S_FørOgNu_1920

Overgangene o fte er um æ rkelige, kunde det hænde, a t der under et beroligende N avn stundom blev in d lag t en og anden urolig Sindssyg, som H o sp italet ikke var beregnet p aa a t have. Til m id lertid ig A nbringelse af saad ann e blev det derfor p aatæ n k t at opføre en sæ rlig Bygning. Sm itsomm e Sygdomme v ar ligeledes u delukk ed e, m en af H ensyn til de T ilfæ lde, der kunde opstaa i selve H uset, blev d et allerede tid lig p a atæ n k t a t opføre en m in­ dre Iso latio n sb arak . Foruden den U ddannelse i Sygepleje, som D iakonissestiftelsen giver sine Søstre, blev der i senere Aar ogsaa aab n et Adgang for andre K vinder, som dels blev sendte af Sygeplejeforeninger, dels kom e fte r eget In itia tiv . I A arenes Løb blev det ikke saa faa, som paa denne M aade kunde hjæ lpes til a t overtage en S ygeplejer­ skes fulde G erning. I M idten af 1880 in d tra a d te e t b ety dningsfuld t Personskifte, der en T id lan g sk ab te m egen Uro. I S k rifte t „Den danske D iakonissestiftelse i dens første 25 A ar“ hedder det derom :

Om P erso n sk iftet og A nledningen d e rtil fa a r m an næ rm ere Op­ lysninger i D iakonissestiftelsens Aarbog 1916—17*). Biskop Stein efterlod sig en u try k t Redegørelse, hvo raf en A fsk rift e fte r hans Død af Biskoppens D a tte r, F røken Maria, S tein , blev skæ n k et til S tiftelsens Arkiv. D enne R edegørelse bæ rer T itle n : „E n F r e m ­ s t i l l i n g a f d e F o r h o l d , som b e v i r k e d e m in B o r t g a n g f r a D i a k o n i s s e s t i f t e l s e n “. Om sit S am arbejde med F o rsta n ­ derinden, F røken Louise Conring, sk river Biskop S te in : „F o rstan ­ derinden . . . var m ig en tro fa st M edarbejderske, der fu ld t saa m eget skal have Æ ren som jeg. Jeg har ofte g læ det m ig over hendes k lare Forstand, gode H jertelag , faste V ilje til at sæ tte en ta g e t B eslutning igennem , og disse fortræ ffelige E genskaber have forsonet m ig med d et ofte frastødende i hendes Væsen, med h e n ­ des M angel paa H arm oni m ellem de forskellige gode Evner, h vo r­ af sn a rt den ene, sn a rt den anden havde O vervæ gten . . .“ Om Aarsagen til B ruddet m ellem P asto r Stein og F røken Con­ ring hedder d e t: „Den m aa tte først og frem m est søges deri, „ at der i d et sidste P a r Aar udviklede sig en stæ rk Spæ nding m el­

„En a f de b esynderligste M isforstaaelser, D iak onissestif­ telsen h a r v æ re t G enstand for, er vel d en, „ at Søstrene ikke vil pleje M æ nd“, en M isforstaa- else, som sik k e rt er m edvirkende til, a t M andsafdelingen p aa dens Hospital, som oprindelig var b e­ stem t til a t in d tag e hele den øverste E tage, h a r m a a tte t ind ­ skræ nkes til H alvd elen, eller endog m indre, m edens Søstrene derim od p a a de fleste P rovins­ sygehuse p leje r flere Mænd end Kvinder. M isfo rstaaelsen er op- sta ae t af en gamm el M enings­ forskel, hvori D iak o n issestiftel­ sen hæ vdede, hvad der ogsaa var u d try k t i dc med Syge­ husene a fslu tte d e K on trak ter, a t Søstrene ik k e uden i Nøds­ tilfæ lde skulde væ re forpligtede til a t foretage h vadsom helst overfor m andlige P a tie n ter, hvorfor e th v e rt Sygehus skulde have en G aard sk arl eller en a n ­ den Mand til R aadighed, som da ogsaa skulde hjæ lpe dem med, hvad der oversteg deres K ræ f­ ter, — h v ilk e t Forbehold iøvrigt fra M oderhusets Side blev op­ fa tte t og gennem ført saa lem ­ peligt som m uligt. Den om talte M eningsforskel berø rte im id lertid D iak on­ issestiftelsens snæ vreste Be­ styrelse og gav A nledning til det vigtigste Personskifte, den liavde oplevet i disse 25 Aar, id et P asto r Stein tog sin A fsked som S tiftelsen s P ræ st fra den 1ste Ju li 1880. V alget af sin E fterm and h en ­ ledte han p aa P asto r N. D a l ­

