S_FørOgNu_1920

sammen med den personlige Kærligheds stærke Baand . . . Gud vor Frelser trøste og styrke Deres M ajestæ ter!“ Dronningens Svar lød saaledes Dagen efter: „Tak, kære Søster Louise, jeg vidste godt, De følte med os i

Svaghedstider; Døden havde flere Gange været hende nær. Lige til det sidste syslede hun med alt, selv de m indste Ting, der ved­ rørte hendes Gerning. „Men for hende,“ hedder det i B eretnin­ gen, „var intet smaat, der stod i nær Berøring med hendes Hjer­ tes Sag.“ Begravelsen fandt Sted den 6te April fra Emmauskir-

Sygehuset i Horsens.

Sygehuset i Thisted.

denne haarde Prøvelse! Gud give, vi ej faar mere Ulykke endnu, men mit Sind er bekymret, og en Vægt ligger paa mig, som en

i ken med Biskop Fog og Husets Præst som Talere. Dronningen | var tilsted e, og de allerfleste af Søstrene var komne herind fra

Hobro Sygehus.

Stefanshjemmet i Horsens.

hele L andet. De havde b a a re t hende ind i K irk e n ; P ræ ster b ar hende ud. M ange fa ttig e fu lg te med ud til G ravstedet paa

Anelse om m ere Sorg! jeg tror, det er A lderen, der tag e r det Sorger; nu ty n g er det m b

frejdige, jeg før havde i Sorg 0 £ h e lt ned, tiltro d s for de m angfol­ dige B eviser p aa D eltagelse, vi faar fra alle Sider! M ine T an k er var og- saa hos Dem, at jeg sagde mig, d e r­ oppe tæ n k er de paa Dig og sender en stille Bøn op for Dig til den himm elske Fader! Gud standsede Ilden ved K irkens Port, ganske som i Frederiksborg! Folk h ar væ ­ re t m ageløse, Gud velsigne dem derfor og Dem, at De ej glem te Deres Dem stedse næ r i T anken L ouise“. D iakonissestiftelsens H istorie i T idsrumm et .1888—1913, da 50 Aars Ju b ilæ et kunde fejres, k en d e­ tegnes af fo rtsa t U dvikling med nye

F rederik sberg A ssistenskirkegaard, hvor Frk. Conrings Fader*) og flere D iakonisser tid lig ere var jordede. T il ny F orstanderinde valgtes Søster S o p h ie Z a h r t m a n n , der blev hø jtid elig in dsat ved en K irk e­ fest den 10de Ju li 1891. „D et v a r,“ hedder d et i A arsberetningen, „en L ykke for D iakonissestiftelsen, at den ikke behøvede a t gaa udenfor sin egen K reds for a t søge en F or­ stan d erin d e, m en kunde finde hende i en a f vore egne Søstre, der, selv en jy d sk P ræ ste d a tte r, havde læ rt D iakonissesagen a t kende i stø rre Forhold ude . . . og d e refter h e r­ hjemm e i 12 Aar havde h a ft en af de vig tigste G erninger i

Asylet 1 Skive.

det danske i D iakonissehus som den, der tog sig af de unge S østre.“ D et var en stæ rk t udvidet og v id tforgren et V irksom hed, den nye F o rstand erind e gik ind til. Selve D iakonissestiftelsens Hospi­ ta l havde fa ae t en overordentlig U dvidelse, hvorom m an bedst ') Carl C onring, L øjtnant ved de slesvigske Jæ g ere, født i H annover, men siden sit tretten d e A ar i dansk Tjeneste. Louise Conring var født paa Kung- stedgaard, der ejedes af hendes M orfader, Oberst Braem.

U dvidelser af F ilialer og Stationer. Der var A aringer, som kunde bringe økonom iske V anskeligheder, fordi der bestandig blev større K rav a t opfylde, m en a lt ia lt var der stad ig F rem gang, og den G rundvold, hvorpaa D iakonissesagen var bygget, fæst- nedes Aar efte r Aar. I 1891, den 1ste April, døde Frk. Louise Conring af en Aare- forkalkn ing i H je rte t, e fte r m ange foregaaende Sygdom sanfald og

208.