S_FørOgNu_1920

Søstrene kunde blive grundigt og flersidigt oplærte i Syge­ pleje. Man var b eg y n d t a t leje hos N aboerne, hvor der i Nr. 48 (i Sidehuset), senere ogsaa i Nr. 46 i Sm allegade, blev en hel F ilial af D iak onissestiftelsen. S am tidig foresloges det a t bygge en T il­ bygning til M oderhuset ud imod Haven, hvor der kunde være K irke og Forsam lingssal (efter T egning a f A rk itek t Holm). „Men man havde m ere L yst til a t bygge fra N yt end saaledes a t sæ tte Lapper p a a den gam le K læ dning.“ Man tog da Mod til sig og købte i Somm eren 1867 en hel M ark paa 7Va Td. L and, der var bleven til Salg. A realet stra k te sig fra det søndre H jørne af Fasanvejen og P e te r B angs Vej og ud langs med Jernbanelinien. Navnlig havde E ta tsra a d T ietgen sin Del i, a t d e tte Køb kom i

T idspunkt henv endte B estyrelsen sig til den unge P ræ st H a r a l d S t e i n , den Gang K a tek e t ved Holm ens K irk e, om a t overtage Stillingen som P ræ st og tillig e som Form and i B estyrelsen. H a­ rald Stein havde k o rt forinden udgivet en Bog: „Nogle B lade af den k ristn e Kvindes H isto rie“, hvori der for første Gang p aa D ansk gjordes Rede for D iakonissegmm ingens Væsen og B ety d­ ning, og som derved blev e t væ g tigt Indlæ g for D iakonissesagen. E fte r a t have fo reta g et en R ejse samm en med F orstanderinden, først til Stockholm , d e refter til H olland og endelig til Konferencen i K aiserw erth, overtog P asto r H arald Stein den 1ste Oktober 1872 den dobbelte S tilling som P ræ st og Form and, og derm ed begynder et h e lt n y t A fsnit i D iakonissestiftelsens H istorie. Der kæm pedes p aa d e tte T idspunkt med økonom iske Vanskelig-

Peter Bangsvej — 1920.

D iakonissestiftelsen med Hospitalet (bagerst) og Kirken (til højre), set fra Indkørselen M idt i B illed et ses D ron n in g L ouises B u ste.

heder. Ikke blot H uslejen, der voksede med H usrumm et, men ogsaa alle andre U d gifter var stegne sam tidig m ed Søstrenes og de syges forøgede Tal. Hvor stor Sparsomm elighed, m an end ud viste, m aa tte d et derfor stad ig dreje sig om , hvordan In d tæ g ­ tern e kunde forøges. B estyrelsen tæ n k te en Tid lan g paa a t binde U dgiftssiden til e t form eligt B ud get, men m an fa n d t med R ette, a t et saadant B aand i a ltfo r høj Grad vilde hæmme V irk ­ somheden i e t B arm hjertighedshus. S ygebetalingen var gentagne Gange bleven sat o p ; den havde oprindelig væ ret 13 og 20 Rdl. om M aaneden, henholdsvis p aa 2den (Fælles-) og 1ste P leje (Ene­ værelser) og v ar bleven sa t op til 15 og 25 Rdl. ved Indfly tn in­ gen i det and et H jem , og til 1 Kr. 33 Øre, 2 Kr. og 3 Kr. (1ste Klasse a) pr. Dag ved Overgangen til den ny M øntfod, foruden a t B etalingen for udenrigs P a tie n te r blev forhøjet med 33 eller 50 Procent. Desuden var Prisen endnu en Gang i d e tte Hjem , fra 1. Jan. 1875, bleven sat op til henholdsvis 1 Kr. 50 Øre, 2 Kr. 50 Øre, og 4 Kr. Ogsaa B etalingen for P ensionæ rer var et P a r Gange blevet afru n d e t opefter. D et frivillige V ederlag, som D iakonissestif­ telsen modtog for a t udsende sine Søstre i P riv atp leje hos vel­ havende Folk, fandtes ligeledes ved m ange L ejligheder a t være

Stand. Jo rd sty k k e t beplan tedes samme E fte raa r ved velvillige Gaver fra forskellige Godsejere, saa a t det havde høje T ræ er, da Bygningen opførtes. Der var frem lag t en T egning af A rk itek t Vilh. P etersen til e t n y t Moderhus og H ospital, men med Op­ førelsen havde d et endnu lange U dsigter. Det viste sig ogsaa, a t der var divergerende M eninger om, hvor sto rt m an skulde bygge. Form anden m en te , a t Sygehuset ikke burde have Plads til m ere end h ø jst 40 syge, medens P ræ sten og Forstanderinden, der fu lgtes af F le rta lle t af B estyrelsen, ønskede et Sygehus til 30 Mænd og 30 K vinder foruden en sæ rlig Børnefløj. K amm er­ herre Classen nedlagde i A nledning af denne D ivergens (i April 1868) sit F orm andsskab, som blev overtag et af K amm erherre E. Rosenørn, der med en læ ngere A fbrydelse, m edens han var Kul­ tusm inister, beho ld t det in d til Oktober 1872. Im idlertid var P a ­ stor Fich paa G rund af Sygdom bleven afløst som Præ st og Sjæ le­ sørger af P astor H a n s K n u d s e n (særlig kendt for sin u træ tte ­ lige Omsorg for vanføre Børn), ligesom P astor Knudsen ogsaa i d ette M ellem rum overtog Stillingen som m idlertidig Formand. Under disse F o ran dring er og tillig e under et stæ rk t økonom isk T ryk var B yggesagen foreløbig stille t i Bero. Men paa d ette

187