S_FørOgNu_1920

blev Enke og ra ad ig over en um aad elig Form ue i en A lder af 18 Aar, men afslog a t in d g aa n y t Æ g te sk a b , selv under F are for a t væ kke K ejserens V rede, da han vilde have hende g ift med en a f sine Slæ gtninge; hun vilde leve for sit K ald og sin G erning.

D en dan sk e D ia k o n isse stifte lse . D i a k o n i, d. v. s. T jen este og P le je :|:), er ligesaa gam m elt som den første k ristn e M enighedspleje. K ristus selv, der b a n d t L in ­

Ved A aret 600 byggede P a tr i­ arken K yriokos i K onstantinopel en K irke, som han til Æ re for sin Søster k a ld te „D iakon isser­ nes K irk e “. Den blev senere under T yrkernes H erredømm e fo ran d re t til Moské un d er N av­ n e t K alendér K hané D jam issi, m en stod dog som M inde om D iakonissesagens højeste udvor­ tes B lom string. H er fra Østen fa a r m an ogsaa a t vide, a t D ia­ konisserne blev ord inerede af Biskoppen, og hvorledes d et gik til. D iakonissen træ d er, med Slør p a a H ovedet, frem for A l­ te re t. B iskoppen h ilser h e n d e : „Guds N aade, som er m æ g tig i d e t skrøbelige, væ re m ed d ig !“ D erpaa bøjer hun, ik k e Knæene, m en H ovedet, og B iskoppen beder Indvielsesbønnen. E fte r Bønnen læ gger han D iakonernes hvide B aand (Orarium ) paa h en de, og d erp aa følger N ad­ veren, hvorved D iakonissen t a ­ ger K alken af D iakonens H aand; m en h un m aa ik ke give den videre; hun sæ tter den p a a A l­ te re t til T egn paa, a t hun ikke skal m edvirke ved U ddelingen af S a k ram e n te t saaledes som han. D et var en sto r Opgave, Dia- k o n a te t fik i de T ider. Men

k læ d et om sig og toede sine D isciples Fødder, v ar den første store D iakon. I de æ ldste kristn e M enigheder om fatted e D iakon­ erne baad e Mænd og Kvinder, og fø rst senere opkom Form en D i a k o n is s e . I d et nye T e sta ­ m ente er N avnene b e v are t p aa K vinder, der øvede B arm h jer­ tig h ed sgernin g i M enigheden. T a b i t h a k læ d te de nøgne; L y d ia tog sig af de fremm ede; M a r i a , M arcus’ Moder, aabnede e t H jem for nø d lid en d e; L o is og E u n ik e un derviste de unge i Guds Ord. Og P r i s c i l l a næ v ­ nes som den, hvem P aulus re g ­ nede til sine „M edarbejdere i K ristus Jesus“. D iakonissesagen er ud g aaet fra M enighedslivet p a a Apostlenes Tid. Det hedder i R om erbrevet: „Jeg (an)befaler E der Føbe, vor Søster, T je n e r­ inde ved M enigheden i Kenchreæ , a t I a n tag e hende i H erren, som d et sømm er de hellige, og gøre hende B istand i hvad som helst hun m a a tte have E der behov; th i hun h a r og g jo rt m ange B i­ stand, ja, ogsaa m ig selv.“ Siden hen fa n d t D iakonien sin frodigste U dfoldelse øst for A d riaterh av et. Ved Sofiakirken i K onstantinopel fa stsa tte en k e jserlig Forordning, a t D ia­

Dronning Louise. S tifte re n af den d an sk e D ia k o n isse stifte lse .

e fte rh a a n d e n som F a ttig p le je n , skønt den forblev u n d er K irk en , fik et m ere b u re a u k ra tisk T ilsnit, med store A n stalter, H ospitaler,

konissernes T al ik k e m a a tte væ re over 40; fo rm o den tlig h a r det a ltsa a væ ret større før. Og de fornem ste og højest ansete K vinder

Th. Fliedner. D iak o n isseg jern in g en s F o rn y e r i v o r T ids ev an g elisk e K irk e.

J. H. Wichern. „D en In d re M issions H e ro ld “.

agtede det for en Æ re a t tje n e i deres Ræ kke; saaledes M akrina, Søster til K irkefæ drene Basilius den store og G regor af Nyssa, og Olympias, Jo hannes K rysostom us’ navnkundige Veninde, som *) O rdet D iak o n af d et g ræ ske: D ia k o n o s, „T jen er“ ; i den o ld k ristn e K irk e en P e rso n , d er p lejer fa ttig e og syge.

F attig h u se o. s. v., og m ed K ontorer og K ontorfolk til a t ordne S agerne, blev der m indre A nvendelse for D iakonernes og D ia­ konissernes H usbesøg, for D iakoniens K æ rlighedsgerning. I den anden H alvdel af det fem te H und redaar ta b te den sin B etydning. D iakonisserne blev ved a t væ re til i K onstantinopel in d til henad 178