S_FørOgNu_1920

m idt i Panden. O nkel k a ld te d e t H ofkostum et og var a ld rig rolig for R uderne, saalæ nge hun havde d et paa; th i hun foer om kring

jeg syntes, a t hans Ansigt var saa foru n d erlig blegt. I P o rten m ødte han D inger, og under sag te hvidskende S am tale forsvandt

fra den ene S tue til den anden og sta k i en u n ­ d erlig T ilstan d af nervøs Befippelse H ovedet ud, sn a rt ad d et ene, sn a rt ad d e t a n d et V indue, for a t see M ajestæ ten føre „hen ­ des søde, velsignede D ron­ n in g “, som hun k a ld te hende, op ad T rapp erne og ind ji U dstillingssalen, hvor F ab rik en s P ro d u k te r p arad ered e p a a P ie d e sta ­ ler, b e tru k n e med høirødt Fløjl. Den Vase, hvorpaa Olsen arbeidede, h ø rte im id ler­ tid ikke til de Stykker, der kræ vede saa ex trao r- d in aire F o ra n sta ltn in g er; den v ar en Gave til et Hof og kunde saaledes m agtes af O verhofm archallen alene. Im id le rtid tog dens rig e D ek oration en over­ o rd e n tlig lan g Tid, og i al denne saa jeg sle t in ­ te t til Olsen. H ver A ften, n a a r jeg kom ned i den fo rreste G aard, vare R u lle­

de begge i B ræ nderiet. Ind en for ly ste Ovnen i Luernes røde S kjæ r; jeg kunde ty d elig se de h a lv ­ nøgne S kikkelser, n a a r de uh yre F av n esty k k er k a ­ stedes ned i F yrh u llern e, hvoraf L uerne d a slog høit i V eiret. Jeg saa dem slaa Hul p aa Muren, tag e en Prøve ud, og O nkel u n ­ dersøge den opm æ rksom t. D erp aa syntes jeg, a t han rysted e p aa Hovedet. H an tog sit U hr frem og fo r­ svandt bagved Ovnen, hen- imod e t af F y rh ullerne. Nu k und e jeg ikke holde d e t ud læ ngere. Je g krøb i Seng, tra k D ynen h e lt opover mig, og gav m ig til at bede; først Fadervor, saa for Onkel og saa for Vasen. L idt e fte r hørte jeg tu n g e T rin ude p aa G an­ gen; jeg foer op, sad i D ødsangest og ly tte d e — saaledes pleiede han ikke a t gaae. L idt e fte r gik Døren op, O nkel stod fo r­ an m in Seng m ed L ygten i H aanden. „H vorfor sover Du ikke, V iggo?“ spurg te han. „D et er — d et er V asen,“ stam ­ m ede jeg forsk ræ k k et. H an klappede m ig p a a K inden, en ganske usæ d­ v anlig V enlighed, og sagde blødt: „H erregud, vaager ogsaa Du for dens Skyld. Den h a r fo rsk u d t sig, den duer ik k e .“ Men Onkel havde seet feil, eller ogsaa havde den Dage e fte r blev aab net,

Atlant med Himmelgloben. (K u n stin d u stri M useet). gard in ern e nedrullede, Døren til G uld polererstuen lu k k et, og hvorm eget jeg h am red e og bankede, h jalp in te t — Olsen v ar og blev usynlig. Im id le rtid a rb e i­ dede han ik k e b estan d ig p a a V asen; th i ofte saa jeg, n a ar jeg fra m in P lads ved S pringet ia g t­ tog de tæ t tilh y lle d e V in­ duer, a t en Skygge, som m a a tte væ re hans, kom og forsvandt, i R eglen hen- imod Ovnen.U n dertiden var der to Skygger, og p a a den stive, alvorligeH oldninggen k jen d te jegOnkel i den ene. Hvad de

Bacchus paa Klippen med en Satyr, Luplau. (K u n stin d u stri M useet.)

