S_FørOgNu_1920

personlig i Arbejdet, hvis Fuldendelse havde ta g e t ikke saa lidt længere Tid, end lovet var, og under hvis gradvise Fremadskriden han meget ofte havde indset, at R esultatet i flex-e Retninger vilde blive mangelfuldt. Frem for A lt — Pladsen derude var for snever for en Kongelig Hofholdning, saa uanstændig snever, a t man havde m aatte arrangere Kamre baade under og over Hane­ bjæ lkerne ved Taget! Og i Kældrene var Majestætens Bageri, Stegers, Ølfade og Vinbeholdninger pakket sammen med Vagt­ lokaler og Priveter, og m idt i dette V irvar var Brønden, hvorfra hele S lottet fik sin Vandforsyning, beliggende. Sandelig om dette var en kongelig Bygherre væ rd ig t! Den ydre Anledning til, a t Frederik den Fjerde den 26de August 1710 paany beæ rede Frederiksberg Slot med sin høje Nærværelse, var Fejringen af Dronning Louises Fødselsfest. Det var kun et ganske kort Besøg ligesom i det paafølgende Aar, da Pesten hjemsøgte København. Og i det kommende T iaar, da Krigen med Sverige optog hans Tanker, kunde de Gange, da han

besagter Contract exspiriret«, — hvilket altsaa vilde sige, at nu var der ikke mere at transportere til Bygningspladsen. Vil man vide, hvad nu alle disse kongelige Herligheder stod Landsherren i, kommer man, efter Datidens Regnskaber, til det Resultat, at der var i Et og Alt til Slottets Bygning og Udsty­ relse medgaaet en rund Sum af 55000 Rdlr., hvilket paa ingen Maade kan kaldes dyrt. I vore Penge vil det vel svare til 350,000 Kroner. Ialfald synes Beløbet ringe i Forhold til de kolossale Summer, som Christian den 0te anvendte paa Christians­ borg Slot og Frederik den 5te paa den ulyksalige »Marmorkirke«. Københavns loyale og skikkelige Borgere knurrede ikke over Udgiften. De havde faaet et nyt kongeligt Slot i en smuk Egn og i Byens umiddelbare Nærhed a t valfarte til, selv om der fore­ løbig umuligt kunde tænkes paa at lade dem faa Adgang til P a r­ ken og endnu mindre til selve Slottet. Kongen var folkekær, og man undte ham det godt, — selv om man nok kunde tillade sig i Krogene at ræsonnere over hans mangehaande erotiske Forvil-

m n u ft, iH I l i

m m k . g,v un

• •

A llegade 33. Bevæ rtningen „Svanen“, Aar 1890 nedbrudt 1895.

delser, f. Ex. over hans Forhold til den bekendte Grevinde V ie re c k , der forresten lagde sig til at dø, netop da S lottet stod p arat til Beboelse. Man ønskede ham af H jertet al mulig Lykke paa hans nye »Hausz«, ligesom naturligvis Poeten B e n d ix D id r ik s ø n ikke lod Lejligheden til a t slaa Lyrens Strenge gaa ubenyttet hen. Mere velment end skønt synger h a n :

opholdt sig paa sit Sommerslot, h u rtig t tæ lles. En af disse Gange fejredes derude en af de celebreste Fester, S lottet har væ ret Vidne til. Det var den 2den August 1716 da Ruslands navnkundige Zar P e t e r d e n S to r e var Frederik den Fjerdes Gæst sammen med sin Gemalinde, ved hvilken Lejlighed Mid­ dagstaflet var dækket paa Slotsaltanen. Man formoder, a t det var under dette Besøg Frederik den Fjerde m aatte døje lidt næ rgaaende Bemærkninger fra Zarens Side i Anledning af Kon­ gens altfor aabenlyse Forhold til sin Maitrease, A n n a S o p h ie R e v e n tlo v , der var ophøjet til Hertuginde af Slesvig og er en af de interessanteste Kvinder, der har havt Ophold indenfor Frederiksbergslottets Mure. Forholdet mellem Kongen og hende havde officielt Stempel, a t dømme efter et Nummer af „Post­ ry tte re n “ fra hine Tider, hvori der ret ugenert meddeles, at „den 16de haver allernaadigst behaget Hans Kongelige M ajestæ t meget højtideligen at holde sin Elskelige Gemals, Hendes Højheds, H ertuginden af Slesvigs Fødselsdag paa Friederichsberg Slot udi al fornøjelig Lyst og Glæde“. Lysten og Glæden har ialfald for Dronning Louises Vedkommende væ ret ringe ved a t se sin legi­ time Æ gteherre kurtisere denne anden Hustru, der var viet til ham til venstre Haand.

S tat F ridrichsberrig! Og fæst dine stive Stylter I Jordens H jerte need, og bær de Konge-Bylter Du paa din Skuldre har, paa ævig’, ævig’ B een !

1 Frederiksberg Slots H istorie vil Datoen den 25de Septbr. 1704 blive husket, thi paa denne Dag skete det, a t hans kgl. Majestæt Frederik den 4de „forføjede sig fra Jægersborg til sit nye Lyst­ slot, som han udenfor Kjøbenhavn paa Valby Bakke havde ladet opføre“ for sammen med sit Hof at tage Bolig dér for første Gang. Indtoget fandt Sted uden nogensomhelst Højtidelighed og uden nogensomhelst særlig Indvielsesfest, og dette kan vel have haft forskellige Aarsager, hvoraf vi her blot skal nævne et Par. Mon den høje Monark ikke paa Forhaand allerede var saa smaat ked af det Slot, han havde ladet opføre ? Under dets Op­ bygning havde han ved mange Lejligheder m aatte blande sig

1 6 8