S_FørOgNu_1920

Middel til athindredet end

selv at købe Marken, men da Købet

F ejl fra S ygehusets S ide; th i i B etingelserne for Søstres U dsen­ delse hed d e t: „Hvor Mænd skulle forplejes paa Sygehuse, stilles en d e rtil sk ik k e t M and til Søstrenes R aad igh ed, dels i T ilfæ lde, som overgaa deres legem lige K ræ fter, og dels i T ilfæ lde, der kun ne saare deres B lufæ rdighed.“ Frøken C onring p a a ta lte denne A fvigelse fra en in d g aa et Over­

omsider kunde komme i Stand, endte det med, at man maatte give ligesaa m eget for den halve Mark, som man før kunde have købt den hele for. Omtrent sam tidig afhændedes ved Mageskifte den gamle Ejendom, hvori S tiftelsen havde h aft sit andet Hjem. Den ind k ø b te halve M ark, som mod Øst blev b e g ræ n set af en

ny Gade, „O rla L ehm anns V ej“, var e t re t an seligt S tykke Byggegrund. F ø rst blev der, i dens vestlige E n­ de, opført en P ræ stebolig , der blev ta g e t i B rug den 17. M arts 1885. D ernæ st toges der sam tidig fa t paa to B ygninger i M arkens bredere, østlige Ende, et Sygepensionat „ S å ­ r e p .ta “ og e t fo ren et T jenestepige- hjem og T jenestepigeskole » M a rtlia - b o “. G ru ndstenen nedlagdes den 16de D ecem ber 1884, til S a re p ta af F rk. Conring, D iakonissestiftelsens F o rstan d erin d e, tilM a rth a b o af Frk. von P lade S toltenb erg , en N iece af H usets afdøde V elgører. Bygningen opførtes e fte r A rk ite k t L endorphs T egning. „ S a re p ta “ toges i B rug ved en Ind vielsesfest den 1ste Novem ber 1885 (A lleh elgensdag); „M arth ab o “ aabnedes den 1ste A pril 1886 som T jenestepigehjem , dens T jen estep ig e­ skole den 1ste Maj s. A. Jo rd sty k ­

enskom st, m en i sk arp este Form blev K lagen afvist fra Sygehusets Side — d et drejed e sig om A ssistance ved visse S ten o p eratio n er og den paafø lgen de E fte rb eh a n d lin g — og der re jste sig nu en h e ftig S trid om, h vorvidt K lagen var b e re ttig e t. Biskop Sw ane i V iborg, en a f D ia­ konissesagens tro fa ste V enner, havde sa t sig ind i Sagen og kom til d et R esu ltat, a t d er ikke v ar p a alag t S østrene noget, som kunde saare B lufæ rdigheden; heri sam stemm ede de selv, og P asto r S tein delte denne O pfattelse, id et h an hæ vdede, a t den e n k elte Søster her m a a tte sta a med k ristelig F rihed og handle e fte r sin S am vittigh ed i de givne Forhold uden a t væ re b un d et af b estem te R egler. F røken Conring, F o rsta n d e r­ inden, h oldt derim od paa, a t der m a a tte væ re streng e R egler, som absolut skulde overholdes af alle. Alvor gjorde enhver nødvendig H jæ lp .forsvarlig for den, hvis Kald d et v ar a t hjæ lpe. H an fa n d t tillig e, a t Biskop Sw ane havde sla ae t Sømm et p a a H ovedet véd a t sige, a t „K aldet h ellig er G erningen“. Biskop M artensen forsøgte tilm ed a t tilv ejeb rin g e et Komprom is; m en F røken Conring kund e ik ke gaa m ed d ertil. For hendes Synsm aade stilled e d et sig end- ogsaa saale^des, a t „P astor Steins O pfat­ telse m a a tte føre til sik k er U ndergang for D iakonissesagen“. S østersam fundet slu t­ tede sig til F o rstand erind en s B etragtn in g, og d e t samme gjorde S tiftelsen s P rotek- trice, D ronningen. D erm ed v ar B ruddet ulæ gelig t, og P erso n sk iftet fa n d t Sted som ovenfor om talt. — — D er hvilede i disse A ar e t d obbelt T ryk over S tiftelsen: Følelsen af for en ikke ringe Del a t have den offentlige Stem ning imod sig og sam tid ig økonom iske V an ­ skeligheder; m en D iakonissesagen havde allerede sla a e t saa dybe Rødder h e r­ hjemm e, a t d et kun blev en foreløbig M odgangstid. Løsenet blev nu a t gøre D iakonisse­ sagen til en M enighedssag. D er a rb e j­

Emmaus-Kirken indvendig.

Sagen blev fo relag t selve Biskop M artensen, der form entes som „Den ch ristelig e E th ik s“ navnk und ig e F o rfa tte r b edre end nogen a t m a a tte kunne fæ lde en re tfæ rd ig Dom. Biskoppen slu tted e sig fu ld t ud til H arald Steins O pfattelse og gjorde gæ ldende, a t det gruopvæ kkende M om ent ved Sygdommen, dens L ivsfare og dybe

ket, der var tilb a g e m ellem P en sio n atets og P ræ stebo ligens H aver, blev in d h eg n et oga n la g t som en Søsterhave, hvis fo rreste H alvdel dog sn a rt toges iB rug til en Bygning, bestem t til Asyl og Vuggestue. De samme A ar m ed førte flere F o ran d rin g er i S am m ensæ tningen a f D iakonissestiftelsens B estyrelse. Den Bdie F e b ru a r 1884 døde

Biskop M artensen. I Ja n u a r in d tra a d te L andinspektø r B erggreen, i F eb ru ar Biskop Fog og P rovst V ahl. I D ecem ber s. A. ud- tra a d te Frk. B arner, og hendes P lads in d ­ toges af F ru Emmy Koefoed, f. Høegh-Guld- Pjberg. Ved O vergangen til A aret 1885 m a a tte B estyrelsen løse d et ene af sine M edlemm er, V ekselm æ gler Aggersborg, fra K assererpostens b ety d elig e og stad ig vok­ sende Byrde, og d et ly kkedes a t form aa V eksellerer U. G. J a n t z e n til at in dtræ de i B estyrelsen som K asserer. I 1885 ud- tra a d te F rk. v. P lad e-S to lten b erg og blev udnæ vnt af D ronningen til Æ resm edlem E ndelig døde den 2den O ktober 1885 E tats- ra ad Gøricke, tid lig ere Overlæge ved St. H ans H ospital, der havde væ ret B esty rel­ sens n idkæ re V iceform and og i lang Tid havde m ed delt Søstrene de m edicinske K undskaber, der hørte til deres Kald. F oruden ved selv a t bygge havde D ia­ kon issestiftelsen ogsaa p a a anden Maade, ved d irek te Gaver, fa a e t sine Ejendomm e forøgede. I 1884 fik den G avebrev paa D iakonissebygningen i K arrebæ k; i 1886 fik den — til sin M enighedspleje — E je n ­ dommen Vodrofsvej Nr. 20 tilsk ø d e t af „P lejeforenin gen for F red erik sb erg “ ; i 1887

Altertavlen. (Professor A. D orph).

dedes ved H envendelser baade til P ræ ste rn e og m ere direk te ud til de „m enige“ K ristne, ved T ale og S k rift, i Blade og T id ssk rifter, m est dog ved D iako nissestiftelsen s eget Blad og dens A lm anak. Derved fik S tiftelsen e fte rh aa n d en Evne til bedre end h id til at k lare sine løbende U dg ifter og Mod til a t foretage de U dvidelser, den træ n g te til. I 1883 erhvervedes ved M age­ sk ifte e t større Stykke G rund p a a den nordlige Side af P e ter Bangs Vej, m ellem denne og Jern b an elin ien . Man var allerede i E fte ra a re t 1880 bleven opskræmm et ved M eddelelsen om, at den hele M ark, som stra k te sig fra D iakonissestiftelsens gam le Ejendom ved E nden af Sm allegade og h e lt hen langs Je rn b a n e ­ linien — Nordre Fasanvej var den Gang endnu ik ke a n la g t — skulde sælges til Opførelse af e t G arveri. Man havde ikke an d et

et lille Hus i Stige ved Odense af K apt. R asm ussen og hans D atter, der var D iakonisse. E ndelig blev der ved sæ rlige Gaver, indsam ­ lede m est b lan d t Søstrene selv, bygget e t lille R ekreation sh jem i G illeleje. S ø s t r e n e s A n t a l blev fra 1880—88 fordoblet og m ere end tre Gange saa sto rt som den Gang d e t nye Hus var ta g e t h e lt i B rug, og m ed en saadan Forøgelse af K ræ ftern e kunde A rb ejdet udvides baade i U dstræ kning og Flersidighed. De tred iv e til fyrrety v e syge, der plejedes af D iakonisser i h v ert af S tiftelsens første Aar, steg til o t t e T u s i n d e i h v e rt a f de sidste (ind til Ju b ilæ um saaret 1888), og de plejedes ru n d t om i alle L andets Egne, p a a Sygehuse og F a ttig g a a rd e eller i H jem ­ m ene i By og paa Land. I lignende Forhold steg T allene p aa de

192