S_FørOgNu_1920

mig fra m it A dm inistrations Embede ved den Kongelige Porce- lains F ab riqu e, da jeg uden d e t kan behøve en roelig Alderdom efte r 49 A ars anholdende, træ tte n d e og med u tallig e U behagelig­ heder led sag et A rbejde, h v oraf m it fæ drene Land sandelig har draget den stø rste N y tte “. L uplaus Død i samme Aar overflødig- gjorde videre F o rhandlin ger om Sagen. E n d elig t i 1801, den 24de O ktober, fritoges Ju stitsra a d og Ad­ m in istrato r M üller ved en lcgl. m undtlig R esolution for de ved Fabrikens daglige A dm in istratio n forbundne B esvæ rligheder; det

ningsløst til at kunne bære det oppe. — Længe før Københavns Bombardement og Krigen med England ramte vort Samfund og dømte det til Fattigdommens trangeste Kaar, var Porcelainsfabri- ken derfor hørt op at betyde noget for dansk Kunst.

O venstaaende B eretning om den kongelige P o rcellainsfabriks V irksomhed i S lutningen af d et 18. A arhundrede er p aa vor Op­ fordring m eddelt af H err B ib liotek ar V. Slom ann, som tilfø jer, at

skete med fuld H on­ nør, hans Gage tilsik - redes ham for R esten af hans Liv, og han blev forfrem m et til D irektør — sideordne- des saaled es Potsdi- re k to ra te t i den øver­ ste Ledelse. Men det egen tlig bety dende Embede, som k u n stfo r­ stan dig A dm inistrato r, overdroges Professor M anthey. M isfornøjet med næ ­ sten alle hans E fte r­ følgers D ispositioner søgte M üller Gang paa Gang a t gribe ind i Ledelsen, in d til han i 1811 flyttede til H ille­ rød, hvor han h e n le ­ vede sine sidste Aar. I 1821, den 4de M arts, døde den m yndige og dygtige Mand, over 87 Aar gamm el. Med M üllers Fra- træ den i 1801 slu tte r Fabrikens første S to r­ hedstid. T eknisk var der i denne frem stil­ let e t P orcelain som i H enseende til baade Masse, G lasur og F a r­ ver kan ta a le a t sam ­ m enlignes med de m ange gode u d en lan d ­ ske F abrikers. K u n st­ nerisk var der skabt en egen personlig Stil, der er um iskendelig for den, som en Gang har g jort sig fortro lig med den. Dens E je n ­ dommelighed viser sig baade i Form givnin­ gen, i F arver og Male- m aade og i Em neval­ get for de billedlige og plastiske F rem stil­

hans K ilder ved denne F rem stillin g h ar væ ret Prof. C. Nyrops A rtik ­ ler om P orcelainsfa- brikens F o rhisto rie og om F. H. M üller, D i­ re k tø r K arl Madsens A fhandling i T idsskr. for K u nstin dustri 1893, D irektør H annovers A arsb eretn in g er fra K. I. M., og D irek tø r M. K rohns A rtik el om F o urnier; Professor P ietro K rohns haand- skrevne U ddrag af Do­ k um en ter vedrørende P o rcellainsfab rilten s H istorie h a r lejlig h ed s­ vis væ ret raad sp u rg te. Af fremm ede F o r­ fa tte re skal kun næ v­ nes B rünings in te re s­ sante A rtik el om Por- celain sp lastik en og S k u e re tter og S cherer: F ü rsten b erg er P o rzel­ lan. Våg. I en A rtik el om Por- celain sfabrik ens V irk ­ somhed p aa Købmager- gade, som Dr. phil. K arl Madsen, nuvæ ­ rende D irek tø r for S taten s Museum for Kunst, i 1893 skrev i „T idsskrift for K un st­ in d u stri“, berø rte han M inderne fra den 100- aarige V irksom hed paa d e tte Sted p a a føl­ gende M aade: „V ilh. Bergsøes b e­ ken d te Rom an „F ra den gam le F a b rik “ sk ild rer netop d e tte Sted og dvæ ler ved disse E rindringer. 1 Rom anens B landing af D igt og Sandhed sp il­ ler det sidste E lem ent

Hønsepigen. (K u n stin d u stri M useel).

rigtign ok kun en beskeden og u n d erordnet Rolle; D igterens dristige F antasi h a r ta g e t en af de fa k tisk e Forhold a ltfo r uhæmm et F lugt og f. Eks. la g t Fabrikens T ilblivelse tilb a g e til et fjern ere T idspunkt end det, da det i V irkeligheden fa n d t Sted; den sach- siske A lkym ists foregivne H useren i F abrikby gning en p a a F re d e ­ rik den Fem tes Tid strid er jo mod den h istoriske M ulighed. Men selv om F o rfa tte ren s rom an tisk -fan tastisk -ev en ty rlig e T ilb ø jelig ­ heder lad er ham m ale med for stæ rke, for glinsende og for grelle Farver, føles det jo dog, a t han til G rundlag for sin F rem stilling har et godt Fond af personlige E rin d rin g er om F ab rik en og dens Folk, e t nøje K endskab baade til S ted et og til M enneskene. Der er Dele af Skildringen af F abrik ens vid tlø ftig e L o k aliteter, af B ræ nd eriet og Ovnene, af V æ rkstederne og G uldpolerstuen, der h a r historisk In teresse og Værd. I den fra et æ ste tisk -k ritisk Synspunkt ofte angribelige K arak te rte g n in g a f F abrik ens Em- bedsmænd og A rbejdere findes adskillige T ræ k, der m inder om Figurer, som frem træ d er eller som skim tes i de gam le A kter, endskønt de Modeller, F o rfa tte ren kan have b e n y tte t, jo stam ­

linger. Over disse sidste er der en fæ lles Stem ning af fredelig, lyk kelig Idyl, som er ub erø rt saa vel af det d jæ rvt groteske som a f d et raffin eret k okette, der i U dlandets Porcelainskunst saa ofte gør sig gældende. Den danske P o rcelain sfab rik havde sin Rod i det danske 1 an- cien regim es højeste Sam fundslag og afspejler i sine A rbejder d ettes Livsform er, der — i Forhold til U dlandets var jæ vne og beskedne. Men a lt som T idsforholdene e fte r den franske R e­ volutions U dbrud rokkede ved G rundlaget for denne Overklasses E xistens eller gav dens In teresser ny R etning og Indhold, svæ k­ kedes Porcelains F ab rikens Stilling. U dviklingen var alm indelig europæ isk og genfindes tilsvaren de i alle de sam tidige Porcelains- fabrikers H istorie. L idet hjalp d et a t M üller skrev mod den u p atrio tisk e L igegyldighed, som vistes hans V æ rk. Det danske B orgerskab, selv u nder H andelens berøm te Empire, var for b ety d ­

233