re tte t sig igjen; th i stod Vasen saa ra n k og

da Ovnen lige, som

tre

den havde væ ret stø bt i e et S tykke. Den D ag h jalp jeg m ed a t tag e ud af Ovnen. Af Onkel fik jeg Lov til a t slaa a lt V rag ­ godset itu med en stor H amm er, og da han var gaaet, gav D inger m ig en halv Snaps og en „ R y tte r“ o; et S tyk ke R ug­ brød med S kinke paa — det var den sto lteste Dag i m it Liv. II. „Kongen komm er!“ Ligesom der im ellem O nkel og Arbei- derne bestod et vist p a tria rk a lsk F or­ hold, som p a a m ange M aader lagde sig for Dagen, saaledes var det samme til en vis G rad T ilfæ ld et im ellem Hoffet og F abriken. I hine gyldne Dage var M ajestæ ten absolut, ik k e alene over R iget, m en endnu m ere over de Eien- domme, der den Gang b e tra g te d e s som specielt kongelige, sk jø ndt d et var S ta ­ ten s Borgere, d er gav deres Penge d ertil. Kongen var saaledes ogsaa F a b rik ­ herre, og n a ar sæ rlig store B estillin ­ ger, saasom F lo ra-D anica-S tellet eller an d et Hofservice var under A rbeide, beæ redes F ab rik en med e t højkonge­ lig t Besøg, som gav Stof til Sam tale m ange M aaneder d erefter. E t saad an t Besøg b rag te e t sæ regen t Røre i F a b ri­ kens ellers saa rolige Gang. A rbeiderne b e tra g te d e d et som en H øitidsdag, hvor­ til de m ødte i deres bedste Stads; F o r­ v a lte re n og V æ rk skriveren spekulerede paa, om de ogsaa havde te e t sig t il ­ stræ k k e lig hofmæ ssig den sidste Gang, og F uldm æ gtigen gik i m ange Uger svanger m ed en T ale, som han ald rig kom til a t holde, fordi der ved n ed ­ rig K abale fra de fø rstnæ vn tes Side ald rig gaves ham L eilighed d ertil. Jom ­ fru M ortensen, som ikk e havde d e t al-

im id lertid b e stilte derin d e p a a den øde G uldpolererstue, ofte til lan g t ud paa N atten , fik Ingen a t vide, og A rbei­ derne havde m eget tra v lt m ed alle- haande Form odninger og G isninger ved­ rørende deres n atlig e Fæ rd. S n art u d ­ b red te d e t R ygte sig, at Olsen var kommen ud af S lu tte rie t ifølge ko n­ gelig B efaling, og a t han og A dm ini­ stra tio n e n arbeidede paa noget m eget hemm eligt, som skulde fo rand re hele F ab rik en s sæ dvanlige Gang; saa fo r­ ta lte m an, at Olsen var Søn af en Skibsdoktor, som var død e tsted s i B agindien, hvor de V ilde havde læ rt ham a t uddrage Guld af alleh aan d e uæ dle Stoffer, og at han nu stod i Begreb m ed a t berige F abriken med denne vigtige Opfindelse; saa blev der ym te t noget om, a t Kongen og Hoffet vilde tag e denne Opfindelse i Øiesyn, og a t Onkel ved denne L eilighed skulde gjøres til E ta tsraa d — m en vist var det, a t Olsen fik Adgang til Onkels L ab o ra­ torium , og a t der til hans p riv ate Brug blev g jort endnu en Hovednøgle til F ab rik en s P ort, saa a t Rasmus kunde gaa i Seng K lokken 11. D ette b e tra g ­ ted e denne im id lertid som en personlig Fornæ rm else og svor høit og d y rt paa, a t nu kunde m an rende m ed F abriken , n a ar det skulde væ re — „men saadan vil Kongen nu h a ’ d e t,“ føiede han a l­ tid æ rg erlig til. Onkel var i al denne T id usæ dvanlig sysselsat. H an arb eided e m eget i sit L aboratorium , navnlig om A ftenen, og kom eg en tlig kun op til M aaltiderne. N aar lian kom, havde han hyppig sm aa P ulvere med, som h an a ltid om hygge­ lig sa tte u nd er G lasklokker i sit Ar- beidsvæ relse, og som d et stren g elig

Spejlramme. (K u n stin d u stri M useet).

lerrin g este m ed F ab rik en at gjøre, var den alleriv rig ste af dem alle. Hun b ar ved saad ann e L eiligheder et eiendomm eligt, sort Sæ t p a a H ovedet, p ry d et m ed H øirødt og endende i en sort Snip

blev m ig fo rbud t a t røre ved. Saalæ nge disse sm aa G lasklokker stod paa B ordet, blev Skodderne om hyggelig lukkede, for a t So­ len ikk e skulde skinne p aa dem , og hverken P igen eller Jom fru