved at dækkes med Farve og Forgyldning. Det gamle danske Bordservice i mussel- blaa Underglasurmaling er, om man saa maa sige, det Skelet,

her har Følelsen af at være kom­ men ind i tause Fortidstempler, hvor man ser affældige Tilbedere knælende foran A ltarbillederne, ofrende til lialvglemte Guddom­ me. Men ly tte r Du nøje til, vil Du maaske kunne høre O raklet tale sine Visdomsord. Heroppe i København sker det, at vi, efter den store Periode, da Overglasur-Arbejdet sidder til Højbords og under det Miiller- ske Regentskab naar en Rang, der ikke staar under de største Fabrikers paa hin Tid, gaar frem til en anden stor Periode, da Underglasur-A rbejdet holder sit Indtog, uden a t man kan paavise nogen umiddelbar Forbindelse mellem de to Perioder. Det er som om Holger Danske er vaag- net op og har givet dansk Kunst og Foretagsomhed nye, uanede K ræfter. Og der er ikke Spor af Tegn paa, at denne Kunsts Rigdom og Frugtbarhed er ved at slippe op

hvorpaa den moderne Renæs­ sance har bygget sit Arbejde op. Porcelainsfabrikationens Fød­ sel skete i en utrolig kort Tid og gennemgik h u rtig t sine Be­ gyndelsesstadier. Den første Lys­ ning kom fra Østen. De skønne japanske Kunstværkers Indgang i Europa øvede strax deres V irk­ ning. Der aabnedes nye Kilder for europæisk Porcelainsfabrikation netop paa et Tidspunkt, da man i København søgte a t erhverve individuel Sandhed pg Frihed, idet man afkastede den konven­ tionelle Spændetrøje, der hæm­ mer al Kunst. Det var i et lyk ­ keligt Øjeblik at Arnold Krog fordybede sig i de Bing’ske Sam­ linger i Paris. De indeholdt jo ikke blot kostelige Skatte for en­ hver Kender, men tillige udsøgte Stykker, der vidnede om den fineste Smag og en Rigdom paa Ideer, der den Gang var nye og ukendte. Og Krog greb Aanden i disse Kunstværker, — og selv

om de første Forsøg, man gjorde herhjemme, bar Præg af deres Oprindelse, varede det ikke længe, før København kunde slippe Lede- baandet og overlade sig til egne K ræ fter og egen Inspiration. Den levende N atur genopstod i Keramiken, — det skønne danske Land­ skab fik sin Afspejling i Porcelainet. Jo simplere og naturligere Motivet var, desto rigere syntes Aanden at udfolde sig deri. Og de

— nej, de nye Guldaarer synes at love uudtømmelige Skatte. Og Sejren har ikke bragt os til at lægge Hænderne i Skødet. Den store Tid er ikke forbi. En fortsat Strøm af nye Mønstre, nye Ideer og Foretagender giver os bestemt Haab om en gylden Fremtid. Den sidste Fase i Lidviklingen betegnes ved Genoplivelsen af

Vaser malet i Underglasur af Arnold Krog (Periode 1885—1890). De to nederste tilh ørte K ejser A lexander I I af R usland.

danske Kunstprodukter m aatte absolut vække Verdens Opmærksom­ hed. Alle Kenderes Øjne rettede sig — og er endnu den Dag idag rettede mod Nord til den kgl. danske Porcelainsfabrik i Køben­ havn, og den latinske Sentens s u m m a a r s e s t c e la r e a r t e m kan i fortrinlig Grad finde sin Anvendelse paa Arnold Krog og paa de Mænd, der arbejdede under ham. I de Værker, de skabte, er In tet godtkøbsagtigt, Intet, der lefler for Publikums slette 253

Porcelainerne, der bæ rer Stilen fra Juliane Marie Perioden. Og det gælder om at danne sig en nogenlunde klar Forestilling om de forskellige Afdelinger, hvori det moderne Rentessance-Arbej­ des Frembringelser gruppere sig. Principperne med Hensyn til Dekoration, og særlig hvad Porcelainet angaar, har fundet deres udmærkede Talsmand i Arnold Krog, som den l/i 20 kunde fejre Femogtrediveaarsdagen for sin Virksomhed i Fabrikens Tjeneste.