lem ham og F orstand erind en . D ette havde sin Aarsag i bestem te personlige Forhold indenfor Sø­ sterk red sen , hvor Stein m ente, a t F orstanderindens O rdninger var urig tige og m edførte, at H jemm et ikke blev d et for Sø­ strene, som d e t kunde og burde være. E fte r Liegens, Dr. Hol- stein s, O verbevisning led ogsaa H o spitalet Skade d e rv e d ; han fa n d t, a t han ikke fik den fo r­ nødne Indflydelse p a a , h vilken Søster der skulde have den le ­ dende S tilling, og a t Sygeplejen ikke var god. Stein og H olstein ta lte med F røken Conring derom ; . . . saa m eget er sik k ert, a t Frøken Conring, der paa d e tte P u n k t var y d e rst øm taalig, følte sig d yb t kræ n k et, og fra den Tid var F orh old et fo randret. D et forhen saa ypperlige S am arbejde var blev et try k k e t og besvæ r­ ligt, som om d et foregik i tung, lumm er L u ft.“ Ogsaa i H enseende til de aan- delige Strøm ninger indenfor Mo­ derhu set var der aab en b ar D iver­ gens m ellem P ræ st og F o rsta n ­ derinde. Følgende U d talelser i Biskop Steins e fte rla d te „u try k te R edegørelse“ k a ster k la rt Lys d e ro v e r: „. . . jeg m ener at have sporet en L yst til noget o p sty ltet h ø jtid elig t Væsen og til a t oppuste B egrebet „D iakonisse“ til en Højde, der ikke ganske stemm er med O rdets O versæ ttelse „en T je ­ n erin d e“. E nkelte Form er (som D ragten og S østernavnet) an er­ kender jeg som fu ld t b e re tti­ gede af p rak tisk e G runde . ..;

m en jo m ere L ivet kan være som i e th v e rt a n d et k riste lig t Hus, og jo sundere, n a tu rlig ere Søstrenes Forhold kan væ re til Om­ verdenen, og jo m indre der tales om, „hvad en D iakonisse tør gøre eller ikke tø r gøre, desto bedre vil Sagen vinde Indgang . . .“ Foruden disse D ivergenser kom saa d et in trik a te Spørgsm aal om „M andsplejen“, der blev Gnisten, som frem k ald te den ende­ lige Eksplosion. Derom fortæ lles videre : „P aa Sygehuset i V iborg arbejdede' der to D iakonisser. De gik tro fast i deres G erning, og der var Glæde over dem. Im idlertid kom F o rstand erind en under V ejr med, a t der ikke var stille t no­ gen m andlig H jæ lp til deres R aadighed. D ette var nu afg jo rt en

h o f f. Sin S tilling som Form and i B estyrelsen beholdt han in d til A arets U dgang, da den overtoges af Greve E. M o ltk e til Nørager. Saavel i d et første Møde under sin nye Form and som i den sn art e fte r udkom ne B eretning u d ta lte B estyrelsen en sæ rlig l a k til P astor Stein for hans V irksom hed, om hvilken „den nye stolte B ygning m ed sit store H ospital og sin skønne K irke sta a r som et v arig t M indesm æ rke“. S am tidig frasag de ogsaa O verlæ ge, Dr. H olstein sig sin Læ ge­ post ved S tiftelsen s H o sp ita l, som han med megen Hæder havde beklæ dt lige siden Husets første ringe Begyndelse. Hans E fte r­ m and blev Dr. med. R. P a u l i i, en Søn af Stiftsprovsten, f o r ­ inden var der blevet v ed tag et og stad fæ stet en S tatutfo rand rin g, hvorefter Overlægen som saadan s k a l v æ r e Medlem af Bestyrelsen. 191

*) L. J. K o c h : „Biskop H arald Stein og Diakonissestiftelsen1.