S_FørOgNu_1920

hans Regering tungt over Land og Folk. Allerede under Frede­ rik den Fjerde havde de sorte Præ ster, der nok ikke altid selv levede efter den rigoristiske Lære, de prædikede, tordnet mod den sunde Livsglæde. Nu blev det h elt galt. Og værre, tifold værre, fordi Dronningen, S o p h ie M a g d a le n e , tog Magten fra Gemalen og ganske beherskede ham i en Aand, der var lidet stemmende med Fromhedens og Kærlighedens Forskrifter. Hun var ødsel, naar det gjaldt at tilfredsstille egen Pyntesyge, og hun indførte en Hof-E tikette, saa stiv og idiotisk, som man al­ drig før havde kendt den. Fyrster af Guds Naade kunde uden­ for S lottets Sale ikke bruge deres Ben som alm indelige Menne­ sker til at gaa paa. Man m aatte køre eller lade sig flytte om­ kring i Bærestole, og n aar Kongeparret nedlod sig til at vise sig blandt gemene Folk, var det bestandig i latterlig e Optog med et halvt Dusin Heste foran Vognen, med skammererede Hejduk-

Elskede Anna Sophie Frederiksberg Slot, var det maaske og- saa fordi et af hendes Livs mest vemodigste Minder knyttede sig til dette Sted. Den Søn, hun i 1726 havde skænket sin kon­ gelige Elsker og Æ gteherre herude, døde ogsaa her faa Maane- der efter. Det var for dem begge en hjerteskæ rende Sorg. De blev paa S lottet indtil næste Foraar, Maj 1727, og de tre Aar, det endnu var forundt Frederik den Fjerde at leve, kom de kun tilbage til Frederiksberg paa smaa og flygtige Besøg. Endnu et Minde, et meget b itte rt, knyttede sig for Anaa Sophie til Frederiksberg Slot. Da hendes Gemal døde i 1730, var hans Lig knap blevet koldt, før C h r i s t i a n d e n S j e t t e hjerteløst og raat, netop herudefra sendte hende det kongelige Reskript, der fratog hende næsten Alt, hvad hun ejede, og forviste hende til det samme Sted, Clausholm Slot, hvorfra hun havde ladet sig bortføre og hvorfra hun, efter den bigotte og sneversindede Chri-

Sm allegade Nr. 14, 1920. T il Ejendomm en liører P rivilegium til at køre med Ligvogn paa Frederiksberg.

F o t. „Før og N u“.

stian den Sjettes Dom, havde spredt Forargelse over Landet. Men — begik Anna Sophie end i sin Ungdom, halvt et Barn, i Elskovens søde Betagelse en Brøde, idet hun lod sig sin Uskyld røve af den galante F rister med det kongelige Blod, saa har hun sandelig ogsaa sonet sin Skyld ved den Trofasthed og Ømhed, hvormed hun til det sidste Øjeblik vaagede over og plejede ham. Saa toner Christian den S jette da frem, — Og med ham en af Frederiksberg Slots ensformigste og tristeste Perioder, hvori det mindede mere om en skummel Munkebolig end en kongelig Residens. Ret skal være Ret. Chr. den Sjette var en flittig Mand og vilde sagtens ogsaa sit Folks Vel; men han ejede ikke Evnen til at sæ tte sin Vilje i Værk og mindre til at vinde Menneskers H jerter, fordi han selv in tet H jerte havde. Hans U barmhjertighed mod Anna Sophie, i samme Øjeblik hun dæk­ kede sig med Enkesløret, beviser det, selv om han undskyldte sin Handling med de strenge Hensyn til Religionen. Han var en inderlig kedsommelig Herre, utiltalende baade i ydre og indre Forstand. Lille, uanselig og hæslig at se og høre paa, med den la tte rlig t lange Næse og den store Mund, med sin grimme Stemme og daarlige, alt andet end kongelige Holdning, — vissen allerede fra Ungdomsaarene. Pietismens klamme Næve lagde sig under

ker, med Riddere baade for og bag og paa Siderne! Dumstolt og hovmodig var Hendes M ajestæ t af sin høje Fødsel, der endda ikke var just til at prale af. B landt det tyske Hofslæng, der under denne Konges Regering inficerede Landet, var Dronningens Moder toneangivende, Fyrstinde fra et af de mange grinagtige Duodezhoffer i Tyskland, — hendes T itel var Enkegrevinde Sophie Christiane af B randenburg-Culmbach! Til denne verdenskloge, politisk interesserede Dames Raad og Meninger lyttede Kongen villigt og var saaledes under Paavirkning baade af sin Gemalinde og sin Svigermoder. Omkring de højkirkelige Personer gruppe­ rede sig et Hof, der væsentlig var indforskrevet fra „das grosse V aterland“. Pynteligt var det ikke. Sophie Magdalene, der neppe havde Grund til Skinsyge paa sin grimme og hjertenskede- lige Gemal omgav sig efter Sigende med Forsæt med en Krans af Hofdamer, der i Retning af Surhed og fladbrystet Hæslighed kunde kaldes udsøgt. Og i denne vakkre Kreds trivedes — trods det stive Ceremoniel og den fromme, pietistiske Tone — alle Slags Gemenheder som frodigt Ukrudt: Intriger og smudsige Ka­ baler, den giftige Klaffer og den modbydelige Jagt efter dumme T itler og Ordner! I Sandhed et smukt Interiør! For Frederiksberg Slot var Christian den Sjettes Regeringstid 17